Jeg er født en sommerdag i ’75 på det nu nedlagte Øresunds-hospital ved Svanemøllen, og hele min barndom boede jeg på Hallinsgade i kartoffelrækkerne. Jeg har gået i skole og til dans på Øster Farimagsgade og til spejder i Upsalagade, så jeg er virkelig et Østerbro-barn. Hele min verden var lige her. Vi rejste da af og til, men som udgangspunkt var min verden lille og fuldstændigt koncentreret omkring indre Østerbro og indre by.”
Af: Peter Pilegaard – Mit Østerbro. Foto: Kjetil Andersen og Martin Greis Rosenthal
Hun var oprindelig danser og koreograf, men brød i 2016 igennem som krimiforfatter med bestselleren Krokodillevogteren. I dag, tre år og to bøger senere, er hun en af de mest sælgende forfattere i landet. Hendes tre første krimier udkommer i 19 lande, men pigen fra det østlige København står med benene solidt plantet på gaden ved søerne. For Katrine Engberg er Østerbro-pige to the bone.
Har du så også været Østerbro-borger hele dit voksenliv?
“Nej, som 17-årig flyttede jeg hjemmefra for tage en danseuddannelse i Tyskland. Og da jeg tre år senere kom tilbage, boede jeg alle mulige vegne, indtil jeg endte i hus i Valby med min nuværende mand (tv-vært og kok, Timm Vladimir, red.). Men da vores søn skulle starte i skole, og min far samtidig gik bort, begyndte jeg at kigge efter lejligheder i nærheden af min mor, der var blevet og stadig bor i barndomshjemmet på Hallinsgade”, fortæller Katrine, mens hun reflekterende skimter over mod kartoffelrækkerne fra stuevinduet i fra lejligheden på Østerbrogade og fortsætter: essays services reviews.com
“Timm var egentlig meget godt tilfreds med Valby. Så det var mest mig, der begyndte at kigge. Og så en dag dukkede denne her lejlighed op på Østerbrogade med udsigt til søerne. Det var et svineheld. Alt, hvad jeg har kendt, siden jeg var barn, var lige pludselig rundt om hjørnet fra hoveddøren. Jeg kunne endda se over til mit barndomshjem fra stuerne. På en eller anden måde fik jeg overtalt Tim til at flytte herind, selvom Østerbro både var fremmed og mærkelig for ham. Han gjorde det for min skyld, og ingen af os har på noget tidspunkt fortrudt vores valg. Her er så fedt. Og for mig, er der en følelse af fuldendthed ved at bo her. Jeg føler virkelig, jeg er kommet hjem”.
Hvad er det, som er så unikt ved Østerbro?
“Østerbro er bare det ideelle sted at bo i København. En af de mange ting, jeg værdsætter ved bydelen, er, at her er så smukt. Jeg bliver så lykkelig over den æstetiske skønhed overalt omkring mig. Jeg kan gå igennem Østre Anlæg til Statens Museum for Kunst og tænke, at jeg er det heldigste menneske i hele verden. Og så elsker jeg at have vandet så tæt på. Det gør mig lykkelig at gå rundt om søerne hver eneste dag. Og fordi vi ingen baggård har i vores ejendom, så har vi anskaffet os en lille båd, der ligger lige nede i Søndre Frihavn. Den er vores have, når vi sejler ud på en lille familie-picnic i bølgen blå.”
Med tre storsælgende krimier bag sig og en fjerde på vej lader det til, at Katrine Engbergs måde at angribe en god historie på fungerer upåklageligt. Og som vaskeægte københavner er det oplagt at spørge, om byen inspirerer hende i forfatterskabet.
