Politiker Bertel Haarder (V) savner flere parkeringspladser på Østerbro, men glæder sig over muligheden for at bade året rundt, den hyggelige landsbystemning – og sin egen have, der er vild med vilje.
Egentlig skal han deltage i et Nordisk
Rådmøde, som i denne tid selv-følgelig er online, men det kan vente. Bertel Haarder slukker i hvert fald for lyden på sin mobil, stopper en sofapude bag ryggen og siger: Spørg løs. I 1975 flyttede Bertel Haarder, hans hustru og deres to små drenge til Østerbro. Det var dog ikke bydelen som sådan, der trak. Det var snarere et rødt hus på A.L. Drewsens Vej i Rosenvænge-kvarteret.
”Jeg var opstillet i Københavns Amt, så det var faktisk ikke så godt at bo i Københavns Kommune. Men vi kunne ikke stå for det hus. Vi havde råd til det, fordi lægen, der boede i huset, beholdt sin praksis i det. Utallige østerbroere husker venteværelset, som også var vores spisestue. Alle mulige syge børn kom og suttede på vores børns legetøj. Det har jeg siden tænkt, nok ikke var så godt,” siger Bertel Haarder.
Lægepraksissen er for længst fortid, og for 12 år siden solgte Bertel Haarder huset til sit ældste barn, som bor i det med sin familie. Selv købte han nabogrunden og fik bygget et fint træbeklædt hus i to etager, som han og hans hustru stadig bor i.
”Det er noget af det bedste, vi har gjort. Jeg er stensikker på, at vi kommer til at bo her resten af vores liv. Det er oplagt, også selv om vi bliver gamle, og en af os skulle blive alene. Vi er jo også følelsesmæssigt knyttede til stedet”, siger Bertel Haarder, der gerne betaler den ”gebommerlige” grundskyld, der følger med grunden.
Til vands og på ski
Bertel Haarder kom i Folketinget samme år, han flyttede til Østerbro. Han har adskillige ministerposter bag sig og er det længst siddende nuværende folketingsmedlem. Han har altid brændt for sin sag, som Berlingske skrev, da han sidste år fyldte 75.
Bertel Haarder brænder måske ikke lige frem for at fortælle om sit forhold til Østerbro, men han er god for en anekdote eller tre om sit yndlings-kvarter. Kender du for eksempel den om Bertel Haarder, der en morgen svømmede ud fra Svaneknoppen og stødte ind i den ungarske ambassadør, der var en endnu større vandhund end Bertel Haarder selv? Så fik de to herrer sig en god snak, inden dagens dont.
Eller hvad med dengang i 2010, hvor Bertel Haarder tog fusen på de festklædte gæster, der også skulle til prisuddeling på Statens Museum for Kunst:
”Der var faldet 20 centimeter sne. Jeg ville ikke ulejlige min ministerchauffør, så jeg tog den på ski gennem Østre Anlæg.”
Lyden af sin barndom
Til spørgsmålet om, hvad det bedste ved Østerbro er, svarer Bertel Haarder uden tøven:
”Nærheden til alt. Inklusiv nærheden til vandet. Jeg er vokset op ved Flensborg Fjord. Nu kan jeg ikke se vandet, men jeg kan fornemme det og lugte det. Og mågerne fortæller mig, at det er der. Derfor elsker jeg lyden af måger: De er lyden af min barndom, og de fortæller mig, at der vand i nærheden.”
Bertel Haarder bader i Øresund hver morgen, året rundt. Og han er en habil svømmer.
”Der var engang en roer, der genkendte mig i vandet og blev ved med at råbe mit navn. Jeg råbte tilbage, at han skulle klappe i. Senere beklagede roklubben, at et medlem havde opført sig utilbørligt over for mig. Men sandheden er jo nok, at jeg var svømmet for langt ud,” smiler Bertel Haarder.
En have skal ikke være for pillet
Bertel Haarder kalder sig selv en ”ivrig havemand.” Han dyrker tomater og blomster, men mener faktisk, at en have som udgangspunkt skal kunne passe sig selv, fordi en vild have tiltrækker mere liv. Derfor har han anlagt
en blomstereng i stedet for græs.
”Jeg forstår ikke al den trafik ud til genbrugspladsen med haveaffald. Jeg har ALDRIG afleveret noget. Det er altid blevet til kompost. Det er blevet en trend, at vi skal havemindre monokultur og mere variation.”
Har du været forud for din tid?
