BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008.
Bilfri dag på Nørrebrogade
Kom med til årets hyggeligste søndag eftermiddag på en bilfri Nørrebrogade. For 6. gang spærres Nørrebrogade nemlig helt af for biler og alle inviteres ud på gaden. Der er indkøbt 5000 stykker kridt, så årets største kridtmaleri kan laves! Der vil også være sæbekasseløb, loppemarked, musik, quiz mm. Tag hele familien med!
Hvor? Nørrebrogade · Hvornår? 17. september · www.bornibyen.dk/events/bilfri-soendag-paa-noerrebrogade-3
Æbledag på Gl. Holtegaard
Traditionen tro fejrer Gl. Holtegaard årets æblehøst i den smukke barokhave. Glæd jer til en skøn dag for hele familien med alverdens aktiviteter under åben himmel. Deltag bl.a. i kreative workshops, mostning af æbler, koncert med Fallulah, teater, performance af Lilibeth Cuenca Rasmussen og meget mere. Husk at købe billet.
Hvor? Gl. Holtegaard · Hvornår? 1. oktober · www.bornibyen.dk/events/aebledag-2024
Ny udstilling: Dansker med ulve
Danmarks første store udstilling om mennesker og ulve kommer til Rundetaarn i hjertet af København. Her kan børn og voksne stå ansigt til ansigt med ulve – mærke og forstå, hvad ulvene gør ved os. Bemærk, at selvom udstillingen henvender sig til hele familien bør børn dog helst være i følge med voksne, da der både er dramatiske scener og autentiske konserverede dyr.
Hvor? Rundetaarn · Hvornår? 30. august-30. december · www.bornibyen.dk/events/dansker-med-ulve-1
Golden Days Festival
Høstfester, mejetærskere og provinsiel idyl – i år løber Golden Days festival af stablen med temaet ”På landet”. Oplev et hav af seje events i og uden for byen, ungerne kan f.eks. designe og bygge deres personlige bud på et minihønsehus på Gentofte Bibliotek, se børneteater i Kvarterhuset og opleve traktorer, mejetærskere og andre landbrugsmaskiner midt på Rådhuspladsen!
Hvor? Flere forskellige lokationer · Hvornår? 1.-17. september · www.bornibyen.dk/articles/golden-days-1?
Opdag-Else på Krudttønden
Tag ungerne med i teatret og se forestillingen ”Opdag-Else” om Else, der elsker at snige sig ind på ting, og få dem til at bevæge og forandre sig. Glæd jer til et visuelt og musikalsk landskab af bevægelige former og medspillende lyde, hvor Else får skabt en fantasiverden, der viser sig måske slet ikke at være ren fantasi…
Hvor? Krudttønden · Hvornår? 5.-10. september · www.bornibyen.dk/events/opdag-else-1
Fantasydage
Er I vilde med Fantasy? Så sæt kurs mod Gentofte, hvor Fantasydage igen i år løber af stablen. Her mødes alle eventyrverdener i ét: Ringenes Herre, Harry Potter, Narnia, Game of Thrones, riddere, elverprinsesser, orker, trolde, hekse, Jedi-riddere og meget mere.
Hvor? Garderhøjfortet · Hvornår? 8.-10. september · www.bornibyen.dk/events/fantasydage-2023?