Kasper Holten var operachef på Operaen på Holmen fra årtusindeskiftet til 2011. Derefter blev han headhuntet til en af verdens førende operahuse i London. Men hvordan var det at ryge fra et dansk operahus til et af verden mest prestigefulde af slagsen, nemlig Royal Opera House Covent Garden i London?
Tekst: Peter Pilegaard. Foto: Dan Møller – Mit Østerbro
“Trianglen rummer alt det, jeg godt kan lide ved København. Den klassiske følelse med BT-bygningens københavnerstemning og alt det nye omkring den med alle mulighederne. Byen har nærheden til alting og alligevel en storhed i en tålelig skala”, konstaterer Det Kongelige Teaters chef, der som seksårig flyttede til Grønningen ved Østerport Station.
“Det er først efter London, at jeg er blevet full blown Østerbro-borger med bopæl på Indre Østerbro. Jeg bor med familien i Rosenvænget-kvarteret. Det er et af de få steder i hele verden, hvor man kan bo så tæt på en hovedstads centrum og alligevel bo i hus med have. Det er ganske enkelt helt fantastisk privilegeret at bo et i et kvarter med så mange kulturværdier, så meget historie, og så mange velbevaret huse. Det sætter jeg utroligt stor pris på”.
Har du et særligt sted på Østerbro, der er forbundet med en unik oplevelse i dit liv?
“Jeg synes, Østerbro har et af de mest fantastiske teaterrum overhovedet, nemlig Østre Gasværk. Jeg så godt nok min allerførste opera nogensinde på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det var Carmen. Men kort tid efter kom teaterikonet Peter Brookes miniversion af samme opera til Østre Gasværk som gæstespil. Og dén forestilling gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Ens fantasi eksploderer jo i det øjeblik, man træder ind i rummet på Østre Gasværk, og jeg har altid ønsket at få lov at instruere en forestilling dér. Jeg kan godt lide at lege, og jeg elsker det store format.”
“Jeg skulle have instrueret Pelle Erobreren sidste efterår. Men jeg blev nødt til at melde fra, da jeg fik jobbet her som teaterchef på Det Kongelige Teater. Det var en stor fortrydelse for mig, at jeg måtte melde fra. Og det er stadig meget højt på min Things to do in This Life-liste at instruere en forestilling på Østre Gasværk”, fortæller den blot 46-årige sceneinstruktør og teaterchef.
Kirsebær med de store
Kasper Holten var operachef på Operaen på Holmen fra årtusindeskiftet til 2011. Derefter blev han headhuntet til en af verdens førende opera-huse i London. Men hvordan var det at ryge fra et dansk operahus til et af verden mest prestigefulde af slagsen, nemlig Royal Opera House Covent Garden i London?
“For mig, var det et tilbud, som ville svare til at være en tilfreds Ståle Solbakken i FCK, og så pludselig få tilbuddet om at blive cheftræner for Real Madrid”, fortæller en stolt Holten. “Det var selvfølgelig både sjovt og udfordrende at spise kirsebær med de store og have total ubesværet adgang til de bedste kunstnere på planeten.”
“Men der følger også et enormt højt forventningspres. Der er meget stærke meninger, om alt hvad operahuset Covent Garden laver. Men det var fantastisk, og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund”.
Var det svært at sige op i en så prestigefuld stilling?
“Det var da en tung beslutning at sige op. Men egentlig ikke svær. Hvis vi ikke havde fået børn, var jeg der måske endnu. Men der var ingen tvivl om, at min datter skulle vokse op og gå i skole i København”, lyder det klokkeklart fra Kasper Holten. “Nu går hun på den lokale kommuneskole, Heibergskolen, hvilket betyder, at alle børnene stort set bor lige i nærheden. Man ikke skal bruge en time på at transportere dem til en play-date som i London. Østerbro udmærker sig virkelig ved at være meget børnevenligt.”
En forandret Kasper
Efter fem år i London vendte Kasper Holten i 2016 tilbage til Danmark. Og det var en forandret Kasper, der returnerede til andedammen efter en udlandsoplevelse lidt ud over det sædvanlige.
“Jeg var forandret, fordi jeg havde fået børn. Men også, fordi, det at rejse ud gav et nyt syn på mig selv som dansker og vores samfund. Vi forstår at blande kultur og tilhørsforhold med følelsen af, hele tiden at flytte sig. Det sætter jeg stor pris på.
