Buka
Hos Buka kan I i år sætte tænderne i seks forskellige fastelavnsboller! Glæd jer f.eks. til Semla og croissantboller fyldt med bl.a. hasselnød og saltkaramel eller hindbær og pistacie, mums!
Østerbro · Store Kongensgade · Strøget · Gl. Kongevej · Fra 4. januar www.buka-bakery.com
Meyers
Hos Meyers kan I fra den 11. januar sætte tænderne i både nyheder og gamle klassikere. Glæd jer til et gensyn med fastelavnsbollen med sveskekompot og vaniljecreme samt den gammeldags af slagsen. Derudover kan I se frem til to nyheder: én med pistacieremonce, rabarberkompot og vaniljeflødecreme samt én med hasselnøddemousse, kaffecreme med Summerbird Amber-chokolade og en sprød bund af hasselnød og chokolade.
Nørrebro · Frederiksberg · Østerbro· 11. jan. · www.meyers.dk
Hart Bageri
Hos Hart Bageri starter salget 8. januar, og I kan glæde jer til to klassikere fra tidligere år: den gammeldags og den med solbærmarmelade og mascarponecreme. Derudover lancerer de en nyhed, som stadig er en hemmelighed!
Victor Borges Plads 2 · Fra 8. januar · Hartbageri.com
Hahnemanns Køkken
Hos Hahnemanns Køkken kan I snart få klassiske fastelavnsboller af wienerbrødsdej med remonce og vaniljecreme i to varianter – én med solbærmarmelade og én med stikkelsbærmarmelade. Derudover lancerer de fra den 21. jan. også et rigtig børnehit: Katten af Tønden! Den sjove fastelavnsbolle består af en choux med syrlig blodappelsin-marmelade, sprød mandelcrumble og fluffy mascarponecreme.
Sankt Kjelds Plads 14 · 2100 København Ø · Fastelavnsboller fra 16. januar · Katten af tønden fra 21. januar
www.hahnemannskoekken.com
Se flere fastelavnsboller hos Børn i Byen · www.bornibyen.dk/articles/byens-bedste-fastelavnsboller