Professionel danser Thomas Evers Poulsen har en livslang kærlighed til dans, men i hans hjerte er også en særlig plads til Østerbro. Vi møder Thomas til en kop varm kakao i bydelen, og her fortæller han om sin opvækst, glæden ved juletraditioner og om at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget i livet.
Fra Falster til Fælledparken
Thomas Evers Poulsen havde sit første møde med Østerbro, da han med sin familie i 1988 flyttede fra Falster til hovedstaden. Familien flyttede ind i en funktionærbolig ved Rigshospitalet, hvor hans mor arbejdede som køkkenchef. Skiftet fra det rolige liv på Falster til byens pulserende miljø var overvældende for den dengang 10-årige dreng. ”Det var virkelig en stor omvæltning. Pludselig var alt lige rundt om hjørnet, og der var ikke den samme stilhed”, siger Thomas.
Op og ned ad Ryesgade gik Thomas med aviser i weekenderne, og familien nød de hyggelige stunder på den lokale restaurant Vagabondos, der fungerede som et fast holdepunkt. ”Det var vores sted, når vi skulle hygge os lidt ekstra”, fortæller Thomas med et smil.
Men selvom der var flere spændende glæder ved den nye tilværelse, var livet som nytilflyttet ikke uden udfordringer. “Jeg blev mobbet meget i skolen, både fordi jeg var anderledes og gik til dans”, fortæller Thomas, der især husker, hvordan mange af barndommens svære dage endte i tårer på vejen hjem gennem Fælledparken. Da Thomas fandt sin vej ind i dansen, fik han en fornyet drivkraft.
En passion for dans
Det lå ikke i kortene, at Thomas skulle vise sig at blive til det dansetalent, han er i dag. Indgangen til dansen skete helt tilfældigt, da en piges mor i børnehaven spurgte Thomas’ forældre, om han ville være partner for hendes datter. Uden tanke på, at det ville føre til noget særligt, blev dansen hurtigt en altoverskyggende passion. ”Jeg boede nærmest på danseskolen,” siger Thomas med et smil og tilføjer: ”Det blev mit frirum, hvor jeg kunne være mig selv uden drillerier.”
Det smilende ydre og den facade, Thomas ofte måtte påtage sig for at komme igennem flere hårde skoledage, blev til sand glæde og lykke, når han tilbragte mange timer i danselokalet. ”Dans gør mig simpelthen så glad. Det er et aktivt valg at fokusere på det positive, og når man bevæger sig til musik, frigiver det endorfiner. Det er svært at være i dårligt humør, når man danser”, uddyber han.
Som 17-årig flyttede Thomas til Aarhus, hvor han fortsat forfulgte dansen. Siden har han boet forskellige steder, men når han besøger Østerbro, føles det som at vende hjem. “Det føles godt at være tilbage og som at vende hjem. Jeg elsker stadig at gå på Østerbrogade og støtte de lokale butikker. Der er bare noget helt særligt ved bylivet her”, siger Thomas.
Højdepunkter i karrieren og rollen som forbillede
De fleste kender Thomas fra Vild Med Dans, hvor han danset siden programmets start i 2005 og har vundet hele tre gange samt opnået et hav af finale- og semifinalepladser. Thomas mindes alle årene med glæde, men der var særligt én sæson, der skilte sig ud. “Det var selvfølgelig specielt i 2008, da jeg dansede med daværende statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen. Der var enorm medieopmærksomhed, og jeg lavede flere fejl og blev nervøs, første gang vi skulle på gulvet,” griner Thomas, der de efterfølgende fem år dansede med Anne-Mette Rasmussen til velgørenheds-arrangementer i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles.
Det bedste ved Vild Med Dans er dog ikke de glamourøse fredage, hvor showet sendes live. “Det er processen nede i dansekælderen, der er spændende for mig. I tre måneder skal man bygge et andet menneske op, og det kræver virkelig meget af dem”, fortæller Thomas og tilføjer, at det hele kræver stor dedikation og tålmodighed, og at man derfor får et specielt forhold til alle sine dansepartnere.
Det er imidlertid ikke kun på de store scener, Thomas er et forbillede. I mere end 11 år har han været ambassadør for Julemærkefonden, og det er en rolle, han er stolt af. ”Min egen historie med mobning gør, at det betyder meget for mig at kunne gøre en forskel for børn, der har det svært,” siger Thomas, der ser det som et stort ansvar at bruge sin stemme til at sætte fokus på vigtigheden af trivsel og mental sundhed.
