393
Det danske efterår kan være lunefuldt. Derfor er en efterårsferie en oplagt mulighed for at forlænge sommeren. Her giver rejsemagasinet RejsRejsRejs dig derfor 5 steder, hvor du kan få et brag af en dejlig efterårsferie. Uanset om du er til strand, kultur eller spa.
De 5 bedste rejsemål i efteråret
- Portugal: Efterårsferie i sydens sol Vores første bud er Portugal. Portugal er en nyklassiker til ferier – og med god grund. Uanset om du søger smuk natur, spændende mad- og vinoplevelser eller kulturelle oplevelser i topklasse har Portugal meget at byde på. I efteråret er Portugal også lige det køligere, hvilket gør det oplagt at tage på sightseeing-ferie landet, uden at man er ved at gå til i heden. Lissabon byder også på masser af smukke bygninger, gastronomiske oplevelser og seværdigheder i verdensklasse. Hvis du er mere til natur end kultur byder resten af landet på skønne naturoplevelser, inkl. Madeira og Azorerne.
- USA – fra troperne til vinterland Vores andet bud er landet, som har det hele – USA. Her er alt fra vildmarkerne i Alaska og Utah til det pulserende byliv i Los Angeles, New York og Chicago, så USA har virkelig noget at byde på uanset hvad man leder efter. Her findes også masser af mindre kendte byer og oplevelser i dette kæmpe land. Kombiner fx et roadtrip på den kendte Route 66 med stop i de små byer, du møder på din vej, eller gå af de små stier i naturreservaterne. I efterårs-ferien er de sydlige stater også langt mere behagelige at bevæge sig rundt i, så det er helt sikkert et godt tidspunkt at udforske USA på.
- Japan: Det ultimative rejseland Vores tredje bud er en helt anden type rejse-oplevelse, nemlig den vidunderlige perle, der hedder Japan. Japan består af en række øer, hvor de sydligste stadig er ganske varme i efteråret. Men skal du opleve et virkelig spektakulært smukt syn, så skal du holde dig lidt længere nordpå og se skovene skifte farve. Et hav af røde, orange, lilla og gule blade bliver skabt i den japanske natur, som gør den lange rejse hertil det hele værd. På samme måde som folk rejser til Japan i foråret for at opleve kirsebærblomsterne springe ud, så kan efteråret i Japan også noget helt særligt. Og derudover så har Japan jo al sin sædvanlige fantastiske kultur at byde på – hvad end det er neonskilte i Tokyo eller templer i Kyoto.
- Safari og badeferie – Tanzania er landet for dig Vores fjerde anbefaling går til Tanzania. Tanzanias nok største attraktion er safari i nationalparkerne, så hvis du altid har haft lyst til at se en løve eller en elefant i deres naturlige omgivelser er Tanzania landet for dig. Når du har fået nok af at rende rundt på savannen kan du passende slutte ferien af med at tage til Tanzanias paradis-ø Zanzibar i det Indiske Ocean. Her står den på krydderier, historie og badestrande i tropisk verdens-klasse. Tanzania er et rigtigt god bud på en aktiv og dog afslappende efterårsferie. Hvis du har været der, er Sydafrika og Uganda andre gode bud.
- Italien – og Kirgisistan! Der er naturligvis også mange fine muligheder for efterårsferie i resten af verden. Vores 5. bud er derfor hele to steder, der på meget forskellige måder omfavner efteråret helt perfekt. Italien er oplagt at rejse til om efteråret, for her er eftersommeren lang, specielt i det centrale og sydlige Italien som Calabrien, Apulien og i Maremma i det sydlige Toscana. Kirgisistan er virkelig en overset perle, som byder på et hav af oplevelser og gæstfrie mennesker. Prøv fx at overnatte i en ‘yurt’, besøg Ala Archa-kløften og mød nomaderne ved bjergsøen Issyk-Kul. Kirgisistan ligger højt, så hvis du vil hertil skal du overveje en tidlig efterårsferie.
For mere info besøg rejsrejsrejs.dk