FanTravel arrangerer sportsrejser til fodboldstadions i Premier League, La Liga og mange andre store ligaer. De
er den sikre og ærlige rejsepartner, der gør alt for, at man får en oplevelse, som lever op til alle ens forventninger.
Oplevelser er populære i disse år. Alle mennesker kan godt lide at rejse, tage på opdagelse og nyde friheden fra den travle hverdag. Især sportsrejser til andre lande er i vækst og ikke mindst fodboldoplevelser på store stadions i England, Spanien, Tyskland, Italien m.fl. er et hit blandt danskerne. Vi vil selv være til stede på stadion, når de store hold i Premier League, La Liga og Bundesligaen med de bedste spillere dyster mod hinanden i spændende byer i Europa og resten af verden.
FanTravel er et rejsebureau med fokus på sportsrejser, der blev stiftet i 2017 af entusiastiske fodboldfans. De har adgang til mere 85 stadions, arenaer og venues fordelt over hele verden inden for bl.a. fodbold, Formel 1, Tennis, Rugby, NFL og koncerter. “Alt hvad der skal til for at gøre folk glade,” som Jonas Højland fra FanTravel formulerer det. Han fortsætter:
“Vi er selv fodboldfans, og vi sælger kun pakkerejser, vi selv har lyst til at tage på. Hos os er udgangspunktet centrale og gode hoteller, og man får ikke et hotel langt væk fra centrum, med mindre man selv ønsker det, og det, du bestiller, er det, du får. Vores udgangspunkt er, at vi kun vil lave sportsrejser, vi selv ville have lyst til at betale for og tage på. Det holder vi fast i hele vejen igennem.” siger Jonas.
Rejsebureauet blev skabt med kvalitet for øje og gennemskuelighed fortæller han: “At der er gennemskuelighed handler om alt lige fra købsprocessen til, om det produkt, vi reklamerer med, er det produkt, vores kunder får. Vores kundeservice er altid hurtig og effektiv selv på de dage, hvor vi har mange afsted. Vi holder folk i hånden hele vejen. Vi ved godt, at når folk tager afsted på en sportsrejse, er det ofte noget, de har sparet sammen til igennem længere tid, så vi vil gerne sikre os, at folk er glade for den oplevelse, de har købt hos os. Man skal have det, man har betalt for, og
lidt til,” understreger Jonas.
Tryghed og garanti er det vigtigste
Det er et velkendt faktum, at der kan være usikkerhed forbundet med køb af rejser, der inkluderer billetter til store events. Specielt fordi mange enten kender nogle eller har hørt om skrækhistorier, hvor folk enten ikke har fået deres billetter, eller der har været noget galt med billetterne. Derfor samarbejder FanTravel udelukkende med officielle kanaler, så de ved, at der er 100 % garanti for, at man som kunde altid får det aftalte.
“Vi har selv tryktestet vores produkter, da vi har været afsted mange gange på en fodboldrejse. Desuden har vi sat os utroligt godt ind i området, så vi ved noget om de steder og stadions, vi arrangerer rejser til. Vores udgangspunkt er, at vi laver pakkerejser med hotel og kampbilletter. Vi hjælper også gerne med fly og transfer, men tit kan vores kunder selv gøre det billigere og mere fleksibelt i forhold til flybilletter. Derfor er vi hellere ærlige om den del og rådgiver folk til at gøre det, der passer dem bedst. Men hvis man er en større gruppe, der skal afsted, kan det være meget nemt at få samlet alt et sted.
Når det er sagt, er det alfa og omega for os, at vi er ærlige fra starten og rådgiver på den bedste måde for vores kunder. Det er jo træls, hvis man er en familie på fire, der har købt en pakke hos os og sidenhen finder ud af, at man kunne have sparet flere tusinde kroner, hvis man selv havde arrangeret flyturen,” påpeger Jonas.
Svært at planlægge selv
FanTravel sender i løbet af en sæson alle typer af grupper og personer afsted. Det er alt lige fra venneparret, over familien på fire til tipsklubben på 20 personer eller virksomheden med 40 ansatte. “Der er nogle lande og ligaer, hvor man godt selv kan købe billetter til, men det er bare meget ofte, at de tidsrum, hvor man købe billetterne i, er tæt på selve begivenheden, hvilket gør det rigtigt svært at planlægge turen. Hvis du eksempelvis er en familie på fire, der skal købe flybilletter, hotel og kampbilletter, er det både svært og dyrt at lave alle disse ting tæt på kampen. I forhold til planlægning og økonomi er det godt at alliere sig med nogen som os, der har fuldstændig styr på alle disse forhold. Vi har aftaler til stadions, klubber og ligaer over flere år, så vi ved, hvad tingene koster osv.,” siger Jonas.
Rejsebureauet monitorerer også markedet hver eneste dag, mere eller mindre manuelt, således at det produkt, man har kig på, altid er up-to-date og kontrolleret af andet end blot en robot. “Er der nogle ting, der er billigere eller bedre, man som rejsende selv kan stå for, så giver vi hellere et godt råd med på vejen, fremfor at sælge vores rejsende en bøvlet og for dyr tur. For det handler for os om, at vi er den sikre og ordentlige rejsemakker, man altid kan stole på,” slutter Jonas.
Årets julegave
Årets julegaveidé kunne måske være et gavekort til jeres næste store oplevelse med FanTravel. FanTravel hjælper jer lidt på vej med et tilbud der gælder til og med den 22. december og som fordobler alle køb af gavekort med op til 500 kr.* Du kan købe gavekortet på fantravel.dk/pakkerejse/gavekort og indtaste rabatkoden ”mitøsterbro”, hvorefter der bliver fratrukket 50% op til 500 kr. for dit køb af gavekort.
*Gavekort købt via denne kampagne kan ikke kombineres med andre gavekort. Gavekortene vil være gyldige i 3 år.”
FanTravel · Tlf. 25 86 30 00 · kontakt@fantravel.dk · www.fantravel.dk