Hjemme hos sognepræst Helena Hauge er det en helt fast juletradition – at intet går efter planen. Det hjælper at skrue ned for forventningerne om en magisk og helt perfekt juletid, lyder det fra Davids Kirkes nye sognepræst.
Alt ser ud som det plejer på Helena Hauges kontor. Her er ikke en eneste grangren på præstekontoret, for julepyntning har hun ikke haft tid til endnu. December er en travl tid for hende og særligt i år, hvor hun fejrer højtiden med endnu flere gudstjenester i Koldinggade. Men det er ikke nyt, at hun ofte er bagud, når det handler om at skabe julehygge. Helena Hauge var engang så desperat over at være på bagkant med juleplanlægningen, at hun meldte sig til en konkurrence på P3, hvor vinderen fik en juleop-pyntning i privaten til en værdi af 10.000 kroner. ”Jeg skulle prøve at ’sælge’ julen i radioen – som var jeg en sælger i Skousen. Radioværterne var flade af grin og det endte med, at jeg vandt. Nogle dage senere kom en varevogn og en stylist, der gik i gang med at pynte hoveddøren, hænge kæmpe bolsjestænger op i lejligheden, dække det smukkeste julebord og en hel masse andet. Jeg har stadig alle tingene, og hvert år når jeg kigger i kasserne, tænker jeg på, at jeg er god til at ’sælge’ julen,” siger en smilende Helena Hauge.
Sæson for at kigge ind og række ud
Julen som hjerternes fest hylder Davids Kirke mere end nogensinde i år. Kirkerummet er udsmykket med hjerter og kirkegængerne får også honninghjerter med hjem efter julegudstjenesterne for at understrege julens budskaber. ”Vi kan bruge julen til at se lidt indad og tænke over, hvor er jeg i mit liv og hvad er det, der glæder mig og hvad gør livet svært? Og samtidig skal vi også turde at løfte blikket fra os selv og både se de mennesker, der står os nært, men også de andre, der måske er mere på afstand. Og her kan kirken byde ind med rigtig meget for at sætte de tanker og handlinger i gang. Først med budskabet om, hvordan det er at blive set på med Guds og kærlighedens øjne. Det er historien om det lille, undseelige Jesus-barn, som symbol på, hvordan ’det små bliver til det store’. Og så bliver du også, når du sidder i kirken, en del af nogle ritualer og et fællesskab. Uanset hvilken bagage du har med – ja, så er der også plads til dig.”
Det perfekte er umuligt
Som mor til tre og fraskilt mærker Helena Hauge også på egen krop, at kirkens kærlige budskaber nemt overstråles af høje, glittede forventninger. ”Vi stiller tårnhøje forventninger til os selv og andre i juletiden. Det er den tid på året, hvor vi føler os lidt tættere på noget, der er magisk, og vi vil indhylles i et blødt svøb af gode minder. Vi tåler ikke at noget rykker ved den gode stemning. Ingen må være kede af det eller uvenner, og julemiddagen skal være årets bedste måltid. Men vi kan ikke undgå at blive skuffede. Forventninger kan aldrig indfris,” siger Helena Hauge, der også er uddannet gestalt terapeut.
Hjemme hos hende er det en fast tradition, at intet går efter planen juleaften. Enten gik katten i andestegen eller også tabte nogen fadet med and på gulvet. Hun glemmer heller ikke den juleaften, hvor hun ammede tvillinger hele aftenen og blev spist af med et koldt andelår. Der var også julen, hvor ungerne tabte glaskuglerne fra hendes afdøde far og de sloges om, hvem der skulle sætte julestjerne på, imens grannålene deserterede fra grenene på det knastørre juletræ. Og hvor havde de dog også alle glædet sig til fadet med de 15 nylavede marcipanmus, som den tre-årige bare havde smugspist inden.
”Jeg har efterhånden lært mig selv, at jeg bare skal ønske, at det bliver en god dag og juleaften og holde fokus på, at nu er jeg sammen med menne-sker, der holder af mig og omvendt. Succeskriterierne for julen må gerne skrumpe lidt. Og vi skal ikke være bekymrede for, at det så ikke bliver en god og ’rigtig’ jul. Julen er så stærk en tradition – at den sælger sig selv.”
Julegudstjenester i Davids Kirke
● 23. december kl. 16
● 24. december kl. 11.30 (live transmitteres), kl. 13.00 og 14.30
● 25. december kl. 12
● 26. december kl. 12