Mægtige Parken så dagens lys i årene, hvor københavnerne opdagede behovet for grønne åndehuller og kvalitet i fritiden.
Af: Lars Graabek – Mit Østerbro
Det er ingen overdrivelse at kalde Telia Parken for Østerbros mægtigste bygning. Det store fodboldstadion, der knejser stolt ud mod Fælledparken, Øster Allé, Brumleby og B93’s tennisanlæg har gennem tiden lagt græs til mange store sportsbegivenheder og koncerter. Her er en fortælling om Parkens lange historie, som startede, da spillere fra B 93 og KB bankede Sheffield Wednesday med 3-2 den 2. maj 1911.
Københavns Idrætspark (som det hed dengang) så dagens lys som følge af udbygningen af Fælledparken i starten af det 1900-århundrede. Københavnerne havde brug for grønne åndehuller og da fodbold på fælleden, og i samfundet generelt, oplevede en voksende popularitet, havde klubberne i Fælledparken behov for et stort stadion, hvor de kunne spille deres kampe. Til åbningskampen var der godt 11.000 tilskuere, og tre år senere banen tilskuerrekord med 20.000 til en landskamp mod England.
Den billige langside
I 1923 blev endetribunen med ståpladser, kaldet ’Cementen’, indviet. Den fik få år senere overdækning. Samtidig blev der opført en mindre ståtribune i den anden ende, ud mod senere opførte Østerbro Skøjtehal. I 1935 kom en ny tribune til, som i folkemunde blev kaldt ’B93-langsiden’ eller ’Den billige langside’ (tag den, B 93 fans!). Hockeybane-tribunen blev også udbygget og en hjørnetribune kom til.
Med de nye tribuner blev der i 1936 sat ny nordisk tilskuerrekord, da Danmark mødte Sverige, og allerede to år senere trak ’svenskerkampen’ 38.000 fodboldfans. Slid og flittig brug gjorde, at en ny hovedtribune, den ’dyre langside’, blev opført i 1956. Den blev Europas højeste, og den samlede kapacitet steg til 51.000. Et nyt lysanlæg kom til og administrationslokaler til DBU, KBU, presse, kontrollører, samaritter, politi m.m blev også opført.
Men presset på Idrætsparkens faciliteter voksede stadig, og i slutningen 1980’erne besluttede man en gennemgribende ombygning og modernisering. Bane og tilskuerpladser blev vendt 90 grader, og der blev opført kontorhuse i hjørnerne. Kommunen solgte ejendommen til Baltica, der stod for ombygningen. Anlæggets udformning med de tre nye tribuner og en enkelt gammel, der gik fra at være sidetribune til endetribune, var inspireret af de nye stadions, der blev bygget under VM i Italien i 1990, og trods sin størrelse giver det indtryk af tæthed og intimitet.
Koncerter kom til
Helt op til starten af 70’erne var der normalt to kampe i træk på en søndag eftermiddag, og med københavnske klubber som AB, B 93, B 1903, Brønshøj, Frem, HIK, KB, Skovshoved og ØB var det en barsk omgang for græstæppet! Kapaciteten blev i 1970’erne reduceret fra de 51.000 til ca. 45.700, da
der kom flere siddepladser til. Som noget nyt begyndte man fra 1976 at holde stadionkoncerter og man Idrætsparken fik besøg af kunstnere som Gasolin, Bob Dylan, Rolling Stones, Prince og David Bowie.
Fra det øverste sæde og ned til jorden er der 32 meter, og der er højst 100 meter fra de bageste siddepladser til begivenhederne på banen. Den 1. september 1992 var det nye nationalstadion klar til indvielse under navnet ’Parken’.
F.C. Københavns hjemmebane
I 1992 blev F.C. København stiftet af KB og B1903 og fik hjemmebane i Parken. Fem år efter, i 1997, endte F.C. København med at købe stadion. I første omgang kun stadiondelen, men nogle år senere også kontortårnene. I 2001 blev der lagt 13.000 kvadratmeter tag over Parken, så der kunne holdes koncerter og andre arrangementer uanset vind og vejr.
Den tidligere hovedtribune blev revet ned i 2007, og en ny tribune stod klar i sommeren 2009. Den består såvel af en fast tribune som en fleksibel teleskoptribune. I dag er Telia Parken blandt de mest moderne i Europa og skal til næste år lægge græs til fire kampe ved fodboldherrernes EM-slutrunde. Forhåbentlig med Danmark som deltager!
Kilde: teliaparken.dk, Wikipedia