Julia Lahme, der bor i hjertet af Østerbro med sin mand og to børn, er direktør og grundlægger af Lahme Kommunikation, der lever af kommunikation og trendforskning og arbejder på alle platforme. Hun og hendes 18 ansatte laver kampagner for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder. Det er, som hun formulerer det, altid samarbejdet og ikke nødvendigvis budgettet og hvor stor virksomheden er, som interesserer Lahme Kommunikation. Julia Lahme arbejder også som livsstilsekspert og har udgivet 10 meget personlige bøger, hvor Østerbro ofte indgår i fortællingen.
Du etablerede Lahme Kommunikation i 2009 og arbejdede inden da blandt andet som chefredaktør og international PR-ansvarlig. Hvorfor har du kastet dig over kommunikation, trends og tendenser?
“Jeg har en uddannelse som etnolog og har altid interesseret mig for, hvad der sker lige nu, og hvordan vi kan kommunikere. Min store erkendelse, som sikkert lyder meget banal, er, at vi alle sammen tror, vi kommunikerer virkelig tydeligt, men at vi alle sammen taler med andre ud fra en kontekst, som er en form for overbevisning. Det, som jeg arbejder med i alt, hvad jeg gør, er at knække koden til, hvordan vi alle sammen bedre kan komme til at forstå hinanden. Det gælder mellem mennesker, fra virksomhed til mennesker eller i store sager og bevægelser. Der er trendforskning en naturlig del af det at arbejde med kommunikation for mig, fordi man kan vælge at arbejde med kommunikation som noget, der er fuld af eviggyldige sandheder, eller man kan vælge at arbejde med kommunikation som noget, der forandrer sig på samme måde, som modtagerne forandrer sig. Og det er det, vi gør i Lahme Kommunikation. Vi tror på, at vi mennesker er foranderlige, og at samfundet bevæger sig. Der sker spændende ting konstant, og alt det, vi siger og de måder, vi kommunikerer på, er nødt til at foregå i den kontekst. Derfor er trendforskning afgørende for os. Vi udgiver hvert efterår en trendrapport, hvor de kvalitative data, indtryk og fornemmelser samt en masse statistiske data kort fortalt kan bruges som vidensbank til at lægge sin strategi efter eller til at forstå, hvor ens modtagere er på vej hen. Eller til hvordan man når sine kunder de næste 3-4 år.
Der sker en masse ting i disse år, så er det ikke en meget udfordrende opgave at udgive en trendrapport, der fortæller om alle de forhold, du nævner?
“Der sker meget i de her år, men jeg tror ikke, der sker mere end tidligere. Vi er bare blevet mere opmærksomme på det,
da vi har adgang til at følge med i det hele. Den teknologiske udvikling går ganske enkelt hurtigere for tiden. Vi har i Danmark en nem adgang til udviklingen, og alt bliver derfor kortlagt i dag. Spørgsmålet er, hvordan det kommer til at påvirke måden, vi lever og arbejder på. Det vil sige, hvordan vi kommer til at forholde os til os selv og vores omverden. Og hvad der giver stor værdi til os i de kommende år.”
Der er i hvert fald sket utroligt meget med København og Østerbro i de seneste mange år. Hvor tror du udviklingen i byen er på vej hen?
