SALAT MED AVOCADO OG MARINERET LAKS

Af Susanne

Smukke farver på tallerkenen og masser af velsmag. Server salaten som et let aftensmåltid, til frokost eller som forret til gæstemiddagen.Start gerne med at råmarinere laks af sushi-kvalitet dagen før (fås hos din fiskehandler). Hvis du ikke har så meget tid, kan du sagtens lave salaten lige inden servering med varm- eller koldrøget laks og lave en dressing af ingredienserne til marinaden i stedet.

DET SKAL DU BRUGE (TIL 4 PERS.)

  • 300 g bæredygtigt fanget laksefilet (sushi-kvalitet)
  • 1 citron, saften
  • En god hvidvinseddike, fx pink grape eddike (fås hos Oliviers & Co)
  • Olivenolie med citron (fås hos Oliviers & Co)
  • 2 modne avocadoer
  • 1 gulerod, skåret helt tyndt fx på mandolinjern
  • 1 rødløg, halveret og i tynde skiver
  • 300 g friske salatblade, fx mesclun eller spinatblade
  • Rosa peber
  • Havsalt i flager

START DAGEN FØR

Skær den friske laksefilet i skiver, og læg dem i et fad. Tilsæt citronsaft, 1-2 spsk eddike, 4 spsk citronolivenolie og lidt salt. Dæk fadet og lad laksen marinere i køleskabet mindst 12 timer.

PÅ DAGEN

Hæld marinaden fra laksen. Del avocadoerne i halve og fjern skrællen. Skær dem i mundrette skiver i ca. samme tykkelse som laksen, som vist på billedet.

Skær guleroden i tynde skiver, evt på et mandolinjern. Skær rødløget i tynde ringe.

Læg en bund af salatblade på hver tallerken og anret avocado og laks herpå. Fordel gulerodsskiverne og rødløget
på tallerknerne. Hæld lidt citronolie og hvidvinseddike over salaten, og drys med rosa peber og havsalt.

Servér straks, evt. med et godt surdejsbrød til.

Bon appetit 🙂


Oliviers & Co · Gl. Kongevej 85 · 1850 Frederiksberg · www.oliviersogco.dk

Related Articles