Nye ansigter hos Thiele på Østerbrogade

Af Susanne

Hos optikkæden Thieles butik på Østerbrogade mødes man, fra det øjeblik man træder ind af døren, af en masse valg-muligheder. Chefoptiker Anna Mia og hendes kolleger Stella, Brian og Julie udgør Thieles nye Østerbro-team og er både stolte og glade for at præsentere det store udvalg for de mange, der finder vej til butikken på Østerbro.

Nyt optiker team i Østerbro afdelingen af landets ældste optikkæde. Thiele har mere end 200 år på bagen og har gennem tiden set rigtig mange kunder i øjnene og ikke mindst lært af det.

De mange øjne og deres forskellige synsbehov kræver et ligeledes stort udvalg af løsninger. Hvis man spørger de fire dedikerede fagfolk i butikken, placeret for enden af hovedstadens smukke søer, er det netop Thieles store udvalg af synskorrektionsløsninger der er kædens force. Thiele er landets ældste detailkæde på tværs af alle brancher, og butikken på Østerbro er en af de butikker, der har været med i længst tid. Under ledelse af chefoptiker Anna Mia har butikken på Østerbro fået et helt nyt team og de er klar til løfte den historiske butik endnu mere. Vi er alle rutinerede fagfolk, men nye i denne butik og glæder os rigtig meget til at give de lokale Østerbro optikkunder en god oplevelse. Vi er meget bevidste om hvilket navn der står på facaden og klar over at det er et navn der forpligter.

Den individuelle løsning
Nogle mennesker læser meget, andre bruger mange timer bag rattet eller arbejder mange timer udendørs og andre igen ser dårligt når det bliver mørkt. Synet er den vigtigste sans i alle mennesker liv, men det er utroligt forskelligt hvordan vi bruger den. Netop hensynet til mangfoldigheden af opgaver og indtryk, landets øjne udsættes for, er Thieles primære eksistensberettigelse. Hos Thiele har vi løsninger til den enkelte, og det er nøglen til at kunne opnå branchens højeste kvalitet på brugervenlige synsløsninger. Det er ikke kun vores kunder der ikke er ens, vores optikere er det heller ikke. Vi sparrer internt i vores team rigtig meget med hinanden, og det bliver vi alle sammen lidt bedre af, understreger Anna Mia.


Det handler om at få det til at se nemt ud
Indkøberne hos optikerkæden kæmper løbende for at kunne tilbyde Thieles kunder de bedste produkter der findes på markedet. Personalet hos Thiele på Østerbrogade er dog bevidste om at de bedste produkter ikke gør det alene. Den succesfulde optikløsning består af lige dele; produkt, komfort, tryghed, service og rådgivning. Det skal være nemt at være optikkunde og Thiele Østerbros kunder skal kunne hvile i visheden om at de har den bedste løsning der findes på markedet til deres personlige synsbehov. Ligegyldigt om du vil rådgives om de mange muligheder for personlige synskorrektions-løsninger eller bare ”ose” lidt blandt de mange designer stel, er Thiele Østerbro absolut et besøg værd.


Thiele · Østerbrogade 64 · Tlf. 35 38 09 65 · www.thiele.dk

Related Articles