Eksklusiv olivenoliesmagning
Hvordan vælger man en god olivenolie? Først og fremmest ved at dufte og smage på den! Kom til eksklusiv olivenoliesmagning med OLIVIERS & CO, hvor du lærer de grundlæggende elementer i olivenoliesmagning. Undervejs bliver der serveret små lækre anretninger med olivenolie, og du lærer om olivenoliens historie, produktion og gastronomiske aspekter. OLIVIERS & CO udvælger hvert år verdens bedste olivenolier fra årets høst.Smagningen afholdes af ejerne, Nina og Mikkel, der er certificerede olivenoliesmagere og dedikerede olivenolienørder!
Tidspunkt: 26. marts 2020 / Kl. 18.30-21.00
Sted: Gammel Kongevej 85 / 1850 Frederiksberg
Pris: 350 kr. inkl. foredrag, olivenoliesmagning, små anretninger,
et glas vin og vand ad libitum
Køb billetter her: www.oliviersogco.dkwww.oliviersogco.dk/collections/gourmet-oplevelser/Gourmet-oplevelser
Café Efternøleren er en helt ny café på Århusgade.
Visionen er at køre en simpel menu med mad og kaffe, som er til at betale, men hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Menuen har et lille strejf af Italien. Mozzarella og frisk basilikum pryder flere af madderne, men du kan også få klassiske friskbagte croissanter, hjemmelavede morgenboller og ristet rugbrød med hjemmelavet tunsalat og syltede rødløg. Cafeen har et samarbejde med Bosses Bageri, der leverer brød til sandwiches og madder og med Letz Shop, der leverer croissanter.
Café Efternøleren / Århusgade 4 / 2100 København
Åbningstider: Onsdag-fredag kl. 7.30-17 · Lørdag-søndag kl. 9-15