Ordentlighed og høj professionalisme

Af Susanne

Valdal Advokatfirma P/S på Svanemøllevej 25 er en familievirksomhed, der gennem snart 90 år har haft fokus på ordentlighed og høj faglighed og som med et nyligt generationsskifte er rustet til at kigge ind i fremtiden. De yder rådgivning indenfor juridiske og administrative områder og administrerer bl.a. mange ejendomme i København.   

Valdal Advokatfirma er hvad man kalder en ægte familievirksomhed, som blev grundlagt 15/10-1937 af landsretssagfører Lars Valdal og hans hustru, Gunhild Valdal, der kom med i firmaet 2½ måned senere. Hun var på kontoret i så mange år, at hun i det nye årtusinde kunne fejre sit 70 års-jubilæum! 

I 1973 overtog Niels E. Valdal firmaet, og da han døde i efteråret 2024, trådte Lars Valdals barnebarn og Niels E. Valdals nevø, Kresten M. Valdal, til som direktør. 

Valdal Advokatfirma har kontor på Svanemøllevej og har i alle 88 år holdt til på Østerbro. De skulle i sin tid tilbage i 1930’erne være det første advokatfirma, der etablerede sig uden for voldene i København. Når Lars Valdal dengang skulle holde møder med andre advokater, måtte han cykle inden for voldene, da advokaterne ikke ønskede at tage ud på landet uden for voldene. I dag ligger næsten alle større advokatfirmaer i København uden for voldene. Der er sket meget de seneste 88 år, men ét forhold har ikke ændret sig for Valdal Advokatfirma, fortæller Kresten M. Valdal.    

Den røde tråd

”Lige siden starten i 1937 har Valdal Advokatfirma stået for ordentlighed og et ønske om at være yderst professionelle i alt, hvad vi gør og laver. Det var pejlemærket for min farfar og gælder også for version 3.0 med mig som direktør. Så selvom verden forandrer sig og tingene skifter, er den røde tråd i vores virke både i forhold til hinanden internt i huset og vores kunder, ordentlighed og høj faglighed. Det tror vi på, er den vej, man skal fortsætte med, hvis man vil være en relevant spiller inden for de områder, vi som advokatfirma beskæftiger os med,” siger Kresten M. Valdal og forklarer, at han også oplever, at medarbejderne er glade for firmaets kulturelle værdier. Han mener, at ved at lægge vægt på de ting, rammer firmaet de tendenser, der er oppe i tiden. De var også oppe tiden i 1937, og det skyldes ganske enkelt, at det er tidløse og evigtgyldige værdier.   

Positiv tilvækst af kunder

Valdal Advokatfirma P/S administrerer mange ejendomme på bl.a. Østerbro, og de oplever en positiv tilvækst af kunder. Ejendomsadministration er en vigtig del af Valdal Advokatfirma P/S, som består af 35 medarbejdere. Derudover beskæftiger de sig også med dødsboer, arveret, fonde m.m. 

”Når vi står som administrator af en ejendom, oplever vores kunder stor effektivisering, gennemsigtighed og produktivitet i vores samarbejde. Da vi samtidig er et advokathus, er juraen en vigtig medspiller i den råd-givning, vi yder. Vi betoner meget at have fokus på at lave de rigtige juridiske løsninger og iagttage at foreningsretten overholdes. Uanset hvad, møder vi altid vores kunder i øjenhøjde, og der er en rigtig god dialog mellem vores medarbejdere og kunder. Den gode ejendomsadministrator vil altid gerne hjælpe med at løse de udfordringer, den enkelte kunde oplever,” siger Kresten M. Valdal. 

Tryg ved rådgivning

Man kan derfor altid føle sig tryg ved, at den rådgivning, de giver, er i orden. Somme tider oplever Valdal Advokatfirma P/S, at de må fortælle en kunde, at den løsning, de ønsker, ikke er den rigtige juridiske løsning, og at den derfor ikke kan lade sig gøre. Så er der måske nogen, der ikke er tilfredse med den rådgivning, men firmaet kan ikke, som Kresten M. Valdal formulerer det, gå på kompromis med sin faglighed. 

”Det er som oftest meget nemmere at springe over, hvor gærdet er lavest, men i sidste ende er det jo ikke den rigtige løsning,” understreger han. At det er den korrekte vej at gå, illustreres godt af, at, at Valdal Advokatfirma P/S den dag i dag stadig har en del kunder, der går helt tilbage til Kresten M. Valdals farfars tid.

Kigger ind i fremtiden Med Kresten M. Valdals indtræden som direktør og endnu et generationsskifte i Valdal Advokatfirma, kigger de aktivt ind i fremtiden og de muligheder, som den tilbyder, fortæller han: ”Vi vil stadig være en væsentlig aktør på Østerbro, og samtidig udvikle vores forretning i forhold til, hvordan verden ændrer sig. Vi har ambitioner om at konstant udvikle os, så vi er rustet til den nye virkelighed. Det er ikke et mål i sig selv at blive en større virksomhed, men det er et mål, at vi er dygtige til det, vi laver,” siger Kresten M. Valdal. 

Valdal Advokatfirma P/S · Svanemøllevej 25 ·Tlf. 35 38 50 00 · www.valdal.com

Related Articles