Ingredienser
● 1 løg
● 2 fed hvidløg
● 1 spsk garam masala
● 1 spsk revet ingefær
● 1 tsk karry
● 2 stk kyllingebryst
● 1 dåse hakkede tomater
● 1 dåse kokosmælk
● Salt og peber
Fremgangsmåde:
Hak 1 løg og 2 hvidløg og svits dem i olie ved middelvarme.
Tilsæt 1 spsk garam masala, 1 spsk revet ingefær og 1 tsk karry og dernæst 2 kyllingebryster skåret i tern.
Når kyllingen er tilberedt, tilsættes 1 dåse hakkede tomater og en 1 dåse kokosmælk.
Smag til med salt og peber og lad det simre i 15-20 minutter, mens du koger ris.
Dutch Baby Den ovnbagte kæmpe-pandekage
INGREDIENSER
● 2 stk æg
● 1 dl mælk
● 1 tsk sukker
● ½ tsk kardemomme
● ½ tsk kanel
● 0,2 tsk muskatnød, revet
● ½ stk appelsin, økologisk
● 1 knsp fint salt
● 50 gram hvedemel
● 30 gram smør, til stegning
● ½ tsk vaniljesukker
FREMGANGSMÅDE
Forvarm ovnen på 210 grader.
Pisk æg, sukker, mælk, 2 tsk revet appelsinskal og krydderier sammen til en skummende masse. Sigt hvedemelet i og bland grundigt sammen.
Smelt nu smørret på en pande på ca 18-20 cm, der tåler at komme i ovnen. Når det begynder at bruse op, hælder du dejen i panden.
Stil nu panden i ovnen og bag den i ca. 18-20 minutter, indtil den er mørk i kanten og sat i midten. Den vil hæve voldsomt lige pludselig – og det er meningen. Bare rolig, den skal nok falde sammen igen undtagen i kanterne, når du tager den ud af ovnen.
Serveres med frisk frugt, is, sirup og/eller meget andet lækkert fyld.
Opskrifter fra mandekogebogen
Jeg hedder Rasmus og er 29 år. Jeg er opskriftsudvikler på Mandekogebogen og redaktør på Connery og M!. Mandekogebogen er ikke ment som store bøffer og slyngelstue. Det er blot ’Mad lavet af mænd, lavet til alle’. Jeg kommer oprindeligt fra det mørke Vestjylland med skumsprøjt og tørfisk og er i dag lokaliseret i Nordjylland. Passionen for madlavning kom for alvor på banen, da jeg sammen med min far sad og så Claus Meyers gamle 00’er madprogrammer, som smittede af på min kærlighed til hjemkundskab i folkeskolen. Familiefar med datter nummer to på vej og glad for at rejse og opleve verden gennem gastronomien med en stor svaghed for det italienske og asiatiske køkken.
Se mere på mandekogebogen.dk