I to nye bøger vender krimidronningen Sara Blædel, der har solgt op mod 6 millioner bøger og udgives i 55 lande, tilbage til barndommens Østerbro og det midtsjællandske landskab, hvor hun tilbragte en stor del af sin opvækst. De to steder har fulgt hende gennem livet og spiller en vigtig rolle i hendes forfatterskab, men hun skulle finde sig selv, før hun kunne finde vejen tilbage til barndommens gader.
For Sara Blædel er Østerbro langt mere end en bydel i København. Det er her, hun har sine rødder, her hun legede som barn, og her mange af de historier, hun siden har skrevet, har deres udspring. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Østerbro spiller en fremtrædende rolle i hendes nye børnekrimiserie De Berygtede, hvor tredje bind Mysteriet om Diamantbunkeren udkommer den 8. oktober på Politikens Forlag.
”Jeg var sådan halv bybarn og halvt landbarn. Vi boede i Kartoffelrækkerne og havde samtidig et nedlagt landsted i Lerbjerg ved Valsømagle. Det der med at være både bybarn
og landbarn har selvfølgelig sat sig i mig. Det er blevet en del af mig.”
Begge steder har fundet vej ind i hendes bøger. I De Berygtede bor to af hovedpersonerne på det lille, solgule boutiquehotel Hotel Petit på Østerbro. Hotellet ligger klemt inde mellem to større bygninger og er købt af børnenes forældre, efter at de har vundet en masse millioner kroner i Lotto.
Forældrene har imidlertid så travlt med hotellet, at familiens planer gang på gang bliver aflyst. Derfor bliver børnene ofte sendt på landet til deres mormor, som bor i den fiktive landsby Skovbjerg, der er inspireret af Lerbjerg. Her møder de deres fætter og kusine, og sammen kaster de sig ud i den ene mystiske oplevelse efter den anden.
Barndommens mysterier blev vejen til bøgerne
Inspirationen til børnekrimierne stammer ikke mindst fra Sara Blædels egen barndom, hvor hun slugte den ene mysteriebog efter den anden. Især Enid Blytons berømte serie om De Fem gjorde et uudsletteligt indtryk.
”Det var de bøger, der skabte min egen læseglæde. Jeg lå på mit værelse i Kartoffelrækkerne og kværnede den ene bog efter den anden.”
Sara Blædel er selv ordblind, og netop spændingsbøgerne blev afgørende for hendes lyst til at læse. Når først et mysterium havde fanget hende, var hun nødt til at læse videre for at finde ud af, hvad der gemte sig bag de mærkelige lyde, uforklarlige lys eller mystiske skygger.
Den oplevelse vil hun gerne give videre til nutidens børn. Og noget tyder på, at det er lykkedes. Serien har fået en overvældende modtagelse, er nomineret til Årets Børnebog, og SF Studios har sikret sig filmatiseringsrettighederne til boguniverset.
”Jeg får reaktioner fra forældre, der fortæller, at deres børn normalt ikke gider læse, men at de nu pludselig læser løs. Det er alt, hvad jeg kunne drømme om.”
Også barndommens lege på Østerbro har været en inspirationskilde. Sara Blædel husker en tid, hvor børnene bevægede sig frit rundt i kvarteret, legede i Østre Anlæg og udforskede området omkring Søerne. Den frihed og nysgerrighed, hun selv oplevede som barn, har hun forsøgt at genskabe i sine bøger.
Louise Rick vender tilbage
Næsten samtidig med den nye børnekrimi udkommer også en ny roman i Sara Blædels populære serie om Louise Rick. Det er fire år siden, læserne sidst mødte den kendte drabsefterforsker og leder af rejseenheden P13, som har været omdrejningspunktet i forfatterskabet siden den første bog i 2004.
Den nye roman, Drengen uden grav, der udkommer den 30. oktober på Politikens Forlag, tager udgangspunkt i en historie, som Sara Blædel har haft i tankerne i flere år. Den handler blandt andet om en mor, der føler sig tvunget til at erklære sin 13-årige søn død for at beskytte ham mod en alvorlig trussel.
”Man skal virkelig langt ud, før det bliver den sidste mulighed for at passe på sit barn. Jeg har gået i flere år og tænkt over, hvad der kunne få en mor til at vælge den løsning.”
