Maldiverne Rangali Island er beliggende i Maldivernes bedste dykker-område.
Det stilfulde resort er spredt over to øer, som er forbundet med en 500 meter lang bro. Resortet tilbyder 50 romantiske vandvillaer, 79 moderne strandvillaer og 21 fantastiske spa-villaer med private behandlingsrum.
Hver villa er bygget i et bemærkelsesværdig arkitektonisk design, hvor det indendørs miljø er integreret med de enestående udendørs arealer. I hver villa er der en udendørs badepavillon med et dybt nedsænket bad, som kan omdannes til et luksuriøst og velduftende “bade-ritual” med lys, blomster, champagne og essentielle olier. I alle villaer er der en uovertruffen udsigt over Det Indiske Ocean og med kun få skridt ned af villaernes private badetrapper kan I nemt glide ned i det bløde, klare hav.
Paradis for spa-aficionados
Der er kun én ting man skal på resortet Conrad Malclives Rangali Island på Maldiverne. Det er at slappe af fra det øjeblik man checker ind. Her er der garanti for, at hverdagens travlhed forsvinder bag én. Herfra er det eneste punkt på dagens to-do bare at “være til” og nyde hvert minut af en helt unik ferieoplevelse omgivet af luksuriøst design, spa-og fitnessoplevelser og et endeløst turkisblåt hav flankeret af rene, hvide palmestrande.
Conrad Maldives Rangali Island er helt særligt sted,
og det er derfor heller ikke overraskende, at resortet er blevet præmieret med mange internationale prisuddelinger for eksempel Traveler Reader’s Choice Award, Grand Excellence Award, World Travel Award og Indian Ocean’s Leading Hotel Award.
Til bords med havets beboere
At spise under havet, er det muligt? Ja, på Conrad Maldiverne Rangali Island er en af resortets 12 restauranter beliggende 5 meter under havoverfladen. Man sidder i en glastunnel og har fri udsigt til det farvestrålende undervandsliv alt imens man nyder den skønneste gourmetmenu. Resortets andre kulinariske muligheder byder blandt andet på middage i solnedgangen direkte på stranden, hyggelig stemning med “køkkenshow-buffet” under palmerne eller “adults-only”-stemning på en mondæn restaurant, der serverer guddommelige cocktails.
Discovery Travel · Hellerupvej 51C · Hellerup · 39 62 61 61
http://discoverytravel.dk