Ny FCK-trøje vækker sensation

Af MitOesterbro

Da nyheden om F.C. Københavns nye tredjetrøje, der bringer fodbold fra stadion og ud på gaden, bredte sig til hele verden.

Af: Lars Graabek – Mit Østerbro

Da F.C København midt i november præsenterede sin nye tredjetrøje fra adidas, blev de nærmest lidt overrumplet af den enorme opmærksomhed, nyheden vakte, fortæller Martin Nøhr Rådberg, der er butikschef i FCK Fanshop. “Det var fantastisk. Lanceringen af den nye tredjetrøje blev omtalt i mange store medier herhjemme. Men den blev faktisk også omtalt i adskillige udenlandske medier, da Sportsbible.com, der har 11-12 millioner følgere på facebook, valgte at give en udførlig og meget rosende omtale. Siden tog det fart, og forløbet har været helt forrygende,” siger Martin.   

Spillertrøjer mere end bare en fodboldtrøje

Den nye trøje tager udgangspunkt i adidas’ “Bring Stadium to the Streets”, der handler om at bringe fodbolden fra stadion og ud i det urbane København og byen ind på stadion. “Vi vil gerne følge med tiden og udviklingen inden for fodboldtrøjer og lanceringerne af dem. Der danner sig i øjeblikket et tydeligt mønster, primært hos adidas global, hvor man gør en dyd ud af at gøre spillertrøjer til mere end bare en fodboldtrøje. De er i ligeså høj grad et statement, ligesom de i allerhøjeste grad også er med til at præge modebilledet. Vi vil gerne udvikle os og forsøge nye, alternative muligheder. Det her var en af de veje, vi kunne bringe fodbolden fra stadion og ud i gaderne,” fortæller Martin.

Samarbejde med kunstnere

Med til lanceringen i FCK Fanshop mødte 300 mennesker op, og musikeren ICEKIID optrådte. “I både England og USA har adidas ved flere lejligheder samarbejdet med forskellige kunstnere. Derfor skelede vi til vores egne ambassadører og valgte helt naturligt ICEKIID, der lavede FCK-nummeret ’Gulddans’ for 1½ år siden. Nummeret er siden blevet spillet 6-7 millioner gange på Spotify. ICEKIID er en meget spændende artist med enormt potentiale og fodboldhjertet på det rette sted. Han lavede tracket, mens vi stod for den visuelle del, der havde temaet ‘fodbold fra stadion til gaden’,” siger Martin Nøhr Rådberg.

At historien om trøjen er blevet en international fortælling er fantastisk, mener Martin. Han vil dog gerne slå på tromme for, hvor F.C. København hører hjemme. “Vi hører til i Danmark, København og især på Østerbro, så derfor er det vigtigt for os, at vi deler historien med dem, der er en del af vores hverdag,” pointerer Martin, der som nævnt har været med til at designe trøjen, som modedrengene i Euroman betegner som ’lækker’.


Se mere om den nye tredjetrøje under nyheder på www.fckfanshop.dk, hvor den også kan købes.

Related Articles