”Ja, måske lidt. Men det er dejligt at se, at tankegangen griber om sig. At det hele ikke skal være så pillet. Det er faktisk kun træer, man skal huske at beskære engang imellem. For træer vedrører også naboer.”
Østerbros blondine
Bertel Haarder er glad for den udvikling, Østerbro har gennemgået i de 46 år, han har boet her. Havnen er ikke længere en ”stinkende kloak,” de små lejelejligheder med petroleumsovne er blevet til flotte ejerlejligheder.
Og børne-familier har sat masser af liv i det gamle guldbryllupskvarter. Men Bertel Haarder savner flere parkeringspladser:
”Især det arbejdende folk med børn har brug for en bil. Og den bil skal altså parkeres et sted. Men når jeg går aftentur, kører folk rundt og rundt for at finde en plads. Jeg er imod at nedlægge flere parkeringspladser. Det er noget pjat. Planerne må komme fra Enhedsliste-beboere, der bor på kvisten, cykler rundt og ikke lever et almindeligt familieliv. Men desværre har socialdemokraterne overtaget den politik.”
Du har jo selv garage … ?
”Ja. Jeg kunne være fløjtende ligeglad. Men jeg har ondt af eksempelvis min frisør, der betaler jeg-ved-ikke-hvor-meget i parkeringsafgift og alligevel ikke kan finde en plads til sin bil. En overgang gav jeg hende lov til at parkere ved mit hus, men det brød mine gode naboer sig trods alt ikke om.”
Bertel Haarders frisør SuperCut ligger på Nordre Frihavnsgade, over for Tarp, fortæller han.
”Tarp, min elskede boghandel med hunden, vi alle sammen skridter over på fortovet. Det er en af de hyggelige ting ved vores landsby. Jeg hilste på Lady så sent som i går. Gamle fru Tarp siger, den er en blondine. Og det er den jo også: Østerbros blondine.”
På vej mod nye projekter
Bertel Haarder genopstiller ikke til næste folketingsvalg. Han mener, han har aftjent sin værnepligt som politiker. Betyder det mon, vi kommer til at se endnu mere til ham i lokalområdet?
“Jeg er allerede en flittig cyklist, går ture på især Holmens Kirkegård, i Østre Anlæg og Aarhusgade-kvartet og kommer ofte i Frihavnskirken. Dét kommer ikke til at ændre sig,” siger Bertel Haarder, der blandt andet regner med at skrive videre på sine erindringer – flere forlag har allerede smidt slæberne ind – og så er der vist også noget med et museum og en danmarksudstilling. Måske Østerbro lige frem bliver en del af dén. Hvem ved?”
Det elsker Bertel Haarder også ved sit kvarter
De forskellige fuglearter
”Vi har mange fugle på Østerbro, ikke kun i haverne. Der er mejser, musvitter, gråspurve, solsorte og skovspurve. Jeg har også hørt grønirisk, rødhals, gransanger, gærdesmutter og gærdesanger. Alle kan lære at skelne fuglesang. Googler du ”gransanger,” kan du høre, hvordan den lyder. Du skal selvfølgelig vide, der er noget, der hedder en gransanger… og hvorfor er der så gransangere her, hvor der ikke er graner? Forklaringen er nok, at gransangeren ikke ved, at den er gransanger,” siger Bertel Haarder.
De gigantiske gamle træer
Bertel Haarder holder af de store træer, der er karakteristiske for Rosenvænget, hvor han bor. I sin egen have har han en gammel eg, som især er flot, når solen går gennem den. Han har også et japansk tempeltræ, som er ”fabelagtig frodigt”, og som muligvis er det største af sin art i Dan-
mark. Bertel Haarder mener, at mange af Rosenvængets træer er blevet beskåret for meget i år. Og han er harm over, at et af kvarterets markante træer på omkring 150 år er fældet:
”Jeg nåede ikke at gribe ind. Jeg forstår ikke, hvorfor man vælger at bo her, hvis man ikke kan lide gigantiske træer.”
Bertel Haarder:
● Medlem af Folketinget for Venstre siden 1975
● 76 år
● Præsident for Nordisk Råd
● Formand for Udenrigsudvalget
● Formand for Det Kongelige Teater
● Har adskillige ministerposter bag sig
● Længst siddende nuværende medlem af Folketinget
● Genopstiller ikke til næste folketingsvalg
● Gift med Birgitte Haarder
● Fire børn og otte børnebørn