Rejseoplevelser med grøn samvittighed

Af Susanne

4 svenske anbefalinger fra TheTravelBook

Vi er et ungt par, der brænder for at rejse og har rejst verden rundt til eksotiske destinationer med et sort klimaaftryk. Vi har besluttet, at det er på tide at ændre os – og vi vil bevise, at det er muligt at indføre mere klimavenlige rejse-vaner uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, luksus eller gode ferieoplevelser. Igennem de sidste 3 år har vi rejst næsten fuld tid uden at flyve, vi udvælger miljøvenlige oplevelser, ophold og spisesteder, og vi deler vores oplevelser i vores rejseblog The TravelBook og i vores udgivelser ’Staycation in Denmark’ og ‘COPENHAGEN’. På nuværende tidspunkt er vi i gang med en rejseguide til Skåne. Læs mere om vores grønnere rejser på thetravelbook.world

The Lodge
The Lodge er, som navnet antyder, et amerikansk inspireret rustikt og romantisk spahotel. Hotellet består af flere elegante træhuse og hytter omgivet af skov på toppen af Romeleåsen, som byder på mange gode gå-
ture i skoven eller til den stejle Romeleklint. Fra hotellets hyggelige hytter og spaområde er der smuk udsigt over meget af den nærtliggende natur, som giver en idyllisk og lindrede atmosfære. The Lodge er desuden især kendt for sin personlige og hjemlige service.

FLAX 
Lige uden for Malmø ligger en lille familieejet farm ved navn Los Perros Urban Farming. Her dyrker ejerne Sofia og Buddha friske råvarer udelukkende ved hjælp af deres hænder, simple haveredskaber og økologiske frø. Det er muligt at smage på disse giftfrie og hånddyrkede råvarer i deres lille veganske frokostcafé i Malmø centrum. Alle ingredienser, som ikke kommer direkte fra Los Perros farmen selv, kommer fra andre små lokale og bæredygtige foretagender. Caféen Flax serverer både ‘fika’ og frokostretter med tilhørende drikkevarer såsom kaffe, kombucha eller lokale øl. Priserne er yderst fornuftige med tanke på kvaliteten af råvarerne, og den hyggelige stemning og søde betjening af Sofia og Buddha er inkluderet i den skønne oplevelse. På varmere solskinsdage er det muligt at sidde udendørs og nyde det summende byliv. Det er også muligt at købe bl.a. hjemmelavet marmelade og chilisaucer eller genanvendelige kaffekopper og haveredskaber med hjem.

Lyran
På Simrishamnsgatan i Malmø overfor Folkets Park ligger Lyran, en lille, intim restaurant med en varm og livlig stemning, hvor man kan mærke, at der er lagt dedikation og kærlighed i sammensætningen af hver ret. Lyrans køkken serverer udsøgte og eksperimenterende retter med friske smage og uventede kombinationer af teksturer. Hver tallerken er simpel, minima-listisk og så flot anrettet, at det er svært ikke at hive kameraet frem for at tage et billede til mindebogen. Menuen er sammensat på baggrund af lokale landmænd, bryggere og vinmageres udbud, så her kan man også smage på nogle af de lokale ildsjæles lækre produkter. 

Hotel Skansen
Er et udsøgt og afslappende spaophold på ønskelisten, er Hotel Skansen i Båstad i Skåne et rigtigt godt bud. Spahotellet er utroligt smukt og luksuriøst med elegant arkitektur og moderne nordisk interiør og med en charmerende udsigt over lystbådene i Laholmsbukten. Det svanemærkede hotel byder på forskellige spa- og overnatningspakker for dem, som ønsker sig et luksusophold, hvor alle de kulinariske detaljer og velvære-
oplevelserne er gennemført planlagte på forhånd.


Følg os på @TheTravelBook · www.thetravelbook.world

Related Articles