Shabaz Kaffebar – brød, bagværk og bragende god kaffe

Af Susanne

Men mon ikke du allerede har besøgt en af de 10 Shabaz Kaffebarer, der spreder god stemning
og sætter fokus på kvalitetsråvarer forskellige steder i København og omegn – heraf tre på Østerbro på
henholdsvis Strandboulevarden, Ryesgade og Øster 

Farimagsgade. At der er hele 10 Shabaz Kaffebarer i København, skyldes ejer Shahbaz Ahmad fremragende mavefornemmelse for, hvad der gør en café attraktiv. Han har drevet kaffebarer i 15 år og er manden bag de 10 ShaBaz kaffebarer. Tidligere drev han sammen med ejeren af

Riccos kaffebarer den velkendte cafékæde af samme navn. Men deres veje skiltes bl.a. fordi, Shahbaz var interesseret i at udvide menukortet med friskbagt brød og drikkevarer. 

Samme menukort, forskellig indretning

Menukortene er de samme i alle caféerne, men cafeerne er indrettet forskelligt. Sharbaz bruger sin mavefornemmelse, og mærker efter om området og lokalerne fungerer for en ShaBaz-café. Derfor er lokalerne indrettet efter omgivelserne, så de har forskellige udtryk, hvilket er en del af charmen.  Efter at have besøgt alle tre kaffebarer kan jeg dog jeg se et par klare fællesnævner; alle tre steder er indrettet både smagfuldt og med masser af atmosfære. Man føler sig godt tilpas hos Shabaz!

Alt er lavet fra bunden

I en ShaBaz Kaffebar kan du få alt lige fra en klassisk morgenmad med blødkogt æg og en ostemad på hjemmebagt rugbrød eller bolle, over frisksmurte sandwiches og fyldige måltidssalater til et lækkert stykke Gateau Marcel eller en fristende brownie. Alt er skabt fra bunden hos Shabaz, der kun benytter råvarer af meget høj kvalitet. Det hele er lavet i selve kaffebaren, og selv om kvaliteten er helt i top, er priserne på et niveau, hvor alle kan være med. For eksempel koster en hjemmebagt fuldkornsbolle med ost kun 25 kr. mens en dobbelt espresso står til 24 kr.

Den økologiske kaffe er en blanding, Shahbaz selv har fået blandet og ristet, og består af kaffebønner fra Etiopien, Brasilien og Nicaragua. Skulle man få lyst til noget mere læskende, er der blandt andet også juice, smoothies og ingefærshoots på den karakteristiske menutavle.


Find alle Shabaz Kaffebarer i nærheden af dig på www.shabaz.dk

Related Articles