En himmelsk kombination for alle, der elsker olivenolie og kage udviklet af den dygtige dessertkok Marie Havnø Frank. Nem at variere – husk at bruge en ekstra jomfru olivenolie af god kvalitet. Bliv inspireret af Maries smukke instagram @mariehfrank
Fra Oliviers & Co
- 200 ml FLORAL ekstra jomfru olivenolie eller olivenolie med citron
Fra markedet
- 240 g sukker
- 2 æg
- 150 ml mælk (kærnemælk er dejlig, ellers brug hvad du har)
- 4 spsk appelsinsaft
- Fintrevet skal af 1 appelsin
- 220 g hvedemel
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
Sådan gør du
Forvarm ovnen på 175 C (eller 160 C varmluft). Smør en 23 cm kageform eller springform, og beklæd bunden med en cirkel bagepapir.
Sigt hvedemel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål.
Pisk sukker, æg, olivenolie, appelsinsaft og -skal sammen, og rør de tørre ingredienser i, til dejen kun lige er ensartet.
Hæld dejen i kageformen, og bag ved 175 C (eller 160 varmluft) i 35-45 minutter til kagen er færdigbagt. Prik med et lille træspyd – kommer det rent ud uden dej, er kagen færdig.
Afkøl 10 minutter i formen, inden kagen forsigtigt tages eller vendes ud og køler færdig på en rist.
Drys kagen med lidt sigtet flormelis inden servering.
Bon appétit!