Nudelsuppe med Soba nudler

Af Susanne

En skål dampende nudelsuppe er så dejlig at varme sig ved i de køligere måneder. Her får du vores nemme opskrift med champignon, sprøde grøntsager og de delikate japanske Soba boghvedenudler, der giver en dejlig nøddeagtig smag. Så simpelt og godt.

Det skal du bruge (4-6 pers)

● 500 g Soba boghvedenudler
●  1 løg i tynde både
●  1 fed hvidløg, presset
●  8 champignon i skiver
●  4 porrer, skåret i mundrette stykker
●  Frisk ingefær, 4-5 cm, finthakket
●  1 grøntsagsbouillonterning
●  1,5 L kogende vand
●  La Classique ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co
●  Soya sauce med sort hvidløg fra Oliviers & Co
●  Pink grapefrugt eddike fra Oliviers & Co

Sådan gør du

Rengør grøntsagerne grundigt og gør dem klar: skær porrer i mundrette stykker, ca 3 cm, skær løget i tynde både, champignoner i fine skiver, hak frisk ingefær fint og pres et fed hvidløg.

Sæt en gryde over på medium varme og varm 2 spsk olivenolie op – tilsæt grøntsagerne og steg til de er let brunede, ca 5 minutter.

Tilsæt derefter en bouillonterning og 1,5 L kogende vand og bring gryden i kog. Tilsæt boghvedenudlerne og kog i yderligere 5 minutter.

Bland 1 spsk olivenolie, 2 spsk soya sauce med sort hvidløg og 1 spsk pink grapefrugt eddike i en lille skål. Tilsæt til gryden og smag til, hvis nødvendigt.

Bon appétit!

Soya med sort hvidløg

Hemmeligheden bag en god nudelsuppe ligger i tilsmagningen. Brug opskriften på soya-marinaden til alle dine asiatiske retter – den tilføjer umami, salt, sødme og syrlighed, og olivenoliens sunde umættede fedtstoffer gør retterne dejligt mættende.


Find flere lækre opskrifter hos Oliviers & Co · Gl. Kongevej 85 · 1850 Frb. · TorvehallerneKBH · www.oliviersogco.dk

Related Articles