En nem og lækker dessert med sæsonens friske brombær. Den kan laves på kun 15 minutter og laves uden husblas, så alle kan være med.
6 personer – 15 minutter · Ingredienser
Kiksebunde
175 g kammerjunkere (eller digestivekiks)
1 citron, fintrevet skal heraf
50 g smør
Brombær creme
125 g friske brombær200 g flødeost
2 1/2 dl piskefløde
50 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
2 spsk citronsaft
Pynt
Friske brombær
Mynte
Evt. lavendelblomster
Sådan gør du kiksebund
Smelt smørret i en gryde,og fjern den fra blusset. Blend kammerjunkere med citronskal til fint mel, og rør det sammen med smørret. Fordel kiksebunden i 6 serveringsglas.
Brombær cheesecake uden husblas
Blend brombærrene til en fin puré.
Hæld flødeost, fløde, brombærpuré, flormelis, vanilje og citronsaft i en skål, og pisk det sammen til cremen tykner.
Hæld ostecremen på en sprøjtepose, så er den nemmere at styre, og sprøjt cremen over bundene.
Lav en lille fordybning i toppen, og læg et brombær i hver. Pynt med mynte og evt. lavendelblomster,
lidt hvid chokolade eller lignende.