Legendarisk akvavit perfekt til jul og hverdag

Af Susanne

Julen er traditionernes højtid, og hvad er mere traditionelt og samlende end at servere en LINIE Aquavit til den gode julemad? Den norske akvavit med den runde og fadlagrede smag har en fantastisk historie, der går helt tilbage til 1805, og som danner baggrund for den unikke smag, der er den perfekte ledsager til det nordiske julebord. Eller som ingrediens i cocktails og drinks samt som tilsætning i mad. 

LINIE Aquavit er den ældste akvavit i verden ud fra produktionshistorien. Det helt særlige ved akvavitten er, at dens unikke smag blev skabt ved lidt af en tilfældighed. I 1805 sejlede den norske handelsfamilie Lysholm til Ostindien – som vi i dag kender som Indonesien – med et ønske om at sælge fem fade med akvavitten. Dengang fadlagrede man ikke akvavit i Norge, men for at spiritussen kunne holde til den lange transport, blev den lagret i sherry egefade. I Ostindien var der desværre ikke den store interesse for produktet, så Lysholm-familien blev nødt til at sejle tilbage over ækvator til Oslo med akvavitten. Og det var, da man åbnede tønderne igen, at man opdagede, hvad lagringen på sherryfadene havde gjort af gode ting for akvavitten. 

“Det er derfor, vi kender LINIE Aquavit som den lettere tilgængelige akvavit med den rundere smag,” fortæller Martin Flintager fra Anora, der står for LINIE Aquavit herhjemme. Han fortsætter:

“Mange tror, at vi for længst er stoppet med at transportere LINIE Aquavit hen over ækvator to gange, men det har vi faktisk gjort i mere end 200 år. Nu er det bare som del af en anden last, hvor vi samarbejder med det norske shippingfirma Wilhelmsen. Når de alligevel sejler på sine ture, er vi med i form af et par containere med fade på dækket. Det skyldes, at sejlturen giver noget andet end blot at lade fadene ligge på et mørkt lager. De skiftende temperaturer og bølgegangen undervejs og sherryfadene gør virkelig meget for smagen. Den bliver mere rund og blød, hvilket appellerer til rigtig mange mennesker i nutiden,” påpeger Martin Flintager. 

Passer perfekt til julemaden

Ved højtider som jul og påske er en god frokost højt værdsat, når familier og venner samles for at hygge sig sammen. Her er en sammensætning af mad og LINIE Aquavit en god del af den skandinaviske tradition. 

“Selv dem, som normalt ikke er så meget til akvavit, synes ikke, at det er en rigtig jul uden en god akvavit på bordet. LINIE Aquavit er en fantastisk smagsforstærker til det danske julebord. Mange af de smage, man kan trække ud af for eksempel en sildemad, laks, skaldyr eller kødretter, er faktisk bedre, hvis man husker at nippe til sin akvavit. Vi skal væk fra, at man drikker sig halvfuld i akvavit og i stedet drikke den stille og roligt. Ikke noget med at bunde et fyldt glas, men i stedet smage på de gode varer i små doser,” betoner Martin Flintager. Når man er samlet som familie eller med venner omkring julebordet, er en god skål en markant del af det at drikke LINIE Aquavit. Det bør være en skål, hvor man hilser fint på hinanden på samme måde, som når man skåler i vin, understreger Martin Flintager: 

“Det giver mulighed for, at man kan se hinanden i øjnene og være nærværende. Det gør, at sammenkomsten får lidt mere betydning og bliver mere hyggelig.” 

Eksklusiv juleudgave 

Skal det være ekstra lækkert, findes der også en speciel juleudgave af LINIE Aquavit. Den er taget fra det bedste af den normale LINIE Aquavits fadlager og kommer i et relativt begrænset oplag på 20.000 flasker globalt set. Det er ikke meget, så hvis man ønsker at sikre sig den eksklusive flaske, skal man være hurtigt ude. 

“Det er en treårs fadmodnet flaske med krydderurter og krydderier, der komplimenterer den danske julemad på bedste vis. Den har en smagsrigdom, man ikke finder andre steder,” understreger Martin Flintager. 

Brug LINIE Aquavit til cocktails og mad

Cocktails eller mixed drinks er uhyre populære i disse år, og her er LINIE Aquavit oplagt som en ingrediens, der giver den optimale smagsoplevelse. Hvis man for eksempel blander en LINIE Aquavit med ginger ale og lidt lime eller som del af en Negroni, får man en smagfuld og balanceret drink. “Man har måske en halvfyldt flaske stående efter julemaden, og så er det oplagt at bruge akvavitten som del af en cocktail eller lignende. Eller måske i gløggen. Gløgg med lidt akvavit i smager drøngodt,” siger Martin Flintager. Men også i maden kan en LINIE Aquavit bruges på en god måde, fortæller han. 

“Vi har et samarbejde med kokken Stefan Svane, som mange måske kender fra TV2’s Go’ morgen Danmark. Han laver retter med LINIE Aquavit, som kan inspirere mange til at bruge den som en del af maden på en anderledes og lækker måde. Den fungerer som smagsforstærker og kan med fordel serveres til en lang række retter, da den skaber god balance og harmoni. Der er et helt univers omkring, at man kan bruge akvavit direkte i madlavningen, som ligger fint i forlængelse af foodparring. Så der er virkelig mange gode måder at bruge sin LINIE Aquavit på,” konkluderer Martin Flintager.

www.linie.com


Anora · Læs mere på LINIE.com · Eller følg os på Facebook og Instagram

Related Articles