Kvalitetssushi til rimelige priser

Af Susanne

Iki Sushi på Gl. Kongevej 41B laver indbydende sushi, som er til at betale, og som er meget populært hos kunderne.

Da Iki Sushi så dagens lys for en del år siden, var sushi stadig et nyt bekendtskab herhjemme. Mange var svært begejstrede over den nye spise blandt andet fordi, det var første gang, de opdagede mad, som både smagte fantastisk godt, var forholdsvist sundt og som præsenterede sig særdeles smukt. ”Når folk havde smagt sushien hos os, blev de glade for den gode smag og kom tilbage igen og igen. Så vi har gennem årene haft mange kunder, der har sørget for god reklame for os,” fortæller Jie, der sammen med sin mand ejer og driver Iki Sushsi-kæden. At maden er populær kan man forsikre sig om, ved dels at gå ind på Tripadvisor (4 ud af 5 stjerner i gennemsnit), dels lægge vejen forbi deres tre restauranter på henholdsvis Gl. Kongevej, Ndr. Frihavnsgade og Vesterbrogade.

Familier har råd til sushi
Iki sushi har trods en hård konkurrence på sushimarkedet i dag ikke ændret på deres formål med at drive forretningen, nemlig at kunne tilbyde en lækker middag, som er til at betale for de fleste familier. Sushi var dyrt i starten herhjemme, og det var en gedigen udskrivning for en familie på fire at spise sushi på restaurant.

”Men hos os har alle råd til sushi samtidig med, at maden smager fantastisk. Vi er en seriøs forretning og gør meget ud af at bruge råvarer af meget høj kvalitet, som for eksempel vores fisk. Vi benytter en fast fiskeleverandør, som vi ved, leverer god kvalitet, men hvis vi kan se, at fisken undtagelsesvis ikke er 100 procent i orden, sender vi den retur med det samme. Det samme gælder vores ris, soya, eddiker m.v.,” siger Jie.

Udvikler mad og menuer
Selv om Iki Sushi har det samme koncept på 6. år, udvikler de sig hvert år med nye menuer, sammensætninger og råvarer på programmet. ”Vi kaster os ofte ud i noget nyt for at udvikle os – og rejser stadigvæk meget for at få inspiration til nye smagsoplevelser, vi kan genskabe i vores eget køkken. Min mand, som er overordnet ansvarlig for maden, har arbejdet på koreanske, kinesiske, thailandske og danske restauranter som kok og henter også en masse inspiration derfra,” fortæller Jie. For Iki Sushi handler det om at tænke som deres kunder for at kunne tilbyde det bedste af det bedste. Det har resulteret i den meget kundevenlige sushi ad libitum, hvor man for 219 kr. mandag til torsdag og 239 kr. i weekenden kan bestille forretter, sushiretter og andre specialiteter fra næsten hele deres a la carte menu. ”Fordelen ved sushi ad libitum er, at man kan variere madsammensæt-ningen fuldstændig, som man ønsker. Tilbuddet gælder også for de lidt dyrere varer – som for eksempel tun, der koster lidt mere end de andre varer. Det tilbud sætter mange meget pris på,” fortæller Jie.

Se mere på www.ikisushi.dk


Laver også faste aftaler med virksomheder
Succesen med kvalitetssushi til rimelige penge har betydet, at Iki Sushi i dag består af tre restauranter og takeaway steder på Ndr. Frihavnsgade, Gl. Kongevej og Vesterbrogade samt en takeaway på Århusgade. Derudover har de også mange års erfaring med faste aftaler i forhold til at levere mad til firmaer eller mad til arrangementer og events som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og lignende.

Iki Sushi
Østerbro: Århusgade 79 · Ndr. Frihavnsgade 52 · København V: Vesterbrogade 113 · Gl. Kongevej 41B · Tlf. 35 38 61 22 · www.ikisushi.dk

Related Articles