REMA 1000 tilbyder et stort udvalg af varer til både hverdag og fest. Holdning til varernes kvalitet er udgangspunkt for varerne, som samtidig er til at betale.
Foråret er den årstid, hvor vi ovenpå en kold og grå vinter fejrer, at varmen og lyset gør sit indtog i Danmark. Det er nu, vi afholder en masse arrangementer og nu, vi kan komme ud og hygge sammen i haven, på terrassen, altanen eller hvor vi tilbringer vores udestunder. Så må der gerne skrues lidt op for noget ekstra god mad og drikkelse. Og da privat-økonomien stadig er under pres, er det en rigtig god ide at bruge en discountkæde som REMA 1000, når der skal indkøbes til forårets mange spændende arrangementer eller hyggestunder derhjemme. Discountkæden, der har en markant holdning til varerne på hylderne, tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til lave priser. Her er masser af varer til både hverdag og fest.
Hvis man gerne vil forkæle sig selv og samtidig handle et sted, hvor områder som blandt andet økologi, dyrevelfærd, sunde og velsmagende varer, frisk frugt og grønt og danske varer er i centrum, så er REMA 1000 stedet at handle. Her er der nemlig et stort og bredt varesortiment.
Økologi med plads i budgettet
”Kvaliteten handler meget om vores holdninger og fokus. Tag for eksempel dyrevelfærd, hvor vi har frilandsgrise fra Peter og Lene & Nielli og Tommy samt Rokkedahl til priser, der selvfølgelig er højere end de konventionelle varer, men som stadig er billige i forhold kvaliteten.
Vi har omkring 430 økologiske varer i vores sortiment fra eksempelvis Vallø Slot og Gram Slot. Deres økologiske kvalitetsprodukter er tilgængelige for alle til priser, hvor alle kan være med. Med mad herfra kan man støtte op om økologi og samtidig have plads i budgettet. Vi har rigtig mange holdningsvarer og varer, der er bæredygtige, lokale og har en høj kvalitet,” siger Anders Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000 og tilføjer med et glimt i øjet: ”Man kan godt sælge en hummer, selvom man er en discountkæde, den skal bare være billigere, end hvis man for eksempel køber den hos en fiskehandler.”
Madplan baseret på tilbudsavis
I forhold til planlægning og at spare penge kan man gå ind på REMA 1000s hjemmeside, hvor der er en madplan med en masse gode opskrifter. I appen er der en rigtig god og opdateret indkøbsliste, som man også kan dele med sin familie.
”Vi har også indgået et samarbejde med Mambeno, der er en af Danmarks bedste inden for madplaner til børnefamilier. Og hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, er man altid opdateret om de nyeste tilbud. Vi tilbyder masser af lækre sager til hverdagen, og når man gerne vil forkæle sig selv lidt ekstra,” slutter Anders Jensen.
Se mere på www.mambeno.dk
Forårets temaavis på trapperne
Med forårets kommen lancerer REMA 1000 snart en temaavis, der handler om alt det gode til årstiden. Det bliver for eksempel en række spændende rosé-og hvidvine, der vil optræde i avisen og på butikkernes hylder, så man kan godt glæde sig til noget lækkert, når vejret bliver lidt varmere. Discountkædens vine omfatter både økologiske og kon-
ventionelle vine, så man kan vælge lige dén vin, man ønsker.
I forhold til at vælge, hvordan vi herhjemme griber økonomien an, mener REMA 1000, at det er uhyre vigtigt, at hjælpe kunderne med at komme om på den anden side, hvor pengene i den nærmeste fremtid forhåbentlig slår bedre til. ”Så for tiden handler det om kun at købe det, man har brug for og agere fornuftigt i forhold til det økonomiske råderum. Vi opererer fast med forskellige tiltag, for at man kan spare penge. I første omgang opfordrer vi til, at man planlægger og undgår impulskøb.
I mange år har vi haft et samarbejde med organisationen ’Stop Spild Af Mad’, og på adressen madspild.rema1000.dk har stifter Selina Juul god inspiration til, hvordan man undgår at smide mad ud samt en masse gode opskrifter på, hvordan man bruger sine madrester klogt for at begrænse spildet,” fremhæver Anders Jensen. I REMA 1000s frugt og grønt behøver man ikke købe 10 æbler, pærer eller bananer, men kan nøjes med præcis det antal, man har brug for. Desuden kan udvalgte grøntsager købes på vægt, så man ikke køber mere end nødvendigt.