På Københavns Skole & Idrætsakademi tilbyder de talentudvikling inden for fodbold, tennis og ishockey samt en meget høj faglighed i undervisningen. Skolen på Gartnerivej ved Ryparkens store idrætsanlæg tilbyder desuden, hvert år eleverne en lejrskole med fokus på forhold, som er vigtige for skolen: Det sociale sammenhold, faglighed, dannelse og samarbejde. I år gik turen til Antalya i Tyrkiet, hvor eleverne havde en fantastisk tur.
Tirsdag blev hele skolen samlet, og allerede fra morgenstunden var der gang i træningen i de forskellige sportsgrene. Eleverne arbejdede koncentreret på banerne og i fitnesscentret, og stemningen var præget af et stærkt fællesskab, hvor eleverne passer godt på hinanden. Samme dag spillede 8. klasses drenge en intens fodboldkamp, hvor de efter at være kommet bagud kæmpede sig tilbage og vandt 4-2.
Ud over træning og kampe har der også været tid til andre aktiviteter. Hver dag læser eleverne en halv time sammen ved poolen, og mange klasser har været på tur i basaren, hvor der er blevet kigget på tasker, tøj og andre souvenirs. Poolen har også været et populært samlingssted med masser af leg og hygge.
Imponerende holdånd
Onsdag bød på kampe i flere sportsgrene. I fodbold leverede 0.–4. klasse en stærk indsats mod et ældre hold, hvor nogle af modstanderne var op til tre år ældre. Kampen endte 5-2, men holdånden var imponerende. Til gengæld vandt både 5. og 6. klasse deres kampe sikkert efter flot pasningsspil. 7. klasses drenge – suppleret med fire piger – vandt 4-2 over en lokal tyrkisk klub.
I ishockey viste eleverne stor styrke, da 7.–8. klasse vandt hele 17-0 over et hold sammensat af talenter fra tre klubber. Tenniseleverne spillede interne kampe og gennemførte en lang træningsdag, hvilket betød at mange vendte trætte, men glade tilbage til hotellet.
Flot resultat af pigerne i fodbold
Pigerne fra 9. klasse fik et flot resultat da de spillede 1-1 mod et norsk seniorhold fra kvindeligaen. Samtidig trænede ishockeyholdet i hotellets fitnesscenter, mens tennisspillerne fortsatte deres intensive træningspas.
Mellem træninger og kampe har eleverne haft tid til at besøge stranden, poolen, basaren og hotellets aktiviteter. Torsdag aften blev afsluttet med gallafest for 8. og 9. klasse. Aftenen begyndte med gallamiddag og taler, hvorefter eleverne dansede lanciers til stor begejstring, inden musikken senere blev mere moderne.
Fredag morgen trænede 0.-7. klasse i sol og 22 graders varme, inden værelserne blev ryddet og kufferterne pakket. Efter lejrskolens sidste frokost gik turen mod lufthavnen. Flyrejsen for indskolingen, mellemtrinnet og de to 7. klasser forløb helt problemfrit, og de landede i Kastrup en halv time før planlagt.
Imens fortsatte 8. og 9. klasse deres program. Drengene spillede fodbold mod et lokalt hold fra den bedste række og vandt overbevisende 10-2 efter flot spil og højt tempo. Tenniseleverne spillede padel på hotellets bane, mens ishockeyholdet overværede kampen.
Efter aftensmaden stod den på pakning, bowling, spil og hygge på værelserne, inden sengetid. Lørdag rejste 8. og 9. klasse også hjem efter en lejrskole fyldt med sport, gode resultater og stærke fællesskaber.
Mikel Gogorza – KSI-elev og landsholdsspiller
Københavns Skole & Idrætsakademi markerer sig på landkortet, når det gælder talentudvik-
ling af landsholdsspillere. Adskillige af skolens elever har allerede repræsenteret Danmark på forskellige ungdomslandshold i fodbold – og mange af dem spås en lovende fremtid. Som for eksempel Mikel Gogorza, der afsluttede sin 9. klasse på skolen i 2020. I sin tid på skolen balancerede han målrettet mellem skolegang og fodboldtræning. Mikel, der i dag er 19 år og har spanske rødder på sin fars side, spiller nu for FC Midtjylland i Superligaen, hvor han primært optræder på venstre kant. Da FC Midtjylland i EuroLeague spillede mod Celtic den 6. november, hvor Kasper Schmeichel stod på mål, viste han sit store talent som målscorer og som kreatør kunne lægge den rigtige frispilning. I de seneste superligakampe har han vist sig at være guld værd for FC Midtjylland.Stort fodboldformat i EuroLeague og Superliga Mikel fik sin debut på FC Midtjyllands superligahold som blot 17-årig – en præstation, der kun er overgået af to andre spillere i klubbens historie. Det vidner om Mikels store fokus, dedikation og vilje til at nå sine mål. Hans fodboldkarriere begyndte i B1903, hvorefter han fortsatte i BSV, Lyngby og FCK, inden turen gik til FC Midtjylland. Her betragtes han i dag som en vigtig brik i klubbens fremtidige spilkoncept.
På landsholdet
Mikel har repræsenteret Danmark på både U18- og U19-landsholdet og spiller nu på U21-landsholdet med et klart mål om at nå A-landsholdet. Mikel er ikke blot teknisk stærk og fysisk robust – han er også en farlig afslutter. I landsholdssammenhæng har han scoret otte mål, mens han for FC Midtjyllands super ligahold har nettet fem gange.
Københavns Skole & Idrætsakademi · Gartnerivej 9 · 2100 Kbh. Ø · Tlf. 50 50 87 93 · Du kan læse mere på www.kbhakademiet.dk