Havtasken er i sæson hele året, men smager allerbedst fra september til januar. Her får du en nem opskrift på en elegant forret eller let hovedret med grillet havtaske, krydret peberfrugt eller chorizo og grøn salat.
OPSKRIFT TIL 4 PERSONER
● 800 g havtaske, i stykker af ca 4×4 cm
● 250 g rød peberfrugt (til pescetarer) eller chorizo pølse, 16 skiver
● 1 skalotteløg, skåret i tynde strimler● 1 spsk smør, smeltet
● 2-4 spsk god ekstra jomfru olivenolie, fx La Classique fra Oliviers & Co
● 1-2 spsk grøn citronolivenolie fås hos Oliviers & Co)
● Kryddersalt til fisk (fås hos Oliviers & Co)
● Piment d’Espelette peber (fås hos Oliviers & Co)
● 4 grene frisk rosmarin, pillet og skyllet
● 100 g rucola, skyllet/slynget
● Salt og peber
SÅDAN GØR DU
Lav en marinade af smeltet smør, olivenolie og kryddersalt til fisk.
Hæld marinaden over havtaskestykkerne, og sæt på køl (gerne mindst 1 time).
Sæt ovnen på 120 grader varmluft.
Varm en grillpande op til medium varme og kom olivenolie på.
Steg skalotteløg og peberfrugt eller chorizo pølse med Piment d’Espelette peber på grillpanden i 3 min på høj varme, tag af panden og sæt i ovnen,
så det holder sig varmt.
Steg den marinerede fisk på medium varme i 3-4 min, til fisken er saftig
og mør.
Anret rucola på tallerkener med den grillede fisk, løg og peberfrugt/chorizo, evt. med rosmaringrene som ‘spyd’. Top med grøn citronolivenolie og salt
og peber.
Servér straks.
Bon appetit!
Piment d’Espelette er en helt særlig chilipeber med en kraftig aromatisk smag, med en mild styrke på kun 4000 på Scoville skalaen, der bruges til at måle styrken på chili. Du får altså masser af smag, men uden den brændende fornemmelse. Det er det eneste franske krydderi, der har opnået AOP certificering, den beskyttede fødevarebetegnelse vi ellers kender fra fx Champagne.
Vil du vide mere? Læs historien om Piment d’Espelette
– smagen af det franske Baskerland på www.oliviersogco.dk