Den store kærlighed og det vigtige i livet
Selvom Thomas har haft mange store øjeblikke gennem sin dansekarriere, er der i fremtiden et helt specielt øjeblik, han ser frem til. Til sommer skal han nemlig giftes med sin kommende mand, Sæþór Kristínsson, som han mødte i 2015. “Året før dansede jeg med politiker Astrid Krag i Vild Med Dans. Hun mente, jeg skulle prøve Tinder, så hun oprettede en profil for mig”, griner Thomas.
Skæbnen ville, at der opstod et match mellem Thomas og Sæþór, og da de mødtes, var kemien ikke til at tage fejl af. Efter næsten et årti sammen besluttede Thomas at gå på knæ under en ferie i Verona. Og selvom det kan være udfordrende at finde tid i en travl kalender, er forberedelserne godt i gang. ”Vi har heldigvis en bryllupsplanlægger, der hjælper os på vej. Vi ønsker ikke et helt traditionelt bryllup med bordplaner og tre-retters menu. Det skal være afslappet og med god tid til at nyde festen med vores gæster”, fortæller Thomas.
Vielsen skal finde sted på Østerbro, og forventningsglæden er stor. Thomas havde faktisk aldrig troet, at det ville være betydningsfuldt for ham at blive gift. Men en række episoder fik ham til at tænke over, hvad der egentlig er vigtigt: ”Min far fik konstateret leverkræft sidste år og blev terminal med det samme. Min mor blev i år kørt ned i en højresvingsulykke, og hun var få sekunder fra ikke at være her i dag. Og så tænkte jeg, hvad er egentlig vigtigt? At sætte mere pris på de ting, der betyder noget. Og at sætte handling bag sine ord, så nu skulle det være. Jeg ville fri til Sæþór”, fortæller Thomas.
Med sommerens kærlighedsfest rundt om hjørnet og en lykkelig tilværelse med familie og gang i karrieren, glæder Thomas sig over det sted, han nu er i livet. “Og så glæder jeg mig til alt det, der venter forude”, siger han med et stort smil.
Juletraditioner og fremtidsdrømme
For Thomas er julen en tid, hvor traditioner, æstetik og samvær går hånd i hånd. Selv i en travl hverdag formår han at skabe rammerne om den perfekte jul, og der er tænkt over selv den mindste detalje, når årets juletræ skal pyntes. “Jeg elsker julen og alt, hvad det indebærer. Hvert år er der et farvetema, så det hele skal passe sammen”, fortæller Thomas, der altid søger for, at temaet gennemsyrer julepynt, borddækning og gaver.
I november skrues der op for julemusikken i radioen, og hele julen står i familiens tegn. En tradition, Thomas er særligt glad for, er den årlige juletur med familien. “Jeg er vokset op med, at jeg med min mormor og mine kusiner kiggede på juleudstillinger, gik i Tivoli og sluttede af med varm kakao og en tur på La Glace. Det er en tradition, vi har ført videre”, fortæller Thomas.
I december er Thomas også at finde på diverse julemarkeder. Sammen med sin kommende mand, Sæþór, driver han nemlig virksomheden Kertasnikir, der sælger håndlavede duftlys. “Vi startede det sidste år. Lysene dufter af bagværk, så man får hjemmebag ind i stuen helt uden at skulle tænde ovnen”, siger Thomas. Han håber, at virksomheden vil vokse sig større med tiden.
Det nye år
Thomas ser frem mod et spændende 2025, hvor kalenderen, udover det store bryllup, også indeholder foredrag, danseevents og rejser. I det nye år skal han blandt andet undervise på Lanzarote, Cypern og Kreta, og på programmet er foreløbigt også en rejse til New York.
Dansen fylder meget, og det er lige præcis sådan, Thomas ønsker det. Og selvom han (med egne ord) ikke længere er helt ung, har alderen ikke gjort sit fysiske indtog. “Jeg er ikke helt ung mere, men min krop klager ikke. Jeg danser ikke hele året, og det gør, at kroppen kan klare de intensive perioder”, uddyber han.For Thomas er dansen meget mere end en profession. Det er en livsglæde, som han inspirerer andre til at opdage. “Dans, musik og bevægelse gør så meget godt for krop og sind. Det styrker ikke kun fysikken, men også hjernen”, fortæller han. Og selvom Thomas ikke dyrker nytårsforsæt, opfordrer han alle til at give dansen en chance i det nye år. “For mig har dans gjort så meget godt, og jeg håber virkelig, at flere får øjnene op for, hvad det kan gøre for dem. Det er en gave, som alle kan få glæde af, uanset alder eller niveau”, afslutter han.