Her får du en nem opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller fyldt med den lækreste ‘marmoragtige’ flødeskum rørt op med siciliansk pistacie-creme eller klassisk lemon curd.
Ingredienser (ca. 14 stk)
Til fyld og topping
- 1 glas lemon curd eller siciliansk pistaciecreme fra Oliviers & Co
- 1/2 l fløde 38%
- 30 g flormelis
Til boller
- 1/2 L mælk
- 150 g smør
- 125 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk salt
- 50 g gær
- 1 tsk kardemomme
- 800 g hvedemel
Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Tilsæt sukker, når smørret er smeltet, og rør rundt. Tilsæt derefter mælken, og tag så gryden af blusset med det samme og lad den afkøle til fingertemperatur.
Smuldr gæren ned i gryden, som du har taget af blusset, og rør til gæren er opløst. Det er vigtigt, at den ikke er for varm, når du kommer gæren i, så bollerne kan hæve sig luftige og flotte.
Kom grydens indhold i en stor skål (eller evt. røremaskine). Tilsæt vaniljesukker, salt, kardemomme og hvedemel, og rør
til dejen er smidig.
Kom en smule mel på køkkenbordet ,og skrab dejen ud på bordet. Del dejen i 14 stykker, og form hvert stykke til en bolle. Fordel dem derefter på to ark bagepapir med god afstand, læg et rent viskestykke over, og lad dem hæve i en time. Tænd ovnen på 220 °C.
Når bollerne har hævet til ca. dobbelt størrelse: Pisk et æg i en skål, og pensl hver bolle med æggemassen.
Kom bollerne i ovnen, og bag dem i 7-10 minutter. Det er en høj temperatur, så hold godt øje med bagetiden, så bollerne ikke bliver for mørke. Bollerne tages ud, når de er færdige – de er færdigbagte, når det lyder hult, hvis man banker i bunden af bollen.
Flyt bollerne til en rist, og lad dem køle af. Lav imens cremefyldet ved at piske fløde til en luftig flødeskum. Tilsæt 5 spsk pistaciecreme eller lemon curd og rør det let sammen, så det får en flot ‘marmoreffekt’. Cremen skal være fast, men pas på den ikke bliver kornet.
Halver hver bolle, og smør underbollen med et lag pistaciecreme eller lemon curd. Kom derefter cremefyldet ovenpå og læg overbollen på.
Sigt flormelis over hver bolle med en lille sigte eller en tetang. Pynt til sidst med revet citronskal, kornblomster eller knuste pistacienødder.
Bon appetit 🙂
Find flere lækre opskrifter til vinterferien hos Oliviers & Co
Gl. Kongevej 85 · 1850 Frederiksberg · TorvehallerneKBH · www.oliviersogco.dk