Det er vigtigt at få undersøgt synet regelmæssigt, lyder rådet fra indehaver og chefoptiker hos Louis Nielsen på Østerbrogade Haider Alzahawe. Det kan nemlig gå ud over livskvaliteten, hvis dit syn ikke er skarpt, og visse øjensygdomme kan komme snigende, uden du opdager det.
Hvornår har du sidst fået en foretaget en synstest med et sundhedstjek? Er det mere end to år siden, så er der grund til at overveje et besøg hos optikeren. Jævnlige synstest kan nemlig vise de forandringer i synet, du ikke selv mærker. Og afsløre tegn på øjensygdomme, før de gør skade på synet.
Ligesom at gå til tandlægen
Hos Louis Nielsen Østerbro oplever personalet, at kunderne er blevet mere bevidste om betydningen af regelmæssige synstest.
– Mange tænker om deres optikerbesøg på samme måde som tandlægebesøget, forklarer chefoptiker Haider Alzahawe, som ejer butikken sammen med butikschef Ronni Rasmussen.
– Du passer på øjnene – og tænderne – ved at få dem undersøgt regelmæssigt af autoriserede fagpersoner, siger han.
Det er dog ikke alle, der har fået øjnene op for det vigtige i at få undersøgt synet jævnligt. Undersøgelser har vist, at fire ud af ti danskere ikke går til optikeren hvert andet år som anbefalet.
– Vi har stadig lidt arbejde at gøre med at fortælle danskerne, hvor vigtigt det er at få undersøgt synet med jævne mellemrum, siger Haider Alzahawe.
Forkert styrke kan give hovedpine
Synet ændrer sig over tid, og ikke alle opdager, at de er blevet dårligere til at se. Men går du rundt med en forkert styrke i dine briller, eller har du nedsat syn uden selv at vide det, kan det blive en gene.
Du kan for eksempel få spændingshovedpine og have svært ved ting i dagligdagen.
– Vi ser faktisk en del kunder, der har nedsat syn, uden selv at vide det. Det kan briller eller kontaktlinser afhjælpe. Bagefter kan de godt se, at de har haft hovedpine eller svært ved at se bogstaverne på skærmen eller i bogen, fortæller Haider Alzahawe.
Undersøger for tegn på øjensygdomme
Der ligger mere i en synstest end blot at måle styrken på øjnene:
– Vores synstest indeholder også et sundhedstjek, hvor du får målt trykket i øjet og taget et digitalt foto af nethinden. Som et tilkøb kan du få en digital 3D-scanning af nethinden med vores nye OCT-scanner. Den kan vise mange detaljer om synet og helt tidlige tegn på forandringer, forklarer chefoptikeren og uddyber:
– Vi kigger primært efter forandringer i nethinden, der kan være tegn på de mest almindelige øjensygdomme såsom grøn stær og aldersrelateret makula degeneration, også kaldet AMD, siger han.
Louis Nielsen anbefaler at få undersøgt synet forebyggende hvert andet år, medmindre andet er aftalt med optiker eller øjenlæge.
Nyt brand: florence by mills
Den britiske skuespiller og influencer Millie Bobby Brown har lagt navn og stil til en ny kollektion, florence by mills, med nye 13 brillestel. I Danmark fås kollektionen eksklusivt hos Louis Nielsen fra den 7. oktober.
– Stellene kan laves både som briller og solbriller. De er især skabt til unge og voksne, som går efter en brille i tidens flotteste farver og med et trendy design i god kvalitet, fortæller Ronni Rasmussen.
Kan se flere detaljer med OCT
● Louis Nielsen på Østerbrogade har taget nyt, avanceret udstyr kaldet OCT i brug.
● Butikken tilbyder nu kunderne en avanceret synstest med sundhedstjek med digital 3D-scanning af øjets nethinde. Her kan optikerne se flere detaljer om øjnenes sundhedstilstand.
● Digital 3D-scanning tilbydes som et tilkøb til den gratis, almindelige synstest med sundhedstjek i butikken.
● Optikere hos Louis Nielsen konsulterer et unikt netværk med 15 danske øjenlæger, hvis de mistænker, at noget er galt. Herefter bliver du om nødvendigt henvist til øjenlæge, og i akutte tilfælde sker det hurtigst muligt.
● Bestil tid til synstest med sundhedstjek via louisnielsen.dk eller hos butikken på 96 32 52 39.
Louis Nielsen Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk