BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008.
Økodag
Tag familien med på en tur ud af byen, når årets Økodag løber af stablen på gårde rundt omkring i landet. Efter en lang vinter i stalden, skal de økologiske køer endelig ud på græs – og det er et sjovt syn for både store og små. Se glade køer blive sluppet løs, samt hoppe og danse over græsset.
Hvornår? 14. april kl. 12
www:bornibyen.dk/events/oekodag-2024
Sakura Festival
Endnu engang vender den japanske Sakura Festival tilbage til Langelinje Park, når kirsebærtræerne blomstrer og forvandler parken til en lyserød oase. Her kan hele familien glæde sig til masser af sjove oplevelser. Oplev f.eks. kimonoklædte japanere, karatebørn, te ceremoni, cosplay, Manga tegneworkshop og meget andet.
Hvornår? 20.-21. april 2024
www:bornibyen.dk/events/sakura-festival-2024?
Dragefestival og strandåbningshygge på Amager
Sæt kurs mod Amager Strand, hvor der den 12. maj afholdes Dragefestival! Her kan I opleve dygtige flyvere fra Sjællands Drageklub, når de laver opvisninger. Børn kan også tage et tøjdyr eller en bamse med, som kan prøve en tur i dragefærgen: her får den lov at se stranden fra oven og flyve ned med faldskærm! Det er også muligt at købe et drage kit, så I kan bygge jeres egen drage, og at komme med på waderstur.
Hvornår? 12. maj
www:bornibyen.dk/events/dragefestival-og-strandaabningshygge-paa-naturcenter-amager-strand
Forårets loppemarkeder
Forår er lig med loppemarkeder på gader, pladser og i parker. Tag familien med – måske I finder nyt (brugt) legetøj til børneværelset?
20. april & 11. maj: LoppeLinda i Fælledparken
4. maj: Forårsmarked på Værnedamsvej
4. maj: Forårsloppemarked i Elmegade-kvarteret
Moonboon lagersalg
For første gang nogensinde holder Moonboon lagersalg med op til 80% besparelser, og Børn i byen Klubbens medlemmer er endda så heldige at blive inviteret til lagersalget med VIP adgang før alle andre. Det sker tirsdag den 23. april kl. 16-20. Her kan I shoppe slyngevugger i udvalgte farver, dyner/puder, sengetøj, madrasbeskyttere, ammepuder, tyngdeprodukter, strækvikler, stofbleer og meget andet. Bliv medlem af Klubben her: www.bornibyen.dk/blivmedlem-tilmelding
Hvornår? 23.-25. april
www:bornibyen.dk/events/vip-lagersalg-23-april-moonboon
Familierundvisning i Botanisk Have
Tag familien med på rundvisning i Botanisk Have. Her kan I både se, dufte og smage på spiselige planter og også lære om giftige arter. Afslutningsvis kan I lave jeres egen avisurtepotte og plante frø eller en stikling, som I kan tage med hjem. Bemærk at eventet henvender sig til børn fra 7 år
og kræver billet, som kan købes på billetto.dk
Hvornår? 14. april, 28. april, 12. maj mfl.
www:bornibyen.dk/places/botanisk-have