Hurtigt og stabilt internet til boligforeninger

Af Susanne

En voldsom vækst i tv-streaming og hjemmearbejde gør et stabilt, sikkert og hurtigt internet til en absolut nødvendighed. Fiberby leverer internet i en kvalitet og til en pris, der er fordelagtig for beboere i etageejendomme.

Et stabilt og hurtigt internet er særdeles vigtig, når det kommer til den stadigt mere populære streaming af tv, film og serier. Der findes et utal af tilgængelige streamingtjenester, og antallet og omfanget ser kun ud til at vokse. Med streamingtjenesterne kan vi ikke alene se film og serier, når og hvor vi vil. Vi kan også se de forskellige programmer, som vi følger med i på tv-kanalerne som streaming, da enhver tv-station efterhånden også har sin egen streamingtjeneste, hvor de tilbyder deres programmer on demand. Flere og flere skifter desuden fra en stor tv-pakke til tv-streaming via nettet. Så kan man selv sammensætte sit tv-udbud og selv bestemme, hvornår og hvordan man ønsker at se de forskellige programmer. Og alt tyder på, at streaming kun vil vokse i de kommende år. Men hvis man gør god brug af streaming, er det uhyre vigtigt, at man har et stabilt og hurtigt internet. Samtidig måtte vi alle sammen sande, at coronapandemien viste hvor vigtig det er, at ens internetforbindelse fungerer perfekt. Skole, studier eller hjemmearbejde bliver bare besværligt, hvis der er knas med internetforbindelsen.

Vigtigt at eje sit eget internetstik
Fiberby leverer internet til byens folk og er en virksomhed, der har oplevet kraftig vækst i efterspørgslen de seneste år. Deres grundfilosofi er, at når beboerne i f.eks. en andelsforening går sammen i fællesskab om at få internet, får de et lynhurtigt, stabilt internet med en driftsservice og kundeservice, der bare fungerer.

Fiberby adskiller sig fra de store udbydere ved, at boligforeningen selv ejer internetstikket (altså netværket i ejendommen) og ikke ’lejer’ det af f.eks. Yousee, Fibia eller en anden internetudbyder. ”Når man selv ejer internetstikket, bliver abonnementsprisen lavere, fordi man er fri for ”lejeudgiften” til internetudbyderen, og det er, Fiberby adskiller sig fra konkurrenterne. Hvis man f.eks. er kunde hos Fastspeed, går en del af ens abonnementspris til at dække lejeudgiften for stikket, som Fastspeed skal betale til f.eks. Yousee,” siger Alexander Nørgaard-Madsen, Kommerciel chef i Fiberby, der leverer internet til mere end 700 boligforeninger i København.

”Hvis man ikke er tilfreds med Fiberby, kan man skifte os ud. Hvis man er utilfreds med en internetudbyder, som ejer stikket, så kan man reelt ikke skifte dem ud. Så hvis man bor i en andels- eller ejerforening, kan man foreslå, at foreningen fremover selv skal eje jeres internetstik og få adgang til den leverandør, som man synes er bedst,” siger Alexander Nørgaard-Madsen.

Omkostninger tjenes ind
Alexander Nørgaard-Madsen opfordrer andels- og ejerforeninger i Storkøbenhavn til at overveje at installere deres egne stik. Der ligger nemlig en besparelse på et par hundrede kroner om måneden til hver beboer. ”Det koster ca. 3.500 kr. per lejlighed at få installeret. Man kan derefter regne ud, hvornår den omkostning er tjent ind i forhold til at leje internetstikket hos en udbyder, og derefter fortsætter besparelsen hver måned. Da man altid kan fravælge at bruge vores internet, er vi nødt til at sikre, at forbindelsen er meget stabil og pålidelig, og ikke mindst at vores kundeservice er god. Gør vi det ikke godt nok, kan folk bare finde en anden udbyder. Det kan man ikke bare gøre med de store landsdækkende leverandører,” påpeger Alexander Nørgaard-Madsen.

Hjælp til WiFi og optimal dækning hjemme i boligen
Mange har bøvl med hastigheden eller oplever ustabilt WiFi. Hos Fiberby kan man få hjælp ved at bestille deres Hjemmeservice. Det betyder, at deres teknikere kommer hjem til beboeren for at hjælpe med WiFi’en. Det koster normalt 600 kr. per besøg, men når man indgår en foreningsaftale, kan servicebesøg blive inkluderet. Denne tillægsaftale giver ekstra tryghed både for bestyrelsen og beboerne. “Det er en nyhed, som er blevet godt modtaget, og vi har fået meget positiv feedback”, fortæller Alexander Nørgaard-Madsen.


Fiberby · Otto Busses Vej 3A · 2450 København SV
Tlf. 33 23 00 99 · www.fiberby.dk

Related Articles