OsteoStrong gør det lidt sjovere at blive ældre

Af Susanne

I 30-års alderen begynder vi at miste knoglestyrke, og dermed er der stigende risiko for brud, tab af styrke og knogleskørhed. Hos OsteoStrong-centret på Østerbrogade 141, som i foråret kan fejre 1-års fødselsdag, bruger de ved hjælp af fire patenterede maskiner et kort, men tilstrækkeligt pres, der aktiverer og udløser kroppens naturlige respons. På den måde styrkes knoglerne og en produktion af nyt knoglevæv sættes i gang.

Bag centret står Civilingeniør, PhD Kirsten Katrine Lindegaard og hendes mand, Cand Scient, PhD Rasmus Just, der begge arbejder i medicoindustrien, samt Kirstens forældre Jørgen og Birte Wind Lindegaard. Her er Birtes egen fortælling om, hvorfor de startede virksomheden, hvad OsteoStrong-behandlingen gavner, og hvad behandlingen har
betydet for hende personligt.

Drøm om et familiefirma
Det var min gamle drøm, at vi startede et familiefirma, hvor vi kan bruge vores forskellige kompetencer. Min mand Jørgen Lindegaard er civilingeniør og tidligere administrerende direktør for blandt andet SAS og ISS, mens jeg er cand. mag. i tysk og dansk. Da vores svigersøn Rasmus Just kommer hjem fra en konference og fortæller om mødet med Osteostrong-metoden, er der noget, der ringer. Her kan vi være med til at gøre det sjovere at blive ældre. Der er i dag ca. 180.000 mennesker, der har diagnosen knogleskørhed (osteoporose) og man regner med, at det kun er toppen af isbjerget. Diagnosen stilles nemlig normalt først, når man får et brud. Sundhedsstyrelsen mener, at der er mindst 650.000 mennesker i Danmark, der har knogleskørhed uden at vide det. Derfor har man forsøgt at lave en sundhedspolitik, der kan imødekomme behovet for forebyggelse og behandling. Men indtil vi kom ind på Østerbro og præsenterede vores OsteoStrong-koncept , var der ikke noget systematiseret alternativ til medicin mod knogleskørhed.

Kun træne én gang om ugen
Rasmus, som har en lang forskerkarriere bag sig, blandt andet inden for osteoporosemedicin, tog OsteoStrongmetoden med hjem til Danmark. Så blev jeg – selvfølgelig! – prøvekanin for metoden, da det viste sig, at jeg har
osteopeni, som er forstadiet til knogleskørhed. Jeg er i dag en ganske almindelig bruger på vores center, kommer der fast én gang om ugen og træner mit skelet, min styrke og min balance på de fire specialfremstillede maskiner, som giver knoglerne det fornødne tryk, og vores vibrationsplader, som styrker balancen. Det er tilstrækkeligt at træne én gang om ugen, hvorefter man skal have mellem 5 og 10 dages pause, så knoglerne kan få ro til at starte processen med at danne ny knoglemasse.
Efter 10 måneders træning er jeg blevet målt igen og i modsætning til, hvad man kunne forvente, er min knogletæthed forbedret med 10 %. Det burde faktisk være umuligt i min situation, da jeg hverken tager medicin eller har ændret mine vaner. Andre medlemmer har endnu bedre resultater. Den kraft, jeg kan lægge i maskinerne, er steget med 110 procent, og samtidig er min balance forbedret med 20 procent. Vi har specialudstyr til at måle balancen helt eksakt, og kan derfor registrere faktiske forbedringer. Vi træner meget bevidst på at styrke balancen, fordi det er vigtigt for rigtig mange mennesker.

Højintensiv træning nødvendig
Man har ikke tidligere systematisk brugt det velkendte faktum, at når man udsætter knoglen for et pres op til flere gange større end egen kropsvægt, så bliver knoglen stærkere. Det er påvist af en tysk læge for over 100 år siden, men det er svært risikofrit at give folk med knogleskørhed den højintensive træning, som de har brug for. Det er præcis det, vi kan i OsteoStrong-centret. Vi kan styrke skelettet, dvs. knoglerne, øge den kraft, man er i stand til at belaste det med i en kontrolleret og sikker position, og vi kan styrke balancen. Der er mange ældre mennesker, der ikke tør belaste sig selv, fordi de har fået diagnosen knogleskørhed. Så går de meget forsigtigt til værks. Vi kan give dem den nødvendige højintensive træning og gøre det lidt sjovere at blive ældre.

Naturens egen logik
Vi kalder os selv for det ultimative biohack. Biohacking er en ny betegnelse inden for sundhed, som tager udgangspunkt i, at man ved simple ofte teknologibaserede metoder kan påvirke kroppens biologi uden brug af medicin. Man arbejder efter naturens egne principper for at få en bedre og sundere krop. Det handler også om at få det bedst mulige resultat ved den mindst mulige indsats. Biohacking er også noget for idrætsudøvere. Vi har haft ishockeyholdet Herlev Eagles herinde og træne, og de har kunnet præstere bedre bagefter, hvilket erfaringerne fra USA også viser. Her er Osteostrong® i Los Angeles Times netop kåret som en revolutionerende fitness trend for 2020. Ved biohacking bruger man med andre ord naturens egen logik. I OsteoStrong® simulererer og forstærker vores maskiner det tryk, man for eksempel er udsat for, når man falder. Det ”husker” kroppen og gør sig stærkere.

Revolution
Den medicin man i dag kan give mod knogleskørhed, har desværre for mange mennesker en bivirkningsprofil, der gør det oplagt selv at prøve at gøre noget ved problemet. Det er det, vi kan tilbyde med OsteoStrong-konceptet. Det er i vore øjne en revolution i bekæmpelsen af knogleskørhed men også i alles kamp for et sundt og stærkt skelet, og selv om vi er glade for at have startet vores arbejde på Østerbro, skal vi have udbredt behandlingen til hele landet, så alle danskere kan få glæde af det. Skelettet er vores vigtigste organ, og du kan få et stærkere skelet her, mere styrke og bedre balance.

Hvis man har lyst til at prøve den nyeste metode til forebyggelse af osteoporose, eller vil man bare styrke sine knogler, sin holdning og balance, så ring på 78 75 49 45 eller se indenfor og bestil en gratis prøvesession hos OsteoStrong på Østerbrogade 141.


OsteoStrong® · Østerbrogade 141 · Tlf. 78 75 49 45 · www.osteostrong.dk

Related Articles