Personlig og nærværende rådgivning

Af Susanne

SparekassenSjælland-Fyn på Dag Hammarskjölds Alle er en nærværende bank, der går op i den personlige rådgivning og ønsker at være en aktiv del af lokallivet.

Når man aflægger Sparekassens Sjælland-Fyns filial på Østerbrogade et besøg, kan man på væggene se en række udsagn om bankens værdier og vision. Det er for eksempel ’Vi vil gøre Østerbro til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed’. ”Det lyder måske lidt flot, men konkret betyder det, at vi – udover at være en stærk bank for vores kunder – gerne vil tage del i og støtte op om de lokalområder, vi er en del af. Sådan er det også på Østerbro,” fortæller filialdirektør Morten Rosengaard og fortsætter: ”Det er en af årsagerne til, at vi bl.a. deltager i forskellige netværk og støtter op om gode formål i nærområdet. Det kan være et værdiskabende samarbejde med eksempelvis B93, hvor vi fx bidrager til forskellige talentpriser, et mere filantropisk tiltag, et lokalt butiksinitiativ eller noget helt fjerde”.


Får en personlig rådgiver, der er til at få fat i
Hvis man spørger ind til, hvad der adskiller Sparekassen Sjælland-Fyn fra nogle af de andre store banker, er svaret, at man som kunde i sparekassen bl.a. får en personlig rådgiver, der er til at få fat i: ”Vi vil gerne stå på mål for det, vi lover. Det betyder bl.a., at vi vægter tilgængelighed højt – vores kunder skal kunne få fat i os, når de har brug for et hurtigt svar,” siger Morten. Det betyder eksempelvis, at kunderne får et direkte telefonnum-mer til deres rådgiver, og at det alternativt er en anden medarbejder i filialen på Østerbro, man får fat i, hvis ens egen rådgiver er optaget. ”At man kommer direkte i kontakt med en rådgiver sikrer en mere nær-værende kundeoplevelse, tryghed og ikke mindst hurtige svar – faktorer, som vi ved mange vægter højt, når det kommer til deres økonomi”, uddyber Morten.


Kommer hele vejen rundt om kundens liv og økonomi
I det hele taget er de i Sparekassen Sjælland-Fyn interesserede i at få et tæt forhold til deres kunder, og de engagerer sig i kundernes økonomiske for-hold. De vil gerne sørge for, at alt er på plads – både når det gælder økonomi, forsikringer, pension, lån osv. ”For os handler det om at sikre, at vi kommer hele vejen rundt om vores kunders liv og økonomi – også selvom kunden måske ’bare’ kommer for at tale om et nyt billån. Når vi hjælper med at gennemgå kundernes personforsikringer, kan vi eksempel-vis være med til at sikre, at hvis en af partnere i et ægteskab skulle gå bort, så kan den anden blive siddende i boligen, hvis
det er det, man ønsker”.

Samtidig er der både en økonomisk og en tidsmæssig gevinst at hente for kunder: ”Det er ikke, fordi man skal tegne en forsikring hos os – det er naturligvis helt op til den enkelte – men der er ofte økonomisk fornuft i at samle de ting, der vedrører ens økonomi et sted. Og vi oplever generelt, at vores kunder synes, at de sparer tid og får et bedre overblik, når de har samlet alt fra deres dagligdagsøkonomi til pension og forsikringer ét sted,” fortæller Morten og fortsætter: ”På den måde er det også nemt og hurtigt for os at hjælpe kunden med at tilpasse fx pensionsopsparingen eller forsikringerne, når der sker en ændring i deres liv. Det kunne være en kunde, der får et nyt job eller mister sit arbejde, bliver skilt eller får børn.
Det er særligt i sådanne situationer, at vi som rådgivere for alvor skaber værdi for vores kunder”.

Hjælper kunderne godt gennem efterårets boligkøb
Der er i disse dage travlhed i filialen bl.a. med at hjælpe kommende købere af andelsboliger – en boligform, der fylder meget på Østerbro. Det er bl.a. et resultat af, at man i disse dage kan se billeder af Morten og hans souschef, Pernille Turka, på busreklamer i lokalområdet. ”Vi vil gerne gøre opmærk-som på, at vi tilbyder et af markedets billigste andelsboliglån. Men derudover er vores fokus i høj grad også på, at vi hjælper vores kunder godt og sikkert gennem boligkøbet”. Morten henviser til, at mange føler usikkerhed ved at træde ind på andelsboligmarkedet, hvor handlerne går hurtigt, og der desværre også er oplevelser med usunde andelsbolig-foreninger. ”Når du køber andelsbolig, er det naturligvis vigtigt, at du har en god mavefornemmelse. Men det er desværre ikke altid nok, og derfor hjælper vi – i samarbejde med vores samarbejdspartnere – bl.a. vores kunder med at sikre, at de køber sig ind i en sund andelsboligforening,” fortæller Morten Rosengaard.


Sparekassen Sjælland-Fyn · Dag Hammarskjölds Alle 13
Tlf. 56 16 50 70 · www.spks.dk

Related Articles