Benjamin Hav er en mand med ordet i sin magt. En god egenskab, når man som han har en profession som rapper. Den produktive sangskriver og sanger parkerede det ellers så populære Benalsamarbejde til fordel for en solo-karriere, som efterhånden har vist sig ekstrem produktiv. Han lader intuitio-nen råde og styrter ud over sletterne som herre i sit eget univers. Havs ord kommer som skidt fra en spædekalv, og endnu et album presser sig nu på fra den atypiske hiphop-ordmager og familiefar, som – selvfølgelig – er født, opvokset og bosiddende lige hér på Østerbro.
Jeg har altid haft en god relation til Østerbro. Jeg er født og opvokset på Willemoesgade, og jeg bor stadig i kvarteret omkring Willemoesgade. København er for mig den bedste by i verden. Jeg elsker byens forskellige områder og opdeling. Jeg elsker, at jeg kan stikke hovedet ud ad vinduet en fredag aften kl. 22 og opleve, at det føles som en vestjysk provinsby, hvor der ikke sker en skid. Og så gå to skridt op ad gaden til et virvar af en hel masse”, fortæller Benjamin Hav og fortsætter: ”Jeg elsker den sociale klausul, hvor jeg møder en masse mennesker, uanset om jeg ønsker at møde folk eller ej, som så giver mig en masse uvurderlige impulser, jeg ikke ville få, hvis jeg bare sad på min egen matrikel. Østerbro har udviklet sig til at være et varmt, åndeligt og progressivt sted. Der er selvfølgelig, som så mange andre steder, en masse ufortyndet saxo-retards overalt, men der er også en fed kunstnerisk energi på Østerbro”, kommer det ufiltreret fra Hr. Hav.
I kærlighedsrelation med sin intuition
Benjamin Hav er herre i sin egen professionelle verden, hvor han, ret usædvanligt, har valgt et virke uden en manager. Men det har sin begrundelse. ”Jeg kan godt lide at være manager i mit eget liv. Jeg føler, jeg er i en god kærlighedsrelation med min intuition. Jeg eksekverer og lærer. Og lige nu er det fedt for mig. Jeg gider ikke, som det ofte er med en manager, at bruge tid og energi på at vurdere og overveje, hvad jeg skal. Jeg vil bare styrte uforstyrret ud over stepperne uden tanke på andre folks tanker og holdninger. Det medfører selvfølgelig, at jeg vil lave fejl undervejs. 20% af det jeg laver, vil nok være noget horribelt lort. Men jeg ville ikke være i stand til at lave en vis procent genialiteter uden en tilsvarende procent lort. Og så er det er vigtigt for mig at have meget musik ude, så jeg ikke skal spille Benal-musik, når jeg giver koncerter.”
Kommer ord let til dig?
”Ja, helt klart. Jeg har overgivet mig til det intuitive. Jeg siger det, jeg tænker og føler. Det er ikke så velovervejet, og det gør det spændende for mig selv. Jeg kan godt lide den akavede stemning, der kommer, når jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Og jeg kan godt lide, at folk kan se på mig, når jeg bliver nervøs eller usikker – og så være i det. Det er det mest menneskelige overhovedet, synes jeg.” Er du på den måde tro mod den, du er som menneske?
”Jeg tror, at jeg gennem min opdragelse har lært at kunne trives uden for fælleskabet. Jeg har dog altid været med i fællesskabet, men jeg har været i stand til at navigerer ind og ud af cirklerne. Jeg stod i opposition til det generelle og var altid tro mod hvem, jeg var”, fortæller Hav, der med sit revisor-image skiller sig ud fra det arketypiske billede af en hardcore rapper med eksplicit ordforråd.
”Det har været min force at være aparte, og det image er blevet dyrket. Det med at skille sig ud, kan jeg godt lide. Men det er jo egentlig bare den jeg er. Hvis jeg skulle ligne den karikerede “90´”er hiphopper med omvendt kasket, ville det være et utroværdigt billede af, hvem jeg er som menneske. 50% af mit liv leves jo som Straight Edge familiefar med unger og ture i skoven.”
En rapper er født
På en sommerferie i Sydfrankrig købte den dengang 13-årige Benjamin Hav et NAS-album (Nasir Jones, amerikansk rapper, red.), som skulle vise sig at være begyndelsen til den karriere, han dyrker nu. Den lille knægt skam-lyttede albummet, købte et kladdehæfte og begyndte så selv at skrive tekster.
”Mine venner syntes, det var sejt. Og allerede i en tidlig alder proklamerede jeg, at jeg var den bedste til at skrive rap. Jeg visualiserede, at det var mig, der havde skrevet et af Den Gale Poses numre, og at jeg performede det foran mine venner. Jeg skabte små fine succesoplevelser i mit lille spedalske virke, som så blev den helt store oplevelse for mig.”
Din måde at udtrykke dig på i din musik minder også en del om Jokeren (Den gale pose, red.). Har han været en inspiration som rapper?
”Ja, helt klart. Jeg har ikke bevidst gået efter den lyd, men jeg har lyttet så meget på det, at det er en naturlig del af min musikalske dna. Den første rap-koncert jeg nogensinde var til, var da min far tog med mig til Den Gale Pose og Malk de Koijn på Plænen i Tivoli. Det var jo en af de helt store stemmer i dansk hiphop, en stemme, der repræsenterede nybrud”, fortæller Benjamin Hav, der selv senere i livet skulle opleve at samarbejde med sit forbillede.
”Vi har jo også samplet Jokeren og har haft ham med på et par numre. Det var sjovt at arbejde sammen. Jeg er jo gået fra at være fan af dansk musik til at arbejde sammen med en masse, jeg har vidst, hvem var, før jeg mødte dem. Jeg kan godt lide at suge energier til mig – uanset om det er musikere eller kleinsmede eller bogholdere. Folk, der er passioneret omkring det, de laver, giver mig meget.”
Benal på pause
En af de personer, der professionelt nok har givet Benjamin Hav allermest, er Al-delen af Benal, Magnus Albert Wanscher. Som DMA-prisvindende rapgruppe var Benal på sit absolut højeste, da Benjamin Hav valgte at trykke på pauseknappen og indstille samarbejdet med makkeren for at forfølge sine egne ambitioner.
”Ja, vi havde lige spillet udsolgte koncerter i Store Vega og KB-hallen og vundet Årets Gruppe til DMA (Danish Music Awards, red.). Men selvom det måske var et pudsigt tidspunkt at bryde på, var der også forståelse for det fra hans side. Nu laver vi hver vores. Vi afsøger. Vores relationen er bygget op omkring musikken, og selvom relationen er på frys, så er vi cool. Vi hepper på hinanden”, fortæller Ben-delen og tilføjer:
”Vi mødtes gennem musikken, vores forhold blev forankret gennem musikken. Vi har oplevet så mange sindssyge ting sammen. Og selvom vi ikke har talt sammen siden bruddet – bortset fra én enkel gang, da jeg mødte ham tilfældigt på en restaurant i sommer – føler jeg stadig, at vi er lige så tætte som før. Jeg har en kæmpe kærlighed til ham, og vi kommer også til at lave musik sammen igen.”
I mellemtiden sprøjter du ord ud som skidt fra spædekalv. Dit kommende album, det tredje siden Benal, er sat til udgivelse en gang i starten af det nye år, samme tid på året som dine to foregående udgivelser. Hvad skal det hedde?
”Jeg ved ikke, hvad det skal hedde endnu. Jeg har ikke engang en arbejdstitel – men måske vil titlen ”Skulle aldrig have udgivet to albums på ét år” være passende”, smiler den store Hav midt på Ø.