Brasserie Barner på Århusgade er et vellykket mix af afslappet stemning, flot indretning og autentisk fransk madlavning man leder efter.
Idet du træder indenfor bliver du mødt af klassiske cafémøbler, flotte blomsterarrangementer, antikke lamper og store vinduer der sammen forener rummet i en charmerende blanding af en Wienercafé og et autentisk fransk brasserie. Ordet brasserie, der oprindeligt stammer fra Frankrig og dækker over en restaurant eller bryggeri der i afslappet stemning serverer få og enkle retter, og det er lige hvad Brasserie Barner er. På adressen Århusgade 1, blot et stenkast fra Østerbrogade er der ganske enkelt rigtig rart og hyggeligt at være. Det er der flere gode årsager til.
Ikke et arbejde men et liv
Den væsentligste faktor i forhold til den atmosfære, der altid hviler på stedet er kok og indehaver Allan Bærentzen , samt hans team på 5. Alle er de nede på jorden med fokus på gæsten og tager gerne en snak om løst og fast. For Allan er det ikke et arbejde, men et liv at have brasseriet, fortæller han over en kande stempelkaffe. ”Vi genkender mange af ansigterne, da vi har en del faste gæster, som lige kigger forbi og får noget at drikke og spise. For det er den slags sted, vi gerne vil være; et hygsomt og hjemligt sted, hvor folk drysser forbi og har en behagelig oplevelse,” siger Allan.
Skabt i Allans ånd
At indretningen er så vellykket og gennemført skyldes, at lokalerne blev gennem renoveret og bygget op fra bunden af i Allans dansk-frankofile ånd, inden de åbnede Brasserie Barner i maj 2017. Allan og hans køkkenchef Victor, der blandt andet har arbejdet hos Restaurant Gorilla i Kødbyen og en fransk Michelin restaurant i Strasbourg, er til enkle retter, med gode friske og sæsonbetonede danske råvarer. ”Det er derimod autentisk fransk gastronomi, der dominerer vores menukort med enkelte afstikkere til Italien, Spanien og Asien. Vi skaber naturligvis alt fra bunden og har tilsammen 13-14 forretter og hovedretter på menukortet, og vi skifter ca. hver 14. dag, så man løbende kan få nye retter. Enkelte klassikere som tartar og crème brûlée har flere af vore gæster dog insisteret på, vi ikke skifter ud,” ler Allan, der som kok bl.a. har været forbi Leonora Christine, Nouvel, Divan 2 og Sokkelund café og Brasserie som køkkenchef.
Udsøgte franske vine
Et brasserie er som bekendt ingenting uden noget ordentlig drikkelse og med et overskueligt, men varieret vinkort kun bestående af udsøgte franske vine, champagner og en enkelt mousserende vin, er den side af sagen klaret af til perfektion. Også her skiftes der ud, så man kan få prøvet nye vine, leveret af Brasserie Barners kompetente vinleverandører. På falderebet viser Allan mig deres smukke selskabslokale, som har plads til 32 gæster, og som er ideelt til vennekomsammen, fødselsdage, barnedåb, firmafester og ikke mindst julefrokoster hvor de klassiske retter serveres med et hjerteligt tvist af fransk inspiration.
Hvis Brasserie Barner stadig en hemmelighed for dig så gå på opdagelse i Århusgade og læg vejen forbi og mærk hvordan opløftet fransk autentitet kan opleves i den helt rigtige kombination af gastronomi og en næsten hjemmelig hyggelig oplevelse. Spring dog søndag og mandag over, da de holder lukket disse dage.
Brasserie Barner. Århusgade 1. 2100 København Ø. Tlf. 35 26 42 00, www.brasseriebarner.dk