Hos os, i City Hearts, er vi vilde med iværksættere og vil altid gerne slå et slag for gode ideer og passionerede mennesker. Vi har mærket på egen krop og sind, hvor meget det kræver at bygge noget op fra starten, så stor respekt herfra og et kæmpe held og lykke med projektet. Denne lille artikel er altså dedikeret til en sej iværksætter, der netop er startet sin rejse.
Østerbros nye yogastudie, Ascend Studio,
er ikke startet af hvem som helst. Kvinden bag er nemlig en vaskeægte power lady, der med sine mange års yoga-erfaring nu har kastet sig over et iværksættereventyr. Og vi kan ikke andet end at klappe i hænderne.
Kvinden bag Østerbros nye smidige perle er Cille Bjørck, 33 år og bosat på Nørrebro – en igangsætter med mange jern i ilden. Udover at være uddannet yogainstruktør er Cille også uddannet skuespiller og model. Men yogaen har været en del af Cilles liv, siden hun var 14 år. Selvom hun har været rundt om mange forskellige sportsgrene, er hun altid vendt tilbage til yogaen.
”Det er ikke kun en sund og god motionsform, men også et afbræk for mit sind. Min overordnede livskvalitet øges gevaldigt ved daglig praksis af yoga, Der indeholder alt fra hårde og sveddryppende timer til yin og meditation. Yoga er uundværligt for mig, det er min livsstil.” Siger Cille om sit forhold til yoga. Filosofien bag Ascend Studio er at opløfte sig selv, som ordet betyder. Det handler om at løfte humøret, kroppen og sjælen og ikke blot fysisk men lige så vel mentalt. Vi skal ophøje os til et positivt mindset, for så kan vi klare mere, end vi tror. Her skal være rum for ro og balance samt styrke og smidighed.
Ascend Studio er ikke bare endnu et yogastudie. Det er et samlingspunkt hvor krop og sjæl er i centrum. Her kan man mødes med sine venner
før og efter yoga og gøre nye bekendtskaber. Du kan låne spil og nyde sunde forfriskninger i den lille café. Og det er langt fra kun forbeholdt
de yogadyrkende. Du er også velkommen til at sidde med din laptop og arbejde i cafeen. Den bedste måde at beskrive dette nye yogastudie
er yoga i øjenhøjde. Vi skal acceptere, at vi alle er forskellige og derved reagerer forskelligt på påvirkningen af kroppen.
Dørene åbner til september på Strandboulevarden 75. Tøv ikke med at gøre noget godt for dig selv – meld dig på et af de mange hold www.ascendstudio.dk