Hver gang jeg kører forbi Øster Farimagsgade skole. kan jeg ikke lade være med at tænke på William S. Knudsen. Knudsen er en af de mest betydningsfulde danskere nogensinde, og han var en af skolens første elever. Faktisk var de seks års skolegang, Knudsen fik der, hans eneste formelle uddannelse og selvom det nok ikke er skolens fortjeneste, at han nåede så langt, er der ingen tvivl om, at Knudsen er skolens største elev. Der burde stå en statue af ham foran og gaden burde hedde William S. Knudsens Allé – i stedet er han blevet glemt! Hans navn siger sikkert heller ikke dig noget, kære læser, men hold fast:
Hvis man går skråt over gaden fra skolen og ned ad den smalle hyggelige Voldmestergade, der er den sidste af kartoffelrækkerne, kommer man – lidt nede på højre hånd – til et gult hus med en lille mindeplade over døren. Typisk dansk og komplet underspillet står der hans navn og nedenunder: ”Han blev Danmark en god søn og Amerika en god borger”. Beskrivelsen af Knudsen er en urimelig underdrivelse og rammer på ingen måde plet, for manden var afgørende for udfaldet af Anden Verdenskrig! Den lille underspillede mindeplade sidder på det hus, hvor Knudsen og hans ni søskende og forældre en gang boede, og er i dag det eneste konkrete minde om den store dansker, der findes i København.
Historien om Knudsen er historien om at komme fra ingenting og blive til noget. Begynde på bunden og arbejde sig op til noget stort. Det er historien om en arbejdsnarkoman, der helt uden at tænke på sig selv kæmper for at gøre det rigtige og hele livet igennem arbejder med høj integritet, moral og etik. Det lyder næsten for godt til at være sandt – men den er go’ nok: Som ung mand bliver han kasseret af det danske forsvar og beslutter at søge lykken i Amerika, som så mange andre gjorde på den tid. En kold februardag i år 1900 går den 20 årige Knudsen ombord på dampskibet S/S Norge, der afgår fra Larsens Plads (der hvor Amaliehaven ligger i dag) 14 dage senere går Knudsen i land i New York. Han har 18 dollars på lommen og en stålsat vilje til at blive til noget – og det lykkes! Senere sagde han selv, at han var god til at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt med de rigtige kvalifikationer. Under alle omstændigheder begynder han som nittedreng på et skibsværft i Brooklyn. Det er hårdt og beskidt manuelt arbejde – til gengæld er det dårligt betalt, men Knudsen er næsten to meter høj og stærk som en okse, og samtidig lynende begavet, så han klarer det godt.
Via en cykelfabrik i Buffalo kommer han til at arbejde direkte under Henry Ford, der er i gang med at implementere samlebåndet som ny revolutionerende fremstillings metode og Knudsen forstår bedre end de fleste at raffinere og effektivisere metoden. Han får ansvaret for at etablerer 27 samlefabrikker med det nye system overalt i USA og også – sjovt nok: i København. (senere starter han også General Motors samlefabrikken i Aldersrogade på grænsen til Østerbro)
I 1922 rager Knudsen uklar med den stædige gamle Henry Ford. Knudsen går over på den anden side af gaden, hvor General Motors ligger. De fremstiller en bil, der hedder Chevrolet, og det går ikke så godt. De er faktisk ved at lukke mærket, men giver i sidste øjeblik Knudsen ansvaret for det. I løbet af to år får han vendt skuden og gjort Chevrolet til en succes. Det er de glade for hos GM og op gennem tyverne og trediverne får han større og større ansvar, og den 3. maj 1937 bliver han øverste generaldirektør for hele General Motors Corporation. Verdens største industrivirksomhed med mere end 250.000 medarbejdere! Men så sker der noget afgørende: En dag i slutningen af maj 1940 ringer telefonen på Knudsens kontor. Det er præsident Roosevelt. Roosevelt er nervøs, fordi Nazisterne er i fuld gang med at knuse Europa, og han har fået at vide, at hvis der lander 5 tyske divisioner på den amerikanske østkyst, er der intet der kan forhindre dem i at gå, hvorhen de vil. Amerikanerne, har praktisk talt ingen våben der kan bruges til noget, og det beder Roosevelt Knudsen om at, lave om på! Knudsen siger derfor straks sit gode job op, og rejser til Washington for at genopbygge amerikansk forsvar.
Under Knudsens ledelse får ikke kun USA, men også resten af de allierede, de våben, der skal bruges til at vinde Anden Verdenskrig. De enorme produktionstal for kampvogne, krigsskibe, kanoner, ammunition m.m. taler deres klare sprog, men lad mig dog nævne et enkelt: I løbet af krigen lykkes det amerikansk industri at fremstille 300.000 fly! Knudsens indsats er med andre ord afgørende for udfaldet af Anden Verdenskrig.
Hele livet bevarer Knudsen et tæt forhold til Østerbro og besøger sin familie trofast hvert andet år, bortset fra krigsårene. Knudsen glemmer aldrig Danmark og forsømmer aldrig at tale godt og positivt om danskerne og sit gamle fædreland – herhjemme glemmer vi mærkeligt nok hurtigt alt om manden, der uden den mindste tvivl er den største danske frihedskæmper.
Det er derfor, jeg tænker på Knudsen, også næste gang jeg kører forbi Øster Farimagsgade Skole!
Læs meget mere i bogen
BIG BILL, der udkom i
foråret og se mere på
hjemmesiden med hans
initialer: wsk.dk