Hanne Svejgaards Østerbro favoritter
Mit navn er Hanne, og jeg ejer og driver tøj butikken Wardrobe no2 i Viborggade 2. Jeg har boet på Østerbro i 11 år, og selvom jeg oprindeligt kommer fra Jylland, så er der ingen tvivl om, at det er her på Østerbro, jeg er hjemme. Jeg elsker Østerbro! Jeg bor her med min kæreste, og vi er begge to vilde med at bruge byen som “legeplads”. Vi går mange ture, tager til koncerter og får en god middag eller en øl i weekenden. Der er jo så mange muligheder. I Mit Østerbro vil jeg dele ud af mine Østerbro favoritter.
Følg Hanne Svejgaard på Instagram: @wardrobe_no2, @hannesvejgaard
LESS a FAIR og Det kollektive klædeskab
LESS a FAIR og Det kollektive klædeskab har fokus på bæredygtighed. En del af konceptet er et kollektivt klædeskab, hvor du kan bytte tøj med andre kvinder på Østerbro. Når du er medlem, får du point for det tøj, du indleverer, og de point kan du så bruge til at bytte dig til andet tøj, som andre har indleveret. Det er simpelthen genialt, og endnu bedre: det er bæredygtigt. Derudover forhandler LESS a FAIR makeup fra Miild, skønne lys og lækker gin fra Åbenlys, produkter fra I Love Eco Essential, hudpleje fra Evolve, lækker the, uldstrømper og hjemmesko fra Glerup og meget andet. Her kan du finde gaven til både ham og hende, eller bæredygtig forkælelse til dig selv.
LESS a FAIR, Nordre Frihavnsgade 76, 2100 København Ø – lessafair.dk – @lessafair_cph
Berg
Når jeg tænker mode på Østerbro, tænker jeg automatisk på Berg. Butikken har eksisteret siden 2008 i smukke lokaler på Østerbrogade 100. I Berg kan du finde brands som feks Zadig & Voltaire, Ivy jeans, Levi’s, Anine Bing, Costummade, Stine Goya og mange flere. Derudover forhandler butikken deres eget lækre mærke Berg. Man kan virkelig se, at alt i butikken er nøje udvalgt og sammensat. Udover tøj er der et udvalg af lækre støvler, tasker, skønne dufte og fine smykker.
Berg, Østerbrogade 100, 2100 København – bergshop.dk – @bergshop
The General Store
Den smukke og enkle butik The General Store forhandler et håndplukket udvalg af keramik, nøje udvalgte bøger og lidt boligtilbehør. Her kan du finde anderledes og smukke kopper, skåle og krukker. Da mange af butikkens ting er unika, er det et perfekt sted at finde den helt specielle gave til en, du holder af.
The General Store, Classensgade 20, 2100 København – thegeneralstore.dk – @the_general_store_copenhagen
Sidegaden
Sidegaden er en superfin butik med interiør og vintagefund, bl.a. grafiske tryk, smykker, lamper, barvogne, fine glas, vaser og lysestager. Her kan man virkelig finde mange ting, man ville ønske, stod i ens eget hjem. Find en særlig gave til en, du holder af, eller forkæl dig selv med smukke og nøje udvalgte glas til nytårsaften.
Sidengade København, Faksegade 19, 2100 København – sidegadenkbh.dk – @sidegadenkbh
Brund
Brund er en af mine favorit herrebutikker på Østerbro. Du får en super service, og personalet ved virkelig noget om de varer, de har på hylderne. Brund har et fedt udvalg af mærker såsom Redwing, Indigofera jeans, Iron Heart, Tellason og Levis. Og så er der cool accessories til herrer, såsom hatte, lommeknive, barbergrej og punge.