Gammel som ny arkitektur, industribygninger og kulturinstitutioner ligger side om side langs kajakanterne i Københavns Havn. For en sejltur gennem Københavns Havn er også en tidsrejse gennem hovedstadens historie og udvikling, og hvert år anløber mere end 2.200 gæstesejlere havnen for at opleve hovedstaden fra vandsiden. Byen København er vokset op omkring sin strategiske placering ved vandet, hvor der var gode betingelser for fiskeri og handel, og havnen har i mere end 1000 år været en livsnerve for byens udvikling. Uanfægtet om det var udviklingen som handelsby, industriby eller som i dag, hvor hovedstaden på internationalt plan betragtes som en af verdens mest ”liveable cities”, har havnen altid været en vigtig del af fortællingen. En tur gennem hovedstaden af den blå vandvej byder derfor også på et indblik i Københavns udvikling og historie. Man kommer forbi de mange historiske og betydningsfulde bygninger som Christiansborg, Børsen og Amalienborg, der ligger side om side med ny, markant arkitektur i form af f.eks. Operaen, Den sorte diamant og BLOX. Man kommer også under broerne, der krydser vandet og bliver flere og flere, og helt tæt på de gamle industribygninger som f.eks. kraftvarmeværket, Svanemølleværket eller renoverede pakhuse og siloer i Nordhavn. I dag er havnen et blåt, rekreativt byrum, hvor man samles om et væld af aktiviteter, men det er ikke mere end 18 år siden, at det første havnebad i havnen ved Islands brygge åbnede og udviklingen af den havn, vi kender i dag, for alvor tog fart.
Fra industrihavn til blåt byrum
Fra midten af 1800-tallet og frem til 1970’erne udviklede industrien sig i hele København, og fabrikker og pakhuse blev rejst langs havnen. Omkring 1970 var der intet mindre end 4.000 havnearbejdere i København. En beboer fra Islands Brygge har fortalt, at det føltes som at bo i bjergene, når der blev losset sten og grus på Bryggen, fordi det lød som lavineskred, og støvgenerne kunne mærkes i øjne, næse og hals. Efter 1970 begyndte industrien så småt at flytte ud af havnen. Vejnettet var under udbygning, og mere og mere af den regionale og nationale varetransport flyttede over i lastbilerne. Samtidig voksede den internationale trafik med containerskib-ene, og stillede nye krav til vanddybder. Det betød, at erhvervshavnen i København i 1980’erne flyttede nordpå og ud af Sydhavn og inderhavnen til Nordhavn og Prøvestenen. Det efterlod de gamle kajstrækninger og pakhuse tomme og overflødige. I stedet gav det plads til en ny æra, for på de udtømte kajstrækninger blev der bygget boliger, rekreative områder og erhvervsdomiciler.
Samtidig betød udflytningen af industrien, og en stor renovering af kloaksystemet i København, at vandet i havnen ikke længere blev udsat for forurening, men blev rent nok til at vi i dag kan bade i det. Bylivet var flyttet til havnen. Industrien tog endnu et skridt ud af byen, da Nordhavn åbnede for offentligheden i 2014, og der igen blev fyldt med liv på vand og på land i det gamle industri- og toldområde.
Snart flytter den nuværende erhvervshavn med containerterminal og kraner, når Levantkaj i Nordhavn skal udvikles til et nyt, bæredygtigt bykvarter, og endnu et havneområde kommer københavnerne til glæde.
Fra industrihavn til rekreativ havn
1954: Den sidste badeanstalt i Københavns havn lukker. Vandet er for forurenet til, at man kan bade i det.
1983-1984: Den første del af Havneparken på Islands brygge blev til. Der var tale om de 10.000 m2, der ligger tættest på Langebro.
Midt ’80erne: Erhvervshavnen flyttede ud af Sydhavn og inderhavnen og blev samlet i Nordhavn og på Prøvestenen. Den moderne havnedrift med færre folk og højteknologiske maskiner samt de store containerskibe, der kræver store vanddybder, gjorde gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige, men gjorde i stedet plads til rekreative områder, boliger og erhverv og skabte grundlaget for de nye bydele.
1991: Sojakagefabrikken lukker og bliver sidenhen omdannet til boliger. Det var én af de sidste fungerende fabrikker, der var tilbage i havnen.
2002: Havnebadet ved Islands Brygge med sit ikoniske rød/hvide tårn åbner, og for første gang i knap 50 år bliver havnen brugt af badende. Den årlige tradition Kulturhavn afholdes for første gang.
2006: Bryggebroen, der forbinder Islands Brygge og Kalvebod Brygge, åbnede I 2014 blev den forlænget med cykelslangen.
2015: Et nyt havnereglement åbner for, at der kan anlægges ubemandede badezoner, og i dag er der fem badezoner foruden de tre bemandede havnebade. Det nye havnereglement betyder også, at lystfiskerne fra den ene dag til den anden får udvidet arealerne, hvor man kan fiske med stang med 30 km nye kajstrækninger – fra ca. 7 km. til 37 km.
LÆG TIL SOM GÆSTESEJLER I KØBENHAVNS HAVN
- Nyhavn
- Ofelia Plads
- Amaliehaven
- Søndre Frihavn · Lystbådehav (Læs mere på: byoghavn.dk/havnen/gaestesejlere/)
- Svanemøllehavnen: 39 20 22 21
- Margretheholms havn: 32 57 57 78
- Langelinie lystbådehavn: 27 44 75 45
- Wilders Plads Marina: 32 57 37 72
- Trangraven Marina: 41 12 77 44
- Kalkbrænderihavnen: 53 81 70 11
VIDSTE DU AT… Der hvert år er 2.200 sejlbåde, der gæster Københavns Havn. Der er 4.500 pladser til sejl- og motor både og 60 pladser til husbåde fordelt langs kajkanterne.
Overnat i din båd Mellem den 1. april og 30. sept. kan man overnatte på sit lystfartøj i weekender og kortere perioder uden at have en særlig tilladelse.
By & Havn · Nordre Toldbod 7 · 1259 København K
Tlf. 33 76 98 00 · www.byoghavn.dk