Klaus og Frank er tilbage på banen – og de har nogle af landets bedste spillere med

Af Susanne

1. juli indtager Adeas Hospitaler Parken med et nøje udvalgt hold af specialister. Bag overtagelsen står ejerne af Kysthospitalet, Frank Odgaard og Klaus Bak, som dermed ikke alene udvider – men også skifter navn, når
de to herrer vender tilbage til deres oprindelige hjemmebane.

Udsigten er fantastisk fra Parken. Med Fælled- Parken i al sin pragt til den ene side – og grønsværen til den anden. Og her lige midt på Østerbro arbejdes der i øjeblikket på højtryk, for at få Danmarks nye hospitalskæde, Adeas, vakt til live. Og mændene bag er ikke hvem som helst. Der er nemlig tale om speciallægerne Frank Odgaard og Klaus Bak, med en fortid på selvsamme adresse tilbage i 2002. Dengang blot under navnet Parkens Privathospital, der sidenhen blev overtaget af Teres og senest Aleris Hamlet.

Et stærkt hold af specialister
For 1. juli slås dørene op til en af Danmarks største hospitalskæder. En åbning, der sker på baggrund af en øget vækst og ikke mindst stor efterspørgsel. Og en åbning, både Klaus og Frank forventer sig meget af:

”Gennem de seneste år har vi oplevet en stigende efterspørgsel på mange af de behandlinger, vi allerede tilbød på Kysthospitalet. Vi besluttede os derfor for at udvide vores forretning i Skodsborg ved at overtage de lokaler, Aleris Hamlet tidligere havde her i Parken,” fortæller Frank Odgaard, og Klaus Bak supplerer:

”Vi har samlet det stærkeste hold af 38 af landets dygtigste speciallæger og kan dermed tilbyde vores patienter hele 20 specialområder, ud over sportskirurgi, der er en naturlig forlængelse af vores tidlige arbejds-områder. Som noget helt nyt, vil vi nu også kunne tilbyde MR-scanninger, dermatologi og diverse kosmetiske behandlinger.”

Adeas åbner i Parken
Det vil således fremover være to hospitaler under samme navn – nemlig Adeas Hospitaler med en placering i Skodsborg og nu også i Parken. Hospitalskæden råder over 6 operationsstuer og 40 sengepladser, hvilket gør kæden til en af de største herhjemme. Og med den seneste udbygning af metroen, har det aldrig været nemmere at komme til Øster Alle 42.

Men hvem er det så, man håber lægger vejen forbi?
Ifølge de to ejere fortsætter man linjen fra Kysthospitalet: ”Vi har gennem en årrække behandlet topidrætsfolk indenfor en række forskellige sportsgrene og fortsætter naturligvis med det, men vi ønsker også at tilbyde vores viden og ekspertise til alle, andre der måtte have behov for det” forklarer Frank Odgaard.

Og ifølge Klaus Bak er der i høj grad et behov:
”De tider er forbi, hvor man bare gik på arbejde og hjem igen. I dag lever mange danskere et aktivt liv og går ikke på kompromis med deres helbred. Er der noget galt, vil man gøre alt for at blive smertefri og funktionsdygtig igen. Og det kan vi hjælpe med,” slutter han, inden de atter trækker sig tilbage for at få styr på de sidste detaljer inden åbningen om blot ganske få dage.

ADEAS Hospitaler tilbyder behandling indenfor hele 20 forskellige områder:

● Ortopædkirurgi
● Gynækologi
● Kardiologi
● Plastikkirurgi
● Idrætsmedicin
● Idrætskirurgi
● Øre-, næse-, halskirurgi
● Mave-tarm kirurgi
● Gigt og reumatologi
● MR-scanning
● Ultralydsscanning
● Medicinsk vægttabsbehandling
● Røntgen
● ACP/HVI behandling
● Rygkirurgi
● Dermatologi
● Kosmetiske behandlinger
● Rehabilitering
● Privat hjemmesygepleje
● Tværfaglig smerteklinik


ADEAS Parken · Øster Allé 42, 3. sal · 2100 København Ø · Tlf. 88 77 40 00 http://www.adeas.dk

Related Articles