“København er del af en global udvikling inden for storbyer. Hvor det at bo i storbyen var defineret ved, at det ikke var på landet, ser vi i dag en kæmpestor forandring. Trenden er, at jo tættere du er på naturen, jo lykkeligere har du mulighed for at være. Når vi for eksempel kigger på klimakvarteret på ydre Østerbro (Københavns første klimatilpassede bydel, red.), er det et rigtigt godt eksempel på den udvikling, der er i gang. I mange storbyer flytter naturen tilbage til byen – tydeligt illustreret på Østerbro. Det er en udvikling, der kun tager mere fart de kommende år. Det gode liv er ikke defineret af, at man har afstand til naturen, som i gamle dage, hvor folk nærmest flygtede fra landet, men i stedet at man er tæt på den. Dét er nok den mest gennemgribende forandring, jeg ser i vores by. Desværre er mange af os, der bor i storbyerne, ikke særlig gode til at holde dem attraktive. En af de største trends lige nu er derfor, at mange faktisk hellere vil bo på en lille ø udenfor Fyn med god internetforbindelse i stedet for at bo i hjertet af København. Den udvikling er mindre tydelig i København end i f.eks. London og Paris, men der er dog en vist bevidst fraflytning fra byen, som ikke handler om økonomi, men som handler om at leve et andet liv. Så vi skal passe godt på byen og det liv, storbyen giver mulighed for. Når vi kigger på Østerbro, skal vi passe på alle de små bede på Classensgade og Willemoesgade, vi skal passe sidegaderne, på alle de små potteplanter rundt omkring på altaner og i folks opgange. Simpelt hen værne om al den natur, folk inde i byen kæmper for, hvis vi vil blive ved med at være attraktive.”
Hvad synes du om udviklingen på Østerbro og specifik på Nordhavn, som er på vej til at blive transfor-
meret til et helt nyt sted?
“Nordhavn har foldet sig ud og er blevet et virkeligt attraktivt sted de sidste 2-3 år. Sandkajen med sine bademuligheder er et klassisk eksempel på, hvor godt man kan trække naturen ind i byen. Det klæder Nordhavn, at der er flyttet en masse mennesker ind. Men jeg kunne dog godt bruge nogle flere træer, så hvis det skal være rigtigt trendy, kan man lige hive nogle fliser op og plante nogle træer. Vi har i stigende grad brug for mere natur, jo mere digitaliserede vi bliver. På den måde kan vi skabe mere balance i vores liv.”
Du nævner, at Nordhavn er blevet et vellykket sted; synes du generelt, at byudviklingen i København går
i den rigtige retning?
“Der er blevet draget mange gode erfaringer via den byudvikling, der er foregået de sidste 20 år. Det er lykkedes at få de enkelte kvarterer til at hænge sammen. Med metroen er det let, og den sammenhæng gør, at København føles som én by, der skal passes meget på. Det er ikke nok med metroen; hvert kvarter skal også få lov til at bevare sit særpræg. Skal jeg kigge fremad, kan vi ikke længere tale om udvikling uden at tale om at bygge og agere klimavenligt. Hvis vi skal have innovation, er vi nødt til at være mere klimavenlige. Eksempelvis tænker jeg, at vi fremover skal have boliger, der er mindre, og hvor der også er plads til andre familieformer. Vi får flere mindre familier og selvvalgte singler med få børn, hvor det skal være økonomisk muligt at bo på den måde. De generationer, der er mellem 15 og 20 år, bliver måske 100 år, hvis de passer på sig selv, så de får forskellige behov til boliger gennem et helt liv. Der kommer flere boligskift, og der er København et godt sted at leve, da vi har stor fleksibilitet i boligerne. Hvis boligudviklerne er rigtig kloge, sørger de for at bygge på en måde, så man inden for den samme ejendom kan skifte rundt mellem de forskellige boliger. Vi har behov for, at vi skaber en by, der kan rumme, at vi lever på forskellige måder igennem et helt liv. Her skal København lige op i stiletten og gøre sig lidt umage for at byen bliver ved med at være attraktiv i alle sammenhænge. Det, som skaber en by, er, at hele livet bliver repræsenteret i byen.”
Se mere på lahme.dk
Vi er alle sammen enige om, at der er dejligt på Østerbro, men hvor er dit yndlingssted henne?
“Det er svært. Jeg bor på ABC-gaden ved Østerbrogade, og det hjørne elsker jeg. Classensgade og Willmoesgadekvarteret er fantastisk, Nordre Frihavnsgade er blevet et skønt og levende sted, mens Søerne er et vidunderligt sted. Holmens Kirkegård ved Dag Hammerskjolds Allé er et fredfyldt sted, som jeg nyder at besøge.
Der er mange dejlige steder på Østerbro!”