Som en del af Åben Festival vil den kedelige mur på Østerbrogården kollegium blive udsmykket af kunstneren Jacoba Niepoort – og hun vil inddrage bydelens beboere i processen.
De titusindvis af mennesker, der hver dag kommer forbi Trianglen i bil, cykel, bus eller metro, får snart noget nyt at kigge på. Den anerkendte kunstner Jacoba Niepoort vil male et kæmpestort vægmaleri på gavlen, der vender ud mod den nye metro-station, og derved løfte hele Trianglens visuelle profil. Vi mødtes til en snak om kunst i det offentlige rum, som vi alle sammen skal dele.
33-årige Jacoba Niepoort er en dansk kunstner med internationalt udsyn. Hendes navn er hollandsk, hun har boet 12 år i USA og hun har en kandidat i international udvikling fra RUC. Hun har malet mure i så forskellige steder som Costa Rica og Canada, og nu er det blevet Østerbros tur. Det danske sommervejr er på tværs, så det regner selvfølgelig, da vi mødes foran hendes enorme lærred, hvor efeu-planter klatrer op af betonen. Dem vil Jacoba bruge aktivt.
”Jeg fjerner dem for at kunne male væggen,” siger hun og peger på de mange meter lange gevækster. ”Men bagefter er det meningen, at planterne skal få lov til at infiltrere værket. Måske vil mit maleri en dag være helt opslugt af naturen.”
Der er ikke særlig meget udendørs kunst i København – udover den ulovlige graffiti – og på Østerbro er der næsten ingenting. Så Jacoba glæder sig til at forskønne et stykke af bydelen, for når kunsten kommer ud i det offentlige rum, bliver den pludselig for alle.
”Det kan godt blive lidt indspist på gallerier eller museer, hvor det mest er kunstinteresserede, der mødes, men i byen bliver man konfronteret med det helt af sig selv,” siger hun. ”Jeg bliver så glad, når en far kommer og fortæller, at hverken han eller hans datter går på museum, men at hun elsker at kigge på et vægmaleri, jeg har lavet. Kunsten bliver mere demokratisk, når den er tilgængelig for alle.”
LOKAL FORANKRING
Som en del af den kunstneriske proces vil Jacoba Niepoort mødes med Nabo-Østerbro og deres lokale strikkeklub for at høre de ældre damers historier fra lokalområdet. Deres syn på verden vil hun holde op mod de unge beboere på kollegiet, og på den måde give både unge og gamle i lokalsamfundet en stemme. Det er en fast del af hendes kunstneriske virke.
”Hvis det er muligt, involverer jeg altid de lokale, der hvor jeg maler,” forklarer hun. ”Det giver mig mulighed for at forstå og føle mig forbundet til det pågældende miljø. Deres inputs bruger jeg som inspiration til det, der skal være på væggen – og det kan forandre mine ideer ret meget. Da jeg malede en tunnel i Helsingborg, endte jeg med et helt andet motiv efter en snak med de lokale, fordi nøgne kroppe ikke ræsonnerede så godt med det overvejende muslimske miljø, der boede der.”
Inddragelsen af de lokale handler ikke kun om inspiration. Det handler også om at være bevidst om, at det offentlige rum er vores alle sammens. Selvom kollegiet ejer væggen, skal vi andre glo på den cementgrå beton hver dag – ligesom vi nu skal vænne os til at kigge på Jacobas værk i stedet. Det skal nok vække mange forskellige følelser i folk, og sådan vil Jacoba også helst have det.
”Vi lever i en strømlinet verden, hvor alting skal gå så stærkt. Hvis jeg kan lave noget kunst, der får folk til at stoppe op og sætte gang i nogle tanker, så har jeg lavet noget af værdi.”
NØGNE KROPPE I ET NYT LYS
Der er mange mennesker, der rynker på næsen, når de ser kunst, der ikke er let at fordøje. Så hører man tit sætningen: Det ville jeg ikke have hængende derhjemme. Men ifølge Jacoba må kunsten helst ikke kun være smuk og underholdende.
”Kunsten kan så meget mere end at være pæn, og den skal vække flere og gerne modstridende følelser i os,” forklarer Jacoba. ”Kunst er en spejling af livet, så det er en simplificering af tilværelsen, hvis vi kun viser de pæne sider.”
Motivet i Jacobas værker er næsten altid mennesker, men på en måde, hvor vores forskelligheder bliver hyldet. Hun forsøger simpelthen at vise den nøgne krop på en realistisk facon.
”Det handler ikke bare om at male bryster over hele byen,” griner hun. ”Jeg vil gerne have, at folk skal se naturlige menneskekroppe, for det offentlige rum er fyldt med perfekte og urealistiske kropsidealer. Vi er alle sammen forskellige, og det skal vi fejre, i stedet for at gemme det væk. Samtidig er mange af vores mest personlige og inderste følelser en sindstilstand, vi har til fælles med andre. Nøgenheden symboliserer de rå og ægte følelser, vi alle bærer rundt på.”
Vi snakker om hendes mange forskellige værker fra Roskilde Festival til Farum Kulturhus, fra kontinent til kontinent, og ender med at komme helt ned i detaljen omkring håndværket.
”Normalt maler jeg med sådan nogen her,” forklarer Jacoba og hiver en kæmpestor paintmarker op af sin rygsæk. Det ligner graffitimalernes trofaste pen, men Jacoba laver ikke graffiti.
”Jeg har så stor respekt for graffitikulturen, for den påvirker mig og resten af kunstverdenen,” siger hun. ”Lige meget om det er graffiti eller sådan noget, jeg laver, så er der tale om kunst i det offentlige rum, og det sætter gang i tanker og følelser hos almindelige mennesker. Det er umuligt at måle kunstens værdi, men der er ingen tvivl om, at den betyder noget, og at det er vigtigt, at vi giver kunsten plads.”
Samtalen om kunst i det offentlige rum er slet ikke slut, bare fordi Jacoba begynder at svinge penslen. Søndag den 13. september kl. 16:30 holder Enigma (det tidligere Østerbro Posthus) nemlig en artist talk som en del af Åben Festival, hvor Jacoba vil starte en dialog, der forhåbentlig fortsætter i mange år.
Hvis man vil følge den kunstneriske proces på nærmeste hold, og måske give sit besyv med, vil Jacoba Niepoort male i hele ugen op til festivalen. Hver dag fra omkring 4. september kan man altså se det enorme værk tage form, snakke med kunstneren og få værket helt ned i øjenhøjde.
Jacoba Niepoort, 33 år
- Har altid malet, men lavede sit første vægmaleri som 18-årig på hendes skole i Massachusetts, USA
- Professionel de sidste 5 år
Se hendes værker og følg processen på:
Instagram @Jacoba_niepoort, hvor kunstneren vil lægge billeder op hver dag, så alle kan følge med online.
Tekst: Kristian Ejlebæk Nielsen · Foto: Valentina Paz Ponce Lopez