Restauranten, der åbnede i januar i år, er tænkt som et enkelt og autentisk spisested for østerbroerne. Her er plads til alle, og det er et meget familievenligt sted samtidig med, at indretningen er lækker og moderne, menukortet fristende, mens baren bare er hammer indbydende. Storehouse Copenhagens indretning er kendetegnet ved, at man kan være der på forskellige måder. I lokalet er der blandt andet sofaer, højborde og caféborde, og de forskellige setups er med til at give stedet et varieret og dynamisk udtryk. Hvis man er til cool afslapning, slår man sig ned i sofaen, mens man spiser ved højbordene, hvis humøret er til nærværende og social delemad med andre.
Rummet skabt til events
Den varierede indretning betyder, at man kan lave mange slags events i restauranten, fortæller konference- og eventmanager Andreas Bjerring: ”Vi har ofte arrangementer med musik, bloggerevents, vinsmagninger eller lignende. Restauranten er som skabt til en bred vifte af events. Det er tænkt ind fra start af, at der skal være et godt lydniveau og en god akustik, så selv om folk taler højt, er her absolut til at være rent lydmæssigt.
Det er generelt behagelige lokaler med moderne, flotte træmøbler, effektiv belysning, masser af grønt, fotografier på væggene og et stort lysindfald fra vinduerne.” At designet er noget særligt, skyldes prisbelønnede engelske B3 Design London, som er en international anerkendt designvirksomhed, der har masser af opgaver i hjemlandet og i hele Europa. De har formået at skabe en nutidig bistrostemning, som nærmest omfavner folk, så det er rart og hyggeligt. Det er en indretning, der opfordrer til, at man bruger stedet og slapper helt af.
Delemad stimulerer samtalen
Rent madmæssigt kan Storehouse Copenhagen blandt andet tilbyde dele-retter, hvor gæster får 3-5 retter og spiser sammen ved højbordet. Det er ikke tapaz, men små lækre retter, hvor der indgår fisk, skaldyr, kylling, grøntsager med mere. Det er naturligvis også muligt at få en hjemmelavet burger eller en god steak. Menukortet har noget for enhver smag. ”Når vi serverer dele-retter ved højborde, stimuleres samtalen, og det bliver en superhyggelig og nærmest hjemlig oplevelse. Vi ser meget ofte, at vore gæster går grinende herfra,” siger Andreas Bjerring.
Mix din egen gin & tonic
Baren er garant for en positiv og sjov oplevelse. Her arrangeres ofte små arrangementer, der er med til at bringe smilet frem på gæsterne. ”Vi afholder hver uge fredagsbar for vore naboer på Amerika Plads, og om aftenen kan vi lave lækre cocktails til middagsgæster. Flere gange om ugen koger vor restaurantchef sirup, så vi kan servere drinks med sirup, som ikke findes magen til andre steder. Vi har stærk fokus på gin & tonic i alle afskygninger, med mange forskellige gins og tonics, samt en række krydderier, som vores gæster kan bruge til at skabe deres helt personlige drink. Vi udlodder ofte præmie til månedens bedste gin & tonic,” oplyser Andreas Bjerring.
Noget for familierne
Storehouse Copenhagen mener det seriøst, når de siger, de gerne vil være noget for de lokale og forkæle børnefamilierne. Der er nemlig familievenligt i restauranten, som er et oplagt sted at besøge, når man eksempelvis har besøgt Den lille havfrue eller andre spændende steder i nærheden.
”Børn er meget velkomne i restauranten, og vi laver flere events, hvor selv helt små børn kan være med. Der er julearrangementer, fastelavn og live jazz med underholdning for børn i forbindelse med vinterjazzfestivalen. Og hvis man har en god ide til noget, der appellerer til børn og forældre, vil vi rigtig gerne være med til det,” fortæller Andreas Bjerring.
Storehouse Copenhagen · Amerika Plads 7 · tlf. 39 69 10 00 · www. facebook.com/ · StorehouseCopenhagen