Og så er der bare noget særligt ved at vokse op i et mindre land. Også selvom vores nærhed i samfundet af og til kan give følelsen af, at der ikke er så højt til loftet. Men set i forhold til familielivet og det at være menneske, er livskvaliteten slående herhjemme”, kommer det ærligt fra Holten. “Jeg tror også, jeg har lært ting af jobbet i London, som jeg kan bruge som teaterchef for Det Kongelige Teater. Jeg har fået nogle erfaringer med mig, hvor jeg ikke længere gætter på, hvordan det er ude i den store verden. Nu ved jeg det. Måske er jeg blevet endnu mere lokal af at løbe de internationale horn af mig. Det betyder, at jeg er meget optaget af, hvad det betyder at være en nationalscene. Og hvordan Det Kongelige Teater kan være en national scene for danskerne.”
Kan du beskrive kontrasten mellem London og Østerbro?
“Ja. Hvis nogen skulle brokke sig over trafikken på Østerbrogade, så skulle de prøve Shaftesbury Avenue i London”, griner den kongelige teaterchef. “London er jo enorm og kvæler nærmest sig selv i sin størrelse, hvor Østerbro næsten føles som en by i byen – i en skala som er menneskelig. Fremkommeligheden og nærheden af alting her. Så kontrasten, da vi flyttede til Østerbro, var voldsom. Og som børnefamilie, vinder København Ø klart over London City.”
Østerbro føles næsten som en by i byen – i en skala som er menneskelig.
“Når jeg taler med mine venner fra London om forholdene for børne-familier og kvaliteten her på Østerbro, så misunder de det. De kan næsten ikke tro, at det er muligt at leve på den måde, hvor vi er tæt på alt og er det på en måde, hvor livskvaliteten stadig er i centrum.”
En følelse af ansvar
Kasper Holten tilhører uden tvivl den danske kulturelite. Det har han gjort i mange år allerede. Men derfor bliver spørgsmålet om, hvordan det føles at præge det højkulturelle Danmark ikke mindre interessant.
“Der er en stor følelse af ansvar. Det er der virkelig. Det Kongelige Teater er en institution, jeg elsker meget højt. Og som jeg tror bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor vi er så digitale og rastløse. Men jeg tror, at vi nogle gange skader os selv i branchen ved at bruge etiketter som ‘finkulturelt’ og ‘populært’ og ‘smalt’ eller ‘bredt’. Er Nøddeknækkeren smalt eller bredt? Det er ballet af Tjajkovskij, danset af de ypperste dansere, vi har i Danmark. Finkulturelt, ja. Men det er samtidig også juleunderholdning for børn”, fortæller teaterchefen. “Jeg kæmper for, at vi kan være en nationalscene for så mange danskere så muligt. Og på tværs af alt, sikre, at mange kan se en relevans i Det Kongelige Teater.”
Instruktørstolen versus direktørstolen – Hvilken af de to vil være sværest at opgive?
“Det ville være svært at opgive nogen af dem, fordi det er to ting, jeg trives med. Jeg kan ikke forstille mig at give slip på chefjobbet. Derfor har jeg også droslet lidt ned for kunstneren i mig. Men det er som at bede en om at vælge mellem sine børn. Mit chefjob afhænger også af, at jeg selv gør mig erfaringer nede på scenen, at jeg gør mig sårbar i det rum – ligesom kunstnerne gør.”
“Jeg håber også, at det giver en autenticitet i min ledelses-stil, at jeg en gang imellem skal stå på scenegulvet eller i Dyrehaven og diskutere med en scenetekniker om en lampe. Instruktørjobbet har lært mig meget om det at være chef. Så jeg håber ikke, at jeg bliver tvunget til at tage det valg”, lyder det fra Kasper Holten, som tilføjer:
“Det var et livsvalg for mig at sige, at jeg elsker teater og klassisk musik og scenekunst. Og måske kan jeg i det her chefjob kæmpe på den helt store klinge for, at de ting har en plads i Danmark i fremtiden. Min drøm er, at alle danskere, på et eller andet tidspunkt i deres liv, føler, at Det Kongelige Teater gav mening for dem. Det bliver svært, når jeg siger alle mennesker. Men det er drømmen”, smiler den stålsatte kunstner med stort K og Østerbro-borger, Kasper Holten.