Kreative tilbudtil psykisk sårbare

Af Susanne

Skolen for Skabertrang er en aftenskole med primært kreative undervisningstilbud i København til mennesker med psykisk sårbarhed.Skolen for Skabertrang er en aftenskole med primært kreative undervisningstilbud i København til mennesker med psykisk sårbarhed.

Skolen for Skabertrang arrangerer undervisning for mennesker, som er psykisk sårbare. Dens formål er at tilbyde undervisning, fællesskabsaktiviteter og kunstneriske projekter, der opleves relevante og meningsfyldte. 

Undervisningen foregår i individuelt tilpasset læringsmiljøer i små fællesskaber af kompetente undervisere, der har erfaring med målgruppen. Underviserne er selv udøvende kunstnere, og de brænder for både deres faglighed og kursisternes trivsel og recovery. 

Kurserne er en bred vifte af kreativ undervisning i skrivekunst, keramik, fotografi, billedkunst, musik, håndarbejde og natur. Man kan også følge kurset ‚Føler du systemstress?‛ med fokus på forløb i jobcentre og kommuner under vejledning af en socialrådgiver.

Kreativt værksted

Skabertrangs kreative værksted og fællesskab er gratis og tilbyder plads til kreativ udfoldelse. Det kreative værksted er faciliteret af to professionelle kunstnere med en tværkunstnerisk tilgang med projektet Kunst på Tværs med Skolen for Skabertrangs kunstnere og undervisere. 

„Det betyder rigtigt meget at være i et afslappet fælles-skab, hvor der både er plads til at være super produktiv og kreativ, men også bare til at være i. Det betyder generelt rigtigt meget at være i fællesskaber for psykisk sårbare, da det skaber et frirum, hvor der er plads til sårbarheden, uden at den behøver at være i centrum,‟ siger deltager i Skabertrangs kreative værksted.

Små trygge hold med plads til forskellighed

 Holdene på Skolen for Skabertrang tilrettelægges som små hold på fem til otte kursister og tager derfor hensyn til kursisterne. Der er en høj grad af ro og tryghed på holdene, og underviserne har mulighed for at være opmærksomme på de enkelte kursisters dagsform
og tilpasse undervisningen. 

“Når jeg maler og skriver sammen med de andre kursister, glemmer jeg tiden og føler en glæde og et flow, som jeg ellers har haft svært ved at føle, siden jeg fik det dårligt. Når jeg er på skolen, kan jeg både tale med andre om mine udfordringer uden at blive set skævt til og om det, vi har en fælles passion for. 

Det, at vi alle skaber noget sammen og fordyber os i kreative processer, giver et stærkt fællesskab og en følelse af håb og mening i livet,” siger kursist på tegne-malehold og skrivehold.

Psykisk sårbarhed kan ramme alle

 Psykisk sårbarhed kan ramme alle, hvis vi udsættes for belastninger. Det er ikke nødvendigt at have en diagnose for at være kursist på Skolen for Skabertrang. Nogle føler stress og udbrændthed, og andre har diagnoser som depression, angst, bipolar lidelse, senfølger, PTSD, somatisk sygdom. 

“Fælles for vores kursister er, at de har behov for undervisning på små hold, og har lyst til at prøve at fordybe sig i et af skolens tilbud samt samarbejde med andre, som har forskellige former for psykisk sårbarhed,” fortæller Henriette Lykke, leder af Skolen for Skabertrang. 

Et andet formål med skolen er at være en synlig medspiller i debatten i psykiatrien omkring brugen af kreativitet og kunst, som udtryk og i recovery-processerbl.a. ved at sprede målgruppens kunst og livshistorier ud i offentligheden.

Skolen for Skabertrang fik sit nye navn i august 2024. Indtil da hed skolen Aftenskolen i Fountain House og lå i Fountain Houses lokaler på Ydre Østerbro og har eksisteret i 32 år. Skolen tilbyder undervisning til mennesker, som er psykisk sårbare eller har en psykisk lidelse. Skolen for Skabertrang har til huse i Willemoesgade 16 på Indre Østerbro, i Kulturstationen Vanløse, Kildevæld Kulturcenter og i Kulturhus Indre By. 

Læs mere på skolens hjemmeside: www.skolenforskabertrang.dk eller følg dem
på de sociale medier, Facebook, Instagram og LinkedIn.


Skolen for Skabertrang · Willemoesgade 16 · 2100 København Ø  · Tlf. 42 21 34 78 · www.skolenforskabertrang.dk

Related Articles