Rødder vil have os til at mødes over maden

Af Susanne

Mad kan mere end bare gøre os mæt. Det kan være med til at danne fællesskaber. Det mener Esben Grundtvig, der står bag madkonceptet Rødder. De har netop lanceret “Rødders Bord” – en række uformelle langbordsmiddage, hvor maden serveres family style – hvilket betyder, at retterne serveres på delefade ved bordet.

Esben fortæller at første middag i det nye år, bliver den 22. januar i restaurant Metiers lokaler på Blegdamsvej 20.

“Når du sidder til en langbordsmiddag, er der mulighed for at møde mennesker, du ellers ikke ville møde. Det er en lille ting, at det er deleretter, men det gør det mindre stift, og når man samles om god mad og vin, har man paraderne nede. Man kommer hinanden ved på en anden måde og det tror jeg,

at der er behov for på et helt samfundsmæssigt plan. Folk vil faktisk gerne have noget at samles om, og måltidet er et godt sted at begynde,” siger Esben Grundtvig fra Rødder, der har arrangeret pop-up restauranter og madevents siden 2010.

Gør noget godt for dig selv og miljøet

Planen er, at Rødders Bord skal være et tilbagevendende koncept og allerede 4. december kan man igen nyde et godt måltid mad til en god pris. Maden der serveres, tager udgangspunkt i de gamle madtraditioner, der inkluderer simreretter, braiseringer, fermenteringer og syltede og saltede lækkerier.

Rødder tilbyder også catering og kan også levere en nytårsmenu. De står jævnligt bag events og pop-op arrangementer. I alt hvad de laver er der fokus på at bruge lokale, bæredygtige råvarer fra små producenter. “Det betyder meget for os at kende leverandøren og vide, hvor råvaren kommer fra og være sikker på, at smagen er helt i top. Hvis man spiser hos Rødder, kan man være sikker på, at maden er lavet af gode lokale råvarer med fokus på bæredygtighed økologi. Rødder er for dem, der går op i miljø, klima og kvalitet.” siger Esben Grundtvig.


Rødder · Blegdamsvej 70 · 2100 kbh Ø · Tlf: 60 17 50 66 · rodder.dk · Instagram: roddercph

Related Articles