“Ja, det gør den i den grad. København er ikke bare en ramme for mine fortællinger. Byen er på mange måder også mine bøgers hovedperson. København er jo en fantastisk by at skrive krimier om, da den har så mange lag. Først og fremmest så er den en middelalderby, der har været brændt ned og bygget op igen på ruiner, så helt konkret har den mange lag og meget historie. Men der er også mange subkulturer og skæve eksistenser, som får lov at florere her. Det er byens mørke hjørner og hemmeligheder. Og det er jo det fedeste”, konstaterer Katrine, og fortsætter:
“Jeg bliver konstant inspireret af byens mange hemmelige rum. Særligt i mit nærområde, da det jo er her, jeg færdes. Jeg passerer for eksempel Unitarernes kirke på Dag Hammarskjölds Allé dagligt uden at vide, hvad der egentlig gemmer sig inde bag ved facaden. Sådan noget sætter gang i min fantasi.”
“Tunellen under Østerbrogade for enden af søerne har en dør ind til et rum, som med jævne mellemrum bliver sparket ind. Man har egentlig ikke lyst til at vide, hvad der foregår i det rum, men det er tydeligt at se, at der bor nogen fra tid til anden. Der er skrald og flasker, kanyler, vold og død og ødelæggelse og meget mere. Når så man passerer i et heldigt øjeblik, mens døren står åben, så ligger der jo en hel roman og venter. Sådanne steder er der overalt. Også lige her på det pæne Østerbro. Og det er da fantastisk.”
Du har jo enorm stor succes som forfatter – både herhjemme og i udlandet. Har den måde, som du bruger byen på i dine krimier, været med til at gøre dig til en populær forfatter uden for landets grænser, tror du?
“Ja, absolut. Det er der ingen tvivl om. Der er forhåbentlig mere i det end bare det, men det er helt klart en faktor. København er virkelig the shit for tiden uden for Skandinavien. Særligt i Tyskland og USA. De interesserer sig for måden vi lever på. De synes, vi er cool, og de vil gerne vide en masse mere om Danmark. Så det, at jeg trækker så meget på min by i mine bøger, er helt klart et plus.”
Hvordan kom du egentlig i gang med at skrive krimier?
“Krokodillevogteren (Katrine Engbergs debutroman, red.) var et lystbaseret hobbyprojekt over fem år. Jeg skrev udelukkende, fordi jeg syntes, det var sjovt, og det var kun Timm, der læste det. På et tidspunkt havde jeg 100 sider, og så fik jeg lysten til at færdiggøre fortællingen. Men jeg var på ingen måde bevidst om, at det var noget, man sådan rigtig kunne leve af. Men jeg er vokset op i et litterært hjem med bøger fra gulv til loft, har altid læst meget og lært, at det skrevne ord er det ypperste.”
Du bliver udgivet i Danmark, du er solgt til 19 lande og sidder med en unik kontrakt med et stort amerikansk forlag, der skal udgive dine tre første bøger. Føler du dig heldig?
“Ja, for pokker! Men jeg føler mig egentlig ikke mere heldig nu end tidligere. Men jeg er lykkedes med nogle ting, som jeg ikke i min vildeste fantasi troede var muligt. Og jeg føler mig utrolig heldig, når jeg får lov til at lave noget, der er så sjovt. Det er et utroligt privilegium. Jeg har været sindssygt velsignet i mit arbejdsliv. Alene det at have et arbejde, der føles meningsfuldt og varieret, er jo enormt heldigt. Og det har jeg altid haft. Der har været perioder uden en rød reje, men det føler jeg faktisk er sekundært. Det er måske nemt at sige, når jeg nu sidder i min store, flotte Østerbro-lejlighed med højt til loftet og store fede kontrakter. Men sådan har jeg vitterlig altid haft det”, forklarer den tidligere danser og koreograf og uddyber:
“Jeg fokuserer ikke på ydre mål. Hvis jeg koncentrerer mig for meget om det ydre, så bliver jeg ked af det. Hvis jeg derimod fokuserer på at skrive, møde læseren og mit samarbejde med min redaktør – mens jeg holder min verden lidt lille – så bliver de ting, der opstår til uventede gaver, som jeg så glæder mig over”, slutter Katrine Engberg med et stort smil på læben.