6 tips til børnefamilierne

Af Susanne

BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008.


Copenhagen Light Festival 2025
Oplev mere end 50 spektakulære lysværker, når Copenhagen Light Festival endnu engang indtager hovedstaden. Hop i huer, vanter og flyverdragt og tag hele familien med på en aftenvandring rundt i byen. Det er desuden også muligt at få guidede rundvisninger samt tage en kanalrundfart langs værkerne (dette kræver dog billet). 

Hvornår? 31. januar – 23. februar
www.bornibyen.dk/articles/cph-light-festival-2025-oplev-gratis-40-spektakulaere-lysvaerker


Vinterballade i Remouladegade
I år kan I også holde vinterferie i Frøsnapperbyen på Frilandsmuseet! Her er masser af spændende aktiviteter og sjove karakterer for både børn og voksne. Oplev f.eks. historiefortællinger, gådejagter, mal plankeværk, bag snobrød, og mød Otto, smeden og Fru Storm.

Hvornår? 8.-16. februar
www.bornibyen.dk/events/vinterballade-i-remouladegade


Teater for de små 
I vinterferien kan I også tage børnene med i teatret og se den musikalske og humoristiske forestilling ”Balladen om den løsslupne lørdagskylling” på Krudttønden. Historien handler om, hvordan vi er sammen, selvom vi er ret uenige og har helt forskellige behov. Forestillingen er skabt af Teater Hund, og henvender sig til 5-10-årige børn. Bemærk at forestillingen kræver billet. 

Hvornår? 22. januar – 16. februar
www.bornibyen.dk/events/balladen-om-den-loesslupne-loerdagskylling-en-musikalsk-og-humoristisk-forestilling-om-uenighed-1


Klassisk minikoncert for børn
Tag dit barn (fra 0-5 år) med til en intim koncert i børnehøjde på Krudttønden. Her kan I komme helt tæt på de klassiske instrumenter, og i rolige omgivelser lytte til korte klassiske stykker spillet af violinist Bettina Marie Ezaki og andre. Bemærk, at det kræver billet til både barn og voksen – det koster 40 kr. pr. deltager. 

Hvornår? 8. februar kl. 10 og kl. 11
www.bornibyen.dk/events/klassiskeminikoncerter-for-smaa-lyttere-26


Smag byens fastelavnsboller
Fastelavnsbollesæsonen er godt i gang, og har I endnu ikke fået smagt nogle af byens lækre fastelavnsboller, er vinterferien en oplagt mulighed. På Østerbro kan I f.eks. sætte kursen mod Juno The Bakery, Leckerbaer, Hahnemanns Køkken, Emmerys m.fl. 

www.bornibyen.dk/articles/byens-bedste-fastelavnsboller


Vinterferie på Broens Skøjtebane
Der er god grund til at besøge Broens Skøjtebane i Indre By i uge 7, her er nemlig masser af sjove aktiviteter for børnene. Tag f.eks. med på skattejagt, deltag i bålhygge, få ansigtsmaling, prøv Disco on Ice og meget andet! 

Hvornår? 10.-16. februar
www.bornibyen.dk/events/vinterferie-paa-broens-skoejtebane

Related Articles