Når du besøger Louis Nielsen på Østerbrogade 35, vil du møde Susanne. Susanne er butikkens sværvægter. Den 56-årige salgsassistent og brillestylist har nemlig været i butikken siden den åbnede tilbage i 2010. Sammen med butikken, kan hun altså i år fejre 10-års jubilæum.
Jeg begyndte i august 2010, og jeg har været her lige siden. Jeg elsker hverdagen og kollegerne. Vores ånd og arbejdsfællesskab er vigtigt for mig, fortæller Susanne og fortsætter. – Jeg glæder mig til at komme på arbejde, og dét er jo det allervigtigste, fortæller Susanne og smiler.
Susannes anciennitet og store erfaring nyder kollegerne godt af. Når de har spørgsmål, går de tit til Susanne. For Ronni Rasmussen, indehaver og butiksejer, er Susanne en hel uundværlig del af butikkens hold. Jeg kigger tit hen på Susanne, hvis der er noget, jeg er i tvivl om, og hun har altid er svar klar. Susanne er dygtig og virkelig sød. Kunderne elsker hende, og det gør vi også, fortæller Ronni Rasmussen og forklarer. Sammen med chefoptiker og indehaver, Haider Alzahawe, ejer han butikken på Østerbro. Og den unge indehaver-duo nyder at have Susanne til at hjælpe sig.
– Susanne gør en kæmpe forskel. Både for os kolleger, men bestemt også for kunderne, fortæller Haider Alzahawe. Susanne er uddannet salgsassistent
og brillestylist. Hun ved alt om ansigtsformer, stel, farver og faconer. Og det er netop muligheden for at hjælpe kunderne med deres stil, der tiltaler hende.
Jeg kan gøre en stor forskel for mange kunder. Jeg har hjulpet tusindvis af kunder med at finde de briller, der passer perfekt til dem, så jeg har stor erfaring på området, fortæller Susanne og smiler.
Når en kunde kommer til Susanne, kan hun lynhurtigt spore sig ind på, hvilken type af briller, der vil passe til hende eller ham. – Det er meget forskelligt, hvilken stil der passer godt til kunden. Med forskellige materialer, farver og faconer i brillerne kan man skabe vidt forskellige udtryk, og det hjælper jeg med, fortæller Susanne.
Hun ser ofte, at hun foreslår et par briller, som kunden tvivler på. Men når brillerne først er på, bliver de overraskede.
Jeg kan virkelig godt lide at overraske kunderne, og når de går glade ud med et par briller, de ikke selv ville have valgt, er jeg ekstra glad, fortæller hun.
Butikken har mange trofaste kunder, der kommer igen. Og en del af dem spørger efter Susanne, fordi hun har hjulpet dem så mange gange.
Det er da enormt hyggeligt, og et stort skulderklap, at kunderne ønsker mine hjælp hver gang de kommer, fortæller Susanne.
Kendte brands og flotte designs
Som brillestylist går Susanne naturligvis meget op i designs og brillekollektioner, og hun er imponeret over det udvalg, som Louis Nielsen har.
Vi har store brands som Hugo, Marc Jacobs og DAY, som er eksklusive kollektioner. Samtidig har vi mange spændende stel fra mindre kendte kollektioner. Vi har en god blanding af velkendte store brands og nyt og spændende, fortæller Susanne – Jeg er glad for, at vi har et så stærkt udvalg, supplerer hun.
Briller til hverdag og fest
Mange af Susannes kunder kommer egentlig i butikken med behovet for ét par briller, men går ofte ud ad døren med to par briller. Louis Nielsens 2for1-tilbud betyder nemlig, at du kan få to par briller til prisen for et par briller. Det 2. par briller er altså altid gratis, og du bestemmer selv, om dette par skal være briller eller solbriller.
Vi har altid 2for1, men der er stadig mange, der ikke ved det. Når kunderne hører om det, er der rigtig mange, der benytter sig af det, fortæller Susanne.
Så hjælper Susanne dem med at finde par nummer to.
Det kan være rart at have to par briller at skifte imellem eller et par briller til hverdag og til fest, og den mulighed har kunderne med 2for1, fortæller Susanne.
Stolt over at gå forrest
Louis Nielsen går forrest, når det kommer til øjensundhed, og selv optik ikke er en direkte del af Susannes arbejde, er hun stolt over at være i et firma, der viser vejen.
Det er dejligt at arbejde i en virksomhed, der tager ansvar for danskernes øjensundhed. Mange tror, at optik kun handler om briller, men det er ikke rigtigt. Vi hjælper danskerne med at se, og jeg er stolt over den udvikling, der sker hele tiden, fortæller Susanne.
De seneste år har Louis Nielsen nemlig, som den største optiker i branchen, fokuseret skarpere og skarpere på øjensundhed, bl.a. via et samarbejde med Dansk Blindesamfund og oprettelsen af et unikt øjenlægenetværk.
Det sikrer kunderne hurtig proces, hvis Susannes optikerkolleger finder symptomer, der skal handles på. Øjnene er bare så utroligt vigtige, og vi skal passe godt på dem, så vi kan opleve alle de gode øjeblikke, livet byder på. Derfor går vi forrest, når det handler om øjensundhed, og har vores eget øjenlægenetværk, der sikrer hurtig behandling om nødvendigt, fortæller chefoptiker og indehaver, Haider Alzahawe.
Kom ind og hils på Susanne
Haider håber, at mange kunder vil kigge forbi butikken på Østerbro og ønske Susanne tillykke med jubilæet. Tiderne gør, at Susanne ikke kan blive fejret med en stor fest, så den må hun have til gode. – Vi glæder os til at kunne fejre Susanne på et tidspunkt, når vi må igen. Men for nu håber vi, at kunderne vil kigge ind og ønske tillykke, fortæller Haider Alzahawe og smiler.
Han pointerer, at butikken tager alle nødvendige forholdsregler. Louis Nielsen følger både danske regler og WHO’s anbefalinger, der går videre end de danske regler. Der er bl.a. sat ekstra spritdispensere op ligesom medarbejdere, der er i direkte kontakt med kunderne, bærer mundbind eller visir.
Vi går meget op i, at kunderne kan føle sig trygge, når de besøger os, og de er glade for, at vi passer godt på dem, fortæller Haider Alzahawe
VÆRD AT VIDE
● Susanne fejrer 10-års jubilæum hos Louis Nielsen på Østerbro.
Hun har været med lige siden åbningen af butikken.
● Louis Nielsen tilbyder altid 2for1, hvilket betyder,
at du kan få to par briller til prisen for et par briller.
● Louis Nielsen går forrest, når det handler om øjensundhed via et
samarbejde med Dansk Blindesamfund og oprettelsen af et unikt
øjenlægenetværk, der sikrer hurtig behandling om nødvendigt.
● Butikken har et bredt udvalg af brillekollektioner fra kendte brands
som Hugo, Marc Jacob, Tiger of Sweden og DAY.
Louis Nielsen
Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk