Helenekilde

Ih, du milde Skønne Helenekilde

Af Susanne

I en hverdag fyldt med stress og jag er det rart at kunne overgive sig til afslapningens rus, og lytte til havets milde brus. Helenekilde Badehotel ligger i naturskønne omgivelser i Tisvildeleje med havet som nabo, kun 45 min. kørsel fra København.

Badehotellet har sin helt egen historie. Helenekilde blev oprindeligt tænkt som et privat hjem. Det blev bygget som sommerhus af byggematadoren Hr. Grüner, som forærede det smukke hus til sin hustru i 1896. Allerede efter få år blev det i 1904 konverteret til sommer- og badepensionat og fik navnet Helenekilde Badehotel. Hotellet består af 28 lækre, smagfuldt indrettede, hyggelige værelser.

I kan være alt fra 2-32 personer til en konference eller leje hele hotellet for 80 personer. Alle konferencer foregår i private lokaler, der er klargjort ved ankomst.

Lokalerne inkluderer bordopdækning, notesblokke med kuglepenne, projektor med adapter, clicker, whiteboard, lærred, tuscher, post-its, samt vand og frugt. Diverse kontorartikler kan lånes af hotellet.

Derudover er der trådløst internet i hele huset. Man kan naturligvis leje sig ind både en halv dag, eller en hel dag med en enkelt overnatning eller mere, og hvem vil ikke gerne blive hængende lidt længere med den smukke havudsigt, de hyggelige og hjemlige omgivelser, og nyde den helt specielle afslappende atmosfære, der er i huset.

Det er balsam for sjælen. For ikke at nævne maden…

Ved årsskiftet blev ledelsen af badehotellet overdraget til Adam Engel og Lærke Hentze, som er det nye værtspar, der tager imod dig med åbne arme – og byder dig ind i husets varme.

Adam, der blandt andet er kogebogsforfatter sørger, sammen med resten af køkkenet, for at du får serveret bæredygtig, økologisk mad af allerhøjeste klasse. Lærke, der oprindelig kommer fra Århus, kommer oprindeligt med en baggrund indenfor marketing og design, men kan snart fejre 10-års jubilæum hos Kølpin-familien.

Frokosten består af danske, klassiske retter, der vækker minder hos enhver. I de kommende lyse forårsmåneder er aftenmenuen en delikat 3-retters menu med mulighed for at tilkøbe snacks og en osteservering med Unika oste og Helenekildes egen kompot. Snyd endelig ikke jer selv for den skønne, hjemmebagte kage. Den kan passende nydes foran pejsen med udsigt over Kattegat. Undervejs i løbet af dagen er der selvfølgelig mulighed for at tilkøbe alverdens snacks, der er alt fra proteinbar til vitaminshot – alt sammen passer ind, når man har brug for en opkvikker. Morgenen efter, eller når I er ankommet, er der mulighed for at vågne op til en overdådig morgenmadsbord.

Stedet summer af god energi, og frem for alt ro i sjælen, og når der skal holdes fest holder badehotellet den gerne for dig, dine venner og familie. Det kan være alt fra julefrokost, bryllup, firmafest, fødselsdag – eller andre begivenheder, der skal fejres på bedste manér.

Mulighederne er mange – uanset om du kommer i venners lag eller firmaregi, så er I kommet det rette sted, hvis I søger et livgivende, og ikke mindst nærvært ophold.

I løbet af jeres ophold på badehotellet er der mulighed for at tilkøbe forskellige oplevelser som fx mountainbike, yoga, sauna i vandkanten, windsurfing, kitesurfing, SUP (Stand UP Paddle), vandreture, vinterbadning eller hvad med at begive jer ud på en tur, og plukke svampe? I kan også tage på en af gastro oplevelserne, der byder på alt fra Picnic- konference, jægergryde ved bålet eller snapsesmagning.

Der er masser af muligheder i de grønne, naturskønne omgivelser. Det er fantastisk at få pulsen op, og få rørt sig! Det giver overskud og velvære, og får os til at se tingene i
et nyt perspektiv – og så gør det ikke noget, at man samtidig har det sjovt.

Hvert ophold tilpasses naturligvis efter gæsternes individuelle ønsker – du kan altid ringe eller skrive til Helenekilde Badehotel, så finder I sammen den perfekte løsning, helt efter jeres behov.

Man har bare lyst til at komme tilbage til Helenekilde Badehotel. 

Tilbage til det, der føles som hjemme – tilbage til roen, til udsigten, til hyggen, den lækre mad, de smukke værelser, og de naturskønne grønne omgivelser. Helenekilde er bestemt en kilde…en kilde til inspiration, ro og samvær. En oplevelse for alle sanser.

Se priser og læs mere på: helenekilde.com/hotel


Helenekilde Badehotel
Strandvejen 25 · 3220 Tisvildeleje ·  Tlf. 48 70 70 01 · www.helenekilde.com

Related Articles