Sprøde hvidløgsbrød med cremet gedeost, tomat & basilikum

Af Susanne

Cremet gedeost rørt med basilikumolivenolie, friske, marinerede tomater og en let krydret tomat delice er hemmeligheden bag disse nemme hvidløgsbrød, der er et hit hos både små og store.

Den perfekte lille snack til frokostbordet eller til en skøn tapas.

DET SKAL DU BRUGE TIL 4 PERS.
●  3 modne tomater
●  200 g frisk, cremet gedeost (spørg din lokale ostehandler eller brug fx gedefriskost naturel fra Soignon, der kan fås i mange velassorterede supermarkeder)
●  4 skiver godt rugbrød/surdejsbrød
●  75 g smør
●  4-5 spsk basilikumolivenolie (fås hos Oliviers & Co)
●  4 spsk tomat delice med Piment d’Espelette (fås hos Oliviers & Co)
●  7-8 friske basilikumblade
●  1-2 fed hvidløg
●  Flagesalt og peber

SÅDAN GØR DU
Skær brødet i skiver på 1 cm. Udstik brødet med små runde kageforme i den ønskede størrelse, og rist dem på en pande med lidt olivenolie. Hvis du ikke har små runde kageforme, kan du skære brødene til i ønsket form.
Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem på et fad. Hæld basilikumolie på
og drys med flagesalt og peber. Lad dem marinere ved stuetemperatur.

Rør den friske gedeost op med ca. 2 spsk basilikumolie med en gaffel i
en skål til konsistensen er let og luftig.

Lad de ristede brød køle lidt af, og gnid dem med hvidløgsfed.

Smør et godt lag af den cremede gedeost rørt med basilikumolie på brødet, ca. 1 cm.

Smør derefter et tyndt lag tomat delice og så et ekstra tyndt lag af
den cremede gedeost med basilikumolie på igen.

Afslut med 2 skiver marineret tomat, friske basilikumblade, basilikumolie
på toppen og drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.

Servér og nyd!


Inspiration, opskrifter og olivenolie
Oliviers & Co – Gl. Kongevej 85
www.oliviersogco.dk

Related Articles