Under arbejdet med romanen blev hun gennem sine politikilder opmærksom på fænomenet crime as a service, hvor kriminelle organiserer alvorlige forbrydelser ved at udlicitere forskellige opgaver til andre. Ofte er der tale om ganske unge mennesker, som bliver lokket af penge og muligheden for at høre til i et fællesskab. De unge kan blive sat til at udføre små dele af en større forbrydelse uden nødvendigvis at kende det samlede formål. Netop systematikken og udnyttelsen af sårbare unge fascinerede Sara Blædel, som begyndte at se en forbindelse mellem dette fænomen og historien om den desperate mor.
Det har taget omkring halvandet år at få de forskellige fortælletråde til at hænge sammen. Selvom børnekrimierne og Louise Rick-bøgerne henvender sig til vidt forskellige aldersgrupper, har de et fælles geografisk udgangspunkt. Louise Rick er nemlig også vokset op i det midtsjællandske område, hvor Sara Blædel selv tilbragte en del af sin barndom.
”På en eller anden måde føler jeg mig meget hjemme i begge universer.”
Tilbage til barndommens Østerbro
Selvom Sara Blædel ikke længere bor på Østerbro, har by-delen en helt særlig betydning for hende. Det blev ikke mindst tydeligt, da hun for nogle år siden mistede sine nærmeste familiemedlemmer inden for ganske kort tid. Tabet gjorde det svært at finde fodfæste, og hun beslutte-de at vende tilbage til det kvarter, hvor hun var vokset op.
Hun fandt en bolig i samme gade, hvor hun havde boet som barn. Her boede stadig mennesker, som havde kendt hende dengang, og fra sin nye bolig kunne hun se over på sit gamle børneværelse og sin fars tidligere kontor.
”Jeg tænkte, at det her måtte være en måde at slå rødder igen. At finde hjem til den, jeg var.”
Men gensynet med barndommens omgivelser fik ikke den virkning, hun havde håbet på. Tværtimod havde hun svært ved at finde sig til rette. På det tidspunkt havde Louise Rick-serien fået stor succes i USA, og Sara Blædel havde både et amerikansk forlag og en agent. Hun var samtidig begyndt på en ny trilogi om Ilka, der rejser fra Danmark til USA. Derfor besluttede hun selv at tage over Atlanten for at skrive de sidste to bøger i trilogien.
Opholdet kom til at vare længere end oprindeligt planlagt, og hendes søn gik også i skole i USA. Først da Sara Blædel vendte hjem efter et par år, oplevede hun, at hun igen havde fundet sig selv.
”Jeg skulle virkelig langt væk for at finde hjem igen.”
Også Ilka er siden vendt tilbage til Danmark og har fået en bedemandsforretning på Østerbro. På den måde fortsætter Sara Blædels egne erfaringer med at finde vej ind i hendes fiktive universer.
Hvert eneste gadehjørne sidder i kroppen
Sara Blædel har gennem årene boet flere steder på Østerbro, blandt andet i Kartoffelrækkerne og i Uppsala Gade, hvor hun fik sin første lejlighed efter at være flyttet hjemmefra.
Hun husker stadig kvarterets små butikker, blandt andet mejeriet og slagteren, og den særlige stemning, der prægede området i hendes barndom. Men det er især oplevelsen af at have haft hele kvarteret som legeplads, der har sat sig i hende. Når man som barn har udforsket hver eneste krog, bliver stedet en del af ens identitet.
”Man kender hvert et gadehjørne. Jeg tror, at det er det, der gør, at når jeg tænker på mit fundament, så er det stadig Østerbro, jeg tænker på.”
Selvom hun i dag bor et andet sted i København, er det fortsat barndommens kvarter, hun vender tilbage til, både i tankerne og i sine bøger.
”Det er ikke, fordi jeg skal være ambassadør for Østerbro. Men på en eller anden måde er det det, jeg er gjort af.”
Nu skal der være plads til ingenting
Sara Blædel (f. 1964) er journalist og forfatter
- Hun er fem gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter, og i 2014 modtog hun boghandlernes fornemme pris De Gyldne Laurbær for Kvinden de meldte savnet. Sara Blædels bøger har solgt op mod 6 millioner eksemplarer og er under udgivelse i 55 lande.
- Hun har fejret 20-års jubilæum som krimiforfatter og er i 2025 for anden gang blevet tildelt Krimimessens Publikumspris
for Ilka vender hjem.- Hun er aktuel med ’De Berygtede – Mysteriet om Diamantbunkeren’ og Louise Rick-krimien ’Drengen